Retsplejelovens kapitel 93 b

Behandling af klager over personale i politiet og anklagemyndigheden

Overskriften til kapitel 93 b er ændret ved § 1.4 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. I overskriften til kapitel 93 b ændres »politipersonalet« til: »personale i politiet og anklagemyndigheden«.

§ 1019. Den Uafhængige Politiklagemyndighed undersøger og træffer afgørelse vedrørende klager over politipersonale eller andet personale i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, når klagen angår adfærd udvist i tjenesten (adfærdsklager).

Stk. 2. Rigspolitichefen yder efter anmodning fra Politiklagemyndigheden bistand til undersøgelsen.

Stk. 3. Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige undersøgelsesskridt. Politiet skal, snarest muligt efter at sådanne undersøgelsesskridt er foretaget, underrette Politiklagemyndigheden herom.

§ 1019 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019. Statsadvokaterne behandler klager over politipersonalets adfærd i tjenesten (adfærdsklager).
Stk. 2. Rigspolitichefen yder efter anmodning statsadvokaterne bistand til undersøgelsen.
Stk. 3. Politiet kan på egen hånd foretage uopsættelige undersøgelsesskridt. Politiet skal snarest muligt efter, at sådanne undersøgelsesskridt er foretaget, underrette vedkommende statsadvokat herom.

§ 1019, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. I § 1019, stk. 1, ændres »politipersonalets adfærd i tjenesten« til: »politipersonale eller andet personale i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, der relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, når klagen angår adfærd udvist i tjenesten«.

§ 1019 a. Klage indgives til Politiklagemyndigheden. Indgives klagen til politiet eller anklagemyndigheden, skal den straks videresendes til Politiklagemyndigheden, medmindre klagen er egnet til notitssagsbehandling efter § 1019 k.

Stk. 2. Klage over myndighedsmisbrug fra politiets eller anklagemyndighedens side under behandlingen af en straffesag kan endvidere fremsættes mundtligt til retsbogen under straffesagens behandling.

Stk. 3. Klage skal indgives, senest 6 måneder efter at det forhold, som klagen angår, har fundet sted. Politiklagemyndigheden kan i særlige tilfælde se bort fra fristen.

§ 1019 a er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 a. Klage indgives til vedkommende statsadvokat. Klage over myndighedsmisbrug fra politiets side under behandlingen af en straffesag kan endvidere fremsættes mundtligt til retsbogen under straffesagens behandling.
Stk. 2. Statsadvokaten kan afvise at behandle en klage, hvis klagen indgives mere end 6 måneder efter, at det forhold, som klagen angår, har fundet sted.

§ 1019 a, stk. 1, 3. pkt. er ophævet ved § 1.6 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. Hidtidig formulering af 3. pkt.: I så fald sender politiet en kopi af klagen til Politiklagemyndigheden.
§ 1019 a, stk. 2 er ændret ved § 1.7 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. I § 1019 a, stk. 2, indsættes efter »politiets«: »eller anklagemyndighedens«.

§ 1019 b. Politiklagemyndigheden kan af egen drift iværksætte en undersøgelse efter reglerne i dette kapitel.

§ 1019 b er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 b. Den, klagen angår (indklagede), skal have udleveret en fremstilling af sagens faktiske omstændigheder og have adgang til at udtale sig om fremstillingen. Indklagede har ikke pligt til at udtale sig om fremstillingen.

§ 1019 c. Politiklagemyndigheden undersøger sagen og sørger for, at alt relevant materiale tilvejebringes. Politiet og anklagemyndigheden stiller det materiale og de oplysninger til rådighed, som Politiklagemyndigheden anmoder om. Politiklagemyndigheden kan indhente oplysninger fra klageren, indklagede og andre.

§ 1019 c er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 c. Indklagede har ret til at møde med en bisidder. § 23 i lov om tjenestemænd finder tilsvarende anvendelse med hensyn til godtgørelse af indklagedes udgift til bisidder.
§ 1019 c er ændret ved § 1.8 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. I § 1019 c, 2. pkt., indsættes efter »Politiet«: »og anklagemyndigheden«.

§ 1019 d. Politiklagemyndigheden kan afvise en adfærdsklage, hvis det findes åbenbart, at der ikke er grundlag for at indlede eller fortsætte en undersøgelse. Det skal fremgå af afgørelsen, at den er truffet på dette grundlag.

§ 1019 d er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 d. Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring til statsadvokaten, såfremt forklaringen antages at ville udsætte indklagede for strafansvar eller disciplinæransvar.
Stk. 2. Statsadvokaten vejleder indklagede om bestemmelsen i stk. 1 samt om bestemmelserne i § 1019 b, § 1019 c, og § 1019 i, stk. 1, nr. 2. Vejledningen skal gives snarest muligt og senest, inden indklagede afhøres første gang. Det skal af rapporten fremgå, at indklagede har modtaget behørig vejledning.

§ 1019 e. Indklagede skal have udleveret en kopi af klagen eller en fremstilling af sagens omstændigheder og have adgang til at udtale sig herom.

§ 1019 e er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 e. Afgives forklaring i retten, jf. § 1019 f, beskikker retten en advokat for klageren og indklagede.
Stk. 2. I andre tilfælde kan retten, når forholdene taler derfor, på klagerens eller indklagedes begæring beskikke en advokat for den pågældende. Statsadvokaten vejleder de pågældende om adgangen til at begære en advokat beskikket og drager omsorg for, at en begæring herom indbringes for retten. § 1019 f, stk. 2, finder herved tilsvarende anvendelse. Vejledningen skal gives snarest muligt og senest, inden den pågældende afhøres første gang. Det skal af rapporten fremgå, at den pågældende har modtaget behørig vejledning.
Stk. 3. Advokatbeskikkelsen sker uden udgift for de pågældende.
Stk. 4. Den beskikkede advokat skal løbende have tilsendt genpart af det materiale, statsadvokaten tilvejebringer som led i undersøgelsen. Advokaten må ikke uden statsadvokatens tilladelse overlevere det modtagne materiale til sin klient eller andre.
Stk. 5. Advokaten har adgang til at overvære afhøringer af sin klient såvel hos statsadvokaten som i retten og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sin klient. Advokaten underrettes om tidspunktet for afhøringer og retsmøder.

§ 1019 f. Indklagede har ret til at møde med en bisidder. Politiklagemyndigheden kan bestemme, at udgifterne til bisidder betales af statskassen.

§ 1019 f er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 f. Statsadvokaten kan bestemme, at forklaring skal afgives i retten.
Stk. 2. Såfremt klagen vedrører myndighedsmisbrug fra politiets side under behandlingen af en straffesag eller under fuldbyrdelse af en strafferetlig afgørelse, afgives forklaring for den byret, som behandler eller har behandlet straffesagen, eller for hvilken straffesagen kan forventes indbragt. I andre tilfælde afgives forklaring ved byretten i den retskreds, hvor det forhold, klagen angår, har fundet sted.

§ 1019 g. Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring til Politiklagemyndigheden, hvis forklaringen må antages at ville udsætte den pågældende for strafansvar eller disciplinæransvar.

Stk. 2. Politiklagemyndigheden vejleder indklagede om indholdet af stk. 1 og § 1019 e, § 1019 f og § 1019 l, stk. 1, nr. 2. Vejledningen skal gives snarest muligt, og senest inden indklagede afgiver forklaring første gang. Det skal af sagens materiale fremgå, at indklagede har modtaget behørig vejledning.

§ 1019 g er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 g. Statsadvokaten giver møde i retsmøder, hvor sagen behandles.
Stk. 2. Indklagede skal så vidt muligt underrettes om berammede retsmøder og have lejlighed til at være til stede.
Stk. 3. Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forklaringen antages at ville udsætte indklagede for strafansvar eller disciplinæransvar. Retten vejleder indklagede herom.
Stk. 4. Sagen behandles i strafferetsplejens former uden medvirken af domsmænd.

§ 1019 h. Politiklagemyndigheden kan bestemme, at forklaring skal afgives i retten.

Stk. 2. Retsmøder kan afholdes ved byretten i enhver retskreds, hvor oplysning i sagen må antages at kunne tilvejebringes.

§ 1019 h, stk. 6 er indsat ved lov nr. 428 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
I § 1019 h, stk. 3 er »efter forvaltningsloven og offentlighedsloven« udgået fra d. 01.07.2004, jfr. lov nr. 215 af 31.03.2004.
§ 1019 h er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 h. Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne vedrørende adfærdsklager. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministeren.
Stk. 2. Fristen for klager over afgørelser i adfærdsklagesager er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på afgørelser om aktindsigt efter forvaltningsloven og offentlighedsloven.

§ 1019 i. Politiklagemyndigheden giver møde i retsmøder, hvor der skal afgives forklaring efter § 1019 h, stk. 1.

Stk. 2. Indklagede og klager skal så vidt muligt underrettes om retsmøder i sagen og have lejlighed til at være til stede.

Stk. 3. Indklagede har ikke pligt til at afgive forklaring, såfremt forklaringen antages at ville udsætte den pågældende for strafansvar eller disciplinæransvar. Retten vejleder indklagede herom.

Stk. 4. Sagen behandles i strafferetsplejens former uden medvirken af domsmænd.

§ 1019 i, stk. 1, nr. 3 er ændret ved lov nr. 428 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
§ 1019 i er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 i. Behandlingen af en adfærdsklagesag sluttes, hvis
1) der er grundlag for at rejse sigtelse mod indklagede,
2) indklagede er mistænkt for et strafbart forhold og forlanger sagen behandlet som straffesag eller
3) der træffes bestemmelse om, at sagen skal undersøges efter reglerne i lov om undersøgelseskommissioner.
Stk. 2. I de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde behandles straffesagen af statsadvokaten, jf. kapitel 93 c. Behandlingen af adfærdsklagesagen genoptages, hvis tiltale ikke rejses eller gennemføres til fældende dom.

§ 1019 j. Afgives forklaring i retten, jf. § 1019 h, beskikker retten en advokat for klageren og indklagede.

Stk. 2. I andre tilfælde kan retten, når særlige grunde taler derfor, efter begæring fra klageren eller indklagede beskikke en advokat for den pågældende. Politiklagemyndigheden vejleder om adgangen til at begære en advokat beskikket, og Politiklagemyndigheden sørger for, at en anmodning herom indbringes for retten. § 1019 h, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Vejledningen skal gives snarest muligt, og senest inden den pågældende afgiver forklaring første gang. Det skal af sagens materiale fremgå, at den pågældende har modtaget behørig vejledning.

Stk. 3. Advokatbeskikkelse efter stk. 1 og 2 sker uden udgifter for klageren og indklagede.

Stk. 4. Den beskikkede advokat skal løbende have tilsendt kopi af det materiale, som Politiklagemyndigheden tilvejebringer som led i undersøgelsen. Advokaten må ikke uden tilladelse fra Politiklagemyndigheden overlevere det modtagne materiale til sin klient eller andre.

Stk. 5. Den beskikkede advokat har adgang til at overvære forklaringer, der afgives af klienten hos Politiklagemyndigheden, og har ret til at stille yderligere spørgsmål til sin klient. Advokaten underrettes om tidspunktet for afgivelse af forklaring, der så vidt muligt skal aftales med advokaten.

Stk. 6. Den beskikkede advokat har adgang til at overvære forklaringer, der afgives i retten, og har ret til at stille yderligere spørgsmål. Advokaten underrettes om tidspunktet for afholdelse af retsmøde, der så vidt muligt skal aftales med advokaten.

§ 1019 j, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 538 af 08.06.2006 fra d. 01.01.2007. »politimester« er to steder ændret til »politidirektør«
§ 1019 j er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 j. Statsadvokaten underretter vedkommende politidirektør og rigspolitichefen, når der indledes en adfærdsklagesag. Statsadvokaten underretter endvidere vedkommende politidirektør og rigspolitichefen om afgørelsen i adfærdsklagesager.
Stk. 2. Disciplinærundersøgelse i anledning af en klage indledes ikke, før behandlingen af adfærdsklagesagen er afsluttet.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 er ikke til hinder for, at den pågældende suspenderes eller midlertidigt overføres til andet arbejde efter de almindelige regler for tjenesten.

§ 1019 k. En adfærdsklagesag kan sluttes ved en samtale mellem en leder i politiet eller anklagemyndigheden og klageren (notitssagsbehandling). Notitssagsbehandling kan kun gennemføres, hvis klageren er indforstået hermed. Samtalen skal gennemføres hurtigst muligt efter klagens modtagelse.

Stk. 2. Indgives en adfærdsklage til politiet eller anklagemyndigheden, kan klageren tilbydes en notitssagsbehandling. I så fald sender politiet eller anklagemyndigheden en kopi af klagen til Politiklagemyndigheden. I en sag, der er under behandling i Politiklagemyndigheden, kan denne myndighed bestemme, at sagen skal sendes til politiet ved klager over personale i politiet eller anklagemyndigheden ved klager over personale i anklagemyndigheden med henblik på notitssagsbehandling, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Stk. 3. Indhentes der som led i notitssagsbehandling en udtalelse fra indklagede, kan der ikke efterfølgende pålægges den pågældende disciplinæransvar for det eller de forhold, som indgår i notitssagsbehandlingen.

Stk. 4. Den leder, der gennemfører samtalen efter stk. 1, skal udarbejde en notits om det passerede. Det skal fremgå af notitsen, at klageren er vejledt om betydningen af notitssagsbehandling, og at sagen kan forlanges afgjort af Politiklagemyndigheden. Det skal af notitsen endvidere fremgå, om klageren ønsker klagen afgjort af Politiklagemyndigheden.

Stk. 5. Hvis der klages over personale i politiet, skal kopi af notitsen sendes til Politiklagemyndigheden, den regionale statsadvokat og rigspolitichefen. Hvis der klages over personale i anklagemyndigheden, skal kopi af notitsen sendes til Politiklagemyndigheden, den regionale statsadvokat og Rigsadvokaten.

§ 1019 k er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 k. Statsadvokaten kan af egen drift iværksætte en undersøgelse efter reglerne i dette kapitel.
§ 1019 k, stk. 1 er ændret ved § 1.9 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. I § 1019 k, stk. 1, 1. pkt., ændres »en overordnet polititjenestemand« til: »en leder i politiet eller anklagemyndigheden«.
§ 1019 k, stk. 2 er ændret ved § 1.10 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. I § 1019 k, stk. 2, 1. pkt., ændres »til politiet, kan politiet tilbyde klageren« til: »til politiet eller anklagemyndigheden, kan klageren tilbydes«.
§ 1019 k, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 1.11 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. 2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
§ 1019 k, stk. 2 er ændret ved § 1.12 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. I § 1019 k, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »politiet«: »ved klager over personale i politiet eller anklagemyndigheden ved klager over personale i anklagemyndigheden«.
§ 1019 k, stk. 4 er ændret ved § 1.13 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. I § 1019 k, stk. 4, 1. pkt., ændres »Den overordnede polititjenestemand« til: »Den leder«.
§ 1019 k, stk. 5 er ændret ved § 1.14 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. I § 1019 k, stk. 5, ændres »Politiet sender kopi af notitsen« til: »Hvis der klages over personale i politiet, skal kopi af notitsen sendes«.
§ 1019 k, stk. 5, 2. pkt. er indsat ved § 1.15 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022.

§ 1019 l. Behandlingen af en adfærdsklagesag sluttes, hvis

1) der er grundlag for at rejse sigtelse mod indklagede,

2) indklagede er mistænkt for et strafbart forhold og forlanger sagen behandlet som straffesag eller

3) det bestemmes, at sagen skal undersøges efter reglerne i lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, behandles straffesagen efter reglerne i kapitel 93 c. Behandlingen af adfærdsklagesagen genoptages, hvis tiltale ikke rejses eller gennemføres til fældende dom.

§ 1019 l er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 l. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af adfærdsklager.
§ 1019 l, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 2.2 i lov nr. 671 af 19.04.2021 fra d. 21.04.2021. I § 1019 l, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »undersøgelseskommissioner«: »og granskningskommissioner«.

§ 1019 m. Politiklagemyndigheden træffer afgørelse i klagesagen. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 1019 m er ændret ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012. Hidtidig formulering: § 1019 m. Justitsministeren kan bestemme, at en undersøgelse ikke skal foretages efter reglerne i dette kapitel, hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter kræver det.

§ 1019 n. Politiklagemyndighedens afgørelse i klagesagen skal træffes, inden rimelig tid efter at myndigheden har modtaget klagen.

Stk. 2. Er afgørelsen ikke truffet inden 6 måneder efter modtagelse af klagen, skal Politiklagemyndigheden skriftligt underrette klageren og indklagede om, hvorpå sagen beror, og hvornår der kan forventes en afgørelse. Der skal gives underretning på ny, hvis der 6 måneder efter den seneste underretning fortsat ikke er truffet afgørelse.

§ 1019 n er indsat ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012.

§ 1019 o. Politiklagemyndigheden underretter vedkommende politidirektør og rigspolitichefen, når der indledes en adfærdsklagesag om personale i politiet. Politiklagemyndigheden underretter endvidere vedkommende politidirektør og statsadvokat og rigspolitichefen om afgørelsen i adfærdsklagesager. Politiklagemyndigheden underretter vedkommende statsadvokat og Rigsadvokaten, når der indledes en adfærdsklage om personale i anklagemyndigheden. Politiklagemyndigheden underretter endvidere vedkommende statsadvokat og Rigsadvokaten om afgørelsen i adfærdsklagesager.

Stk. 2. Disciplinærundersøgelse i anledning af en klage indledes ikke, før behandlingen af adfærdsklagesagen er afsluttet.

§ 1019 o er indsat ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012.
§ 1019 o, stk. 1 er ændret ved § 1.16 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. I § 1019 o, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »adfærdsklagesag«: »om personale i politiet«.
§ 1019 o, stk. 1, 3. og 4. pkt. er indsat ved § 1.17 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022.

§ 1019 p. Justitsministeren kan bestemme, at en undersøgelse ikke skal foretages efter reglerne i dette kapitel, hvis hensynet til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter kræver det.

§ 1019 p er indsat ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012.

§ 1019 q. Politiklagemyndigheden kan behandle og afgøre en klage over en disposition, hvis der er en nær sammenhæng mellem dispositionsklagen og en adfærdsklage, som Politiklagemyndigheden behandler.

§ 1019 q er indsat ved § 1.7 i lov nr. 404 af 21.04.2010 fra d. 01.01.2012.
§ 1019 q er ændret ved § 1.18 i lov nr. 1172 af 08.06.2021 fra d. 01.01.2022. I § 1019 q udgår », som politipersonale har truffet«.

§ 1019 r. Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse i forhold til adfærd udvist af forsvarspersonale i tjenesten, når personalet yder bistand til politiet efter §§ 24 a-24 d i lov om politiets virksomhed. De underretninger, som omtales i § 1019 o, stk. 1, sker i forhold til forsvarspersonale til vedkommende politidirektør, rigspolitichefen og Forsvarsministeriets Personalestyrelse.

Stk. 2. Den militære anklagemyndighed bistår Politiklagemyndigheden i sager omfattet af stk. 1.

§ 1019 r er indsat ved § 2.1 i lov nr. 708 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. Reglen finder tilsvarende anvendelse i forhold til strafbare forhold begået af forsvarspersonale i tjenesten og adfærd udvist af forsvarspersonale i tjenesten, når personalet varetager politimæssige opgaver i henhold til regler udstedt i medfør af § 15 i lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

Advokat Jørgen U. Grønborg