Offentlig ret
Lov om begravelse og ligbrænding
Bekg. nr. 1238 af 22.10.2007 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde
Vejledning nr. 9 af 18.02.2008 om flytning af lig og urner
Jane Rothmar Herrmann i JUR 2011.36-39: Et moderne anatomisk teater? - de retlige grænser for populærvidenskabelige udstillinger af lig (Om udstillingen Body Worlds)
Janne Rothmar Herrmann og Elisabeth Ørtz i JUR 2012.3-7: Begravelse – mellem velfærdsgode og marked
Helle Bødler Madsen og Tom Latrup-Pedersen i UfR 1993 B.56-63: Inddrivelse af offentlige fordringer - om et næringsforbud.
Lars Bo Langsted i JUR 1994.181-198: Næringsforbud som inddrivelsesmiddel.
Lars Bo Langsted i JUR 1995.28-30: Næringsforbud som inddrivelsesmiddel - ny variant.
Lov om biblioteksvirksomhed, jf. lovbekg. nr. 100 af 30.01.2013
Bekg. nr. 103 af 31.01.2013 om biblioteksvirksomhed
Bekg. nr. 636 af 13.06.2005 om pligtaflevering af offentliggjort materiale
UfR 1975.63 HD: Lov om civilt beredskab § 5, stk. 1 gav ikke Ministeriet for Offentlige Arbejder hjemmel til at pålægge KTAS at etablere rådighedskredsløb til udelukkende brug for militære eller beredskabsmæssige formål i krisesituationer. (4-3). Komm. af Jørgen Trolle i UfR 1975 B.119-122.
Lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekg. nr. 610 af 30.05.2018
Cirkulære nr. 9791 af 25.09.2018 om indberetning af oplysninger om fravær samt afholdelse af særlige feriedage
Lov om Danmarks Grundforskningsfond, jf. lov nr. 200 af 26.02.2019
Lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., jf. lovbekg. nr. 582 af 24.05.2017
Lov om forsvarets efterretningstjeneste, jf. lovbekg. nr. 1287 af 28.11.2017
Bekg. nr. 65 af 11.01.2017 om hjemsendelse og fornyet indkaldelse af værnepligtige i Forsvaret, redningsberedskabet og under militærnægterordningen
Cirk. nr. 9741 af 21.08.2019 om behandling af data i og fra Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste (Til chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste)
Cirk. nr. 9779 af 20.08.2019 om aftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om opgørelsesperiode for arbejdstid og døgntjeneste samt honorering af merarbejde
Cirk. nr. 9778 af 20.08.2019 om aftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om tillægsdannelse for officerer på det militære lederniveau
Cirk. nr. 9777 af 20.08.2019 om protokollat 4 for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere til aftale om nyt lønsystem af 22. marts 2019 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Cirk. nr. 9776 af 20.08.2019 om protokollat 3 for tjenestemandsansatte auditørfuldmægtige til aftale om nyt lønsystem af 22. marts 2019 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Cirk. nr. 9775 af 20.08.2019 om protokollat 2 for tjenestemandsansatte beredskabsofficerer på lederniveau til aftale om nyt lønsystem af 22. marts 2019 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Cirk. nr. 9774 af 20.08.2019 om protokollat 1 for tjenestemandsansatte officerer på det militære lederniveau til aftale om nyt lønsystem af 22. marts 2019 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Cirk. nr. 9773 af 20.08.2019 om aftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte officerer på det militære lederniveau med flere
Cirk. nr. 9764 af 20.08.2019 om protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af officerer med flere under Forsvarsministeriet
Cirk. nr. 9654 af 09.07.2019 om aftale om løn- og ansættelsesvilkår for forsvarets civile faglærere
Cirk. nr. 9412 af 10.05.2019 om aftale for beredskabsofficerer og officerer af reserven med rådighedstjeneste
Bertel Heurlin (red.): Nationen eller Verden? De nordiske landes forsvar i dag, 1. udg., sept. 2007, 210 sider, DJØF
UfR 2013.1416 HD: Sagen angik, om det var berettiget, at Forsvarsministeriet i medfør af TML degraderede A fra kommandør i lønramme 38 til orlogskaptajn i lønramme 36 uden chefbeføjelser med den begrundelse, at han havde begået tjenstlige forseelser ved i en række tilfælde at have foretaget tjenesterejser, uden at dette var tjenstligt begrundet, og ved at have overskredet grænsen for afholdelse af rimelige udgifter til tjenesterejser og arrangementer. HR fastslog, at reglerne i militær disciplinarlov i det tilfælde, hvor der ikke havde været gennemført disciplinærsag efter denne lov, ikke var til hinder for, at der indledes disciplinærsag mod en militær tjenestemand efter TML's regler. HR udtalte herefter, at en række af de tjenesterejser, A havde foretaget, ikke kunne anses for tjenstligt begrundede eller for tilstrækkeligt tjenstligt begrundede. Det var derfor berettiget og ikke i strid med proportionalitetsprincippet, at Forsvarsministeriet havde degraderet A, som sket.
UfR 2013.2696 HD: A var en del af en bevæbnet gruppe på 31 personer, som under en amerikansk ledet aktion i 2002 i Kandahar-provinsen i Afghanistan blev tilbageholdt af danske styrker, D. Efter den amerikanske ledelses beslutning blev gruppen indbragt til et amerikansk "Detention Center", hvorfra A, ligesom resten af gruppen, blev frigivet 2-3 dage efter. Sagens hovedspørgsmål var, om A havde krav på erstatning eller godtgørelse fra den danske stat for den behandling, som han hævdede at have været udsat for under tilbageholdelsen. HR lagde til grund, at A ikke var blevet udsat for inhuman behandling, mens han var i D's varetægt. Der forelå heller ikke på overgivelsestidspunktet oplysninger, som medførte, at Forsvarsministeriet, M, eller D vidste eller burde vide, at overgivelse ville indebære en reel risiko for, at A ville blive udsat for inhuman behandling. M skulle derfor ikke betale erstatning eller godtgørelse til A. Yderligere blev nogle af A fremførte anerkendelsespåstande afvist med henvisning til A's manglende retlige interesse.
UfR 2016.3751 HD: En ansat i forsvaret, der havde været udsendt i januar-februar 1996 og pådraget sig en arbejdsskade, havde ikke krav på en supplerende løbende ydelse efter § 11 b i personelloven, da denne ordning først trådte i kraft i august 1996.
A blev under sin ansættelse i forsvaret udsendt til Bosnien i januar-februar 1996. Efter sin hjemkomst fik han symptomer i form af angst og depression mv. Arbejdsskadestyrelsen anerkendte lidelsen som en arbejdsskade. Forsvarsministeriet, M, tiltrådte en afgørelse om, at der ikke var grundlag for at yde ham løbende ydelse efter en særlig ordning for krigsveteraner, der var trådt i kraft 14.08.1996, da ordningen ikke havde tilbagevirkende kraft og derfor ikke dækkede krigsveteraner, som var kommet til skade under udsendelse før d. 14.08.1996. ØL frifandt M med henvisning til, at der ikke var holdepunkter for, at ordningen, der var indført d. 14.08.1996, skulle have tilbagevirkende kraft. HR stadfæstede ØL's afgørelse.
Museumsloven, jf. lovbekg. nr. 358 af 08.04.2014
Lov nr. 1403 af 21.12.2005 om ændring af museumsloven (Gratis adgang for børn og unge under 18 år til statsanerkendte museer) Fra d. 01.01.2006.
Bekg. nr. 461 af 25.04.2013 om museer m.v.
Bekg. nr. 1029 af 21.10.2004 om beskyttede sten- og jorddiger og lignende
Bekg. nr. 1028 af 21.10.2004 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til Kulturarvsstyrelsen
Bekg. nr. 1027 af 21.10.2004 om pleje af og tilsyn med fortidsminder
UfR 2003.1939 ØLD: ATP var en offentlig myndighed og skulle derfor selv afholde udgifterne til Rigsantikvarens undersøgelse af fortidsminder i forbindelse med udgravning på den tidligere B&W-grund i Strandgade på Christianshavn
UfR 2010.2036 VLD: Bygherre, B, havde i forbindelse med et byggemodningsprojekt rømmet muld fra et område, C, hvor det var planlagt, at der skulle nedlægges en kloakledning til regnvand. Der blev herefter af et museum gjort arkæologiske fund i C, og Kulturarvstyrelsen, K, pålagde herefter B i medfør af museumslovens § 27, stk. 2, at standse jordarbejdet i området. B valgte herefter en anden linjeføring af kloakledningen, således at B ikke skulle have udført yderligere jordarbejde i C. B mente sig ikke forpligtet til at betale for den arkæologiske undersøgelse, idet jordarbejderne var standset og ikke agtedes genoptaget. VL kom imidlertid frem til, at B skulle betale for undersøgelsen, da det efter formuleringen af bestemmelserne i museumslovens §§ 25-27 og efter forarbejderne til bestemmelserne ikke kunne lægges til grund, at bestemmelsen i § 27, stk. 4, hvorefter udgiften til den arkæologiske undersøgelse afholdes af den, for hvis regning jordarbejdet skal udføres, ikke fandt anvendelse på en situation som den foreliggende. B skulle derfor betale for den arkæologiske undersøgelse i C samtidig henset til, at B havde afslået et tilbud om en arkæologisk forundersøgelse af området.
Bekg. nr. 1516 af 12.12.2019 om regulering af gebyr for optagelse af digitalt fingeraftryk i forbindelse med udstedelse af pas
Cirkulære nr. 107 af 12.12.2006 om pas mv.
UfR 2007.2296 ØLK: ØL havde i en nævningesag d. 15.02.2007 besluttet, at en ny hovedforhandling skulle foregå mod bl.a. T, som var tiltalt for overtrædelse af STRFL § 114, stk. 1, nr. 1, jf. § 21. Under sagen havde T's pas været inddraget, hvilket anklagemyndigheden påstod opretholdt imod T's protest. Statsadvokaten agtede at indstille til rigsadvokaten, at efterforskningen blev fortsat, hvorefter han ville indstille til rigsadvokaten, om der efter hans opfattelse skulle gennemføres en ny hovedforhandling. Denne afgørelse forventedes at foreligge i juli 2007. T, der var 18 år og født i Danmark, havde marokkanske forældre, ligesom han havde familie i Marokko, som han havde besøgt næsten hver sommerferie. Det formodedes, at T havde dobbelt statsborgerskab, men spørgsmålet var til nærmere undersøgelse. ØL fandt, at der var føje til at antage, at T vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet, jf. paslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Herefter og henset til det oplyste om, at det kunne forventes, at anklagemyndigheden i begyndelsen af juli måned vil træffe afgørelse om, hvorvidt der skulle gennemføres en ny hovedforhandling imod T, blev inddragelsen af passet blev opretholdt.
UfR 2017.725 VLK: Politiets inddragelse af pas i 1 år, jf. pasloven § 2, stk. 1, nr. 4, var lovlig, da mistankegrundlaget om, at A ville rejse til Syrien eller Afghanistan for at deltage i aktiviteter til fare for staten eller andre staters sikkerhed, var opfyldt.
A's pas blev d. 15.02.2016 inddraget af politiet, P, i et år jf. pasloven § 2, stk. 1, nr. 4. Inddragelsen begrundedes i, at der var grundlag for at antage, at A ville rejse til Syrien eller Afghanistan for at deltage i aktiviteter, der kunne indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Der var lagt særlig vægt på, at A's familie d. 11.02.2016 havde kontaktet P og afleveret A's pas pga. bekymring for ham. Retten i Kolding fandt, at der efter en samlet vurdering af oplysningerne fra familien om A's ændrede adfærd, udtalelser og tiltagende interesse for videoer mv. om radikaliserede handlinger i Syrien eller andre tilsvarende konfliktområder var grund for at antage, at han havde til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter som omfattet af pasloven § 2, stk. 1, nr. 4. Der var ikke fremkommet sådanne oplysninger, at der var tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte det af P foretagne skøn. A's forklaring i retten kunne ikke føre til et andet resultat. Betingelserne for inddragelse af pas i medfør af pasloven § 2, stk. 1, nr. 4 og stk. 2 var opfyldt. VL fandt, at de oplysninger, der forelå, da P traf afgørelse om inddragelse af A's pas herunder navnlig forklaringen fra A om tidligere tilknytning til et bandemiljø, om at have lagt en video med billeder fra bombninger i Syrien på internettet og om at ønske at rejse til Afghanistan samt forklaringerne fra A's familie om bekymring for, at A var blevet radikaliseret og agtede at rejse til Syrien, havde været tilstrækkelige til at opfylde mistankekravet i pasloven § 2, stk. 1, nr. 4. Familiens bekymring var så stærk, at den selv havde inddraget passet, før P blev kontaktet. Der var ikke ved de for VL afgivne forklaringer og de i øvrigt foreliggende oplysninger sket en sådan afsvækkelse af mistankegrundlaget, at der var grundlag for at ophæve afgørelsen om pasinddragelse. VL stadfæstede derfor BR's kendelse.UfR 2017.3063 VLK: Tidligere deltagelse i konflikten i Irak sammen med Pershmergastyrken gav ikke grundlag for inddragelse af A's pas og udrejseforbud, jf. pasloven.
Syd- og Sønderjyllands Politi, P, havde d. 15.08.2016 truffet afgørelse om inddragelse af A's pas i 6 måneder, jf. paslovens § 2, stk. 1, nr. 4 og stk. 2. Yderligere havde P givet A forbud mod udrejse af Danmark i 6 måneder, jf. paslovens § 2 b, stk. 1, og § 2, stk. 2. A nedlagde påstand om inddragelsen af pas og forbuddet mod udrejse skulle ophæves. Retten i Esbjerg fandt, at Peshmergastyrken, S, var en officiel sikkerhedsstyrke, hvis beføjelser og opgaver var beskrevet i den gældende irakiske forfatning siden 2005. Det var ubestridt, at Peshmerga var vestens og dermed Danmarks allierede i kampen mod Islamisk Stat. Det var ubestridt, at A alene havde deltaget i konflikten i Irak sammen med Peshmergastyrken, S. Deltagelsen i konflikten havde således haft et anerkendelsesværdigt formål, hvorefter sagen i almindelighed faldt uden for paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Allerede derfor og da der ikke var oplyst andre omstændigheder, hvorefter der var grund til at antage, at A på tidspunktet for pasinddragelsen i august 2016 havde til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kunne indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, ophævedes P's afgørelse af d. 15.08.2016 om inddragelse af pas og udrejseforbud. VL fandt, at der ikke under bevisførelsen var fremkommet oplysninger om, at fremmedkrigere, som havde kæmpet på kurdisk side i Irak, efter hjemkomsten havde begået terrorhandlinger eller anden alvorlig kriminalitet. Med disse bemærkninger stadfæstede VL kendelsen af de grunde, som BR havde anført.
Søren William Sørensen i JUR 1999.255-265: Polititilladelser (Omhandler de områder, hvor der fortsat kræves politiets forudgående tilladelse til bestemte aktiviteter)
Lov om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19, jf. lov. nr. 325 af 31.03.2020
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2022, jf. lovbekg. nr. 236 af 24.02.2020
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020, jf. lovbekg. nr. 235 af 24.02.2020
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2021, jf. lovbekg. nr. 234 af 24.02.2020
Lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekg. nr. 13 af 09.01.2020
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, jf. lov nr. 1551 af 27.12.2019
Lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab (regionsloven), jf. lovbekg. nr. 1032 af 06.07.2018
Lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekg. nr. 1030 af 06.07.2018
Lov om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende kommunale samarbejder, jf. lovbekg. nr. 27 af 09.01.2018
Lov om regionernes finansiering, jf. lovbekg. nr. 797 af 27.06.2011
Bekg. nr. 694 af 26.05.2020 om momsrefusionsordning for kommuner og regioner
Bekg. nr. 327 af 31.03.2020 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19
Bekg. nr. 254 af 22.03.2020 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirus-sygdom (COVID-19)
Bekg. nr. 1467 af 16.12.2019 om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Social- og Indenrigsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets og Transport- og Boligministeriets ressortområder
Bekg. nr. 1398 af 12.12.2019 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner
Bekg. nr. 1042 af 11.10.2019 om deponering af regional medfinansiering af kvalitetsfondsinvesteringer i en moderne sygehusstruktur i 2020
Bekg. nr. 1033 af 09.10.2019 om opgørelse for øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2019
Bekg. nr. 1027 af 09.10.2019 om opgørelse for øvre grænse for regionernes indtægter fra kommunal aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet for 2020
Bekg. nr. 975 af 17.09.2019 om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2020
Bekg. nr. 896 af 21.08.2019 om tilslutning til Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste
Bekg. nr. 789 af 09.08.2019 om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.
Bekg. nr. 99 af 28.01.2019 om optagelse på valglisten til kommunale og regionale valg af statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, der er registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplomater m.fl.)
Bekg. nr. 72 af 18.01.2019 om regioners grænseoverskridende og internationale samarbejde samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse organers sammensætning
Bekg. nr. 1770 af 27.12.2018 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv
Bekg. nr. 1746 af 19.12.2018 om revisionsinstruks for revision af statsligt, aktivitetsafhængigt tilskud i 2018 til regionernes sygehusvæsen mv. samt af aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet
Bekg. nr. 1744 af 17.12.2018 om momsrefusionsordning for kommuner og regioner
Bekg. nr. 1449 af 06.12.2018 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner
Bekg. nr. 929 af 26.06.2018 om opgørelse og afregning af tilskud og bidrag til regionerne for 2019
Bekg. nr. 1581 af 17.12.2013 om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
Vejledning nr. 9174 af 31.03.2020 om kommuners og regioners indkøb i forbindelse med håndtering af covid-19
Vejledning nr. 9016 af 07.01.2019 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af regionale hverv
Cirkulære nr. 9711 af 09.08.2019 om budget- og regnskabssystem for regioner
Bet. nr. 1487/2006: Kommunal og regional revision. Sagkundskab, uafhængighed og tilsyn hermed.
UfR 2019.1075 VLD: Holstebro Kommune skulle betale en forholdsmæssig andel af Region Syddanmarks underskud ved lukningen af en specialskole, da kommunen ved brugen af skolen havde accepteret regionens rammeaftale, hvori den forholdsmæssige betaling var bestemt
En specialskole, S, der var drevet af Region Syddanmark, R, blev i august 2013 lukket pga. et faldende antal elever, hvilket medførte et underskud. Det var Undervisningsministeriets opfattelse, at samtlige kommuner, der havde benyttet S i 2011 og 2012, skulle dække underskuddet ifm. lukning, hvilket R vedtog i rammeaftalerne for 2013. Holstebro Kommune, K, havde i 2011 og 2012 elever optaget på S, men K påstod, at de ikke var forpligtet til at betale for underskuddet ved lukningen. Retten i Holstebro fandt, at K aldrig havde været aftalepart i rammeaftalerne for R. Serviceloven og specialundervisningsloven indeholdt alene hjemmel til, at brugerkommunerne af et undervisningstilbud via takstbetaling skulle finansiere den løbende drift. Der var derfor ikke hjemmel til at pålægge K at betale et underskud ved lukning af undervisningstilbud. VL fandt, at det fulgte af specialundervisningsloven og serviceloven samt formålet bag den lovbestemte opgavefordeling, at finansieringen i et tilfælde som det foreliggende lå hos kommunerne. Det var forudsat, at der skulle fastlægges en nærmere regulering i de årlige rammeaftaler, herunder om dækning af udgifterne ved lukningen af et undervisningstilbud. Da K havde anvendt S som undervisningstilbud, var K omfattet af rammeaftalerne. Ifølge rammeaftalen for 2013 skulle der ved lukning af S ske en forholdsmæssig fordeling mellem brugerkommunerne, og K var derfor tilpligtet til at betale deres forholdsmæssige andel til R på 910.000 kr.
Lov om Statens Kunstfond, jf. lov nr. 458 af 13.05.2013
Bekg. nr. 414 af 14.04.2020 om midlertidig ændret tilskudsudbetaling fra Statens Kunstfond (Ophæves 31.12.2021)
Bekg. nr. 469 af 26.04.2019 om Statens Kunstfond
Lov om scenekunst (Scenekunstloven), jf. lovbekg. nr. 246 af 18.03.2020
Lov nr. 444 af 31.05.2000 om ændring af teaterloven (Bemyndigelse til at indgå regionale kulturaftaler vedrørende små storbyteatre)
Teaterloven, jf. lovbekg. nr. 91 af 07 02.2000.
Bekg. nr. 1475 af 17.12.2019 om teatre og andre institutioner på scenekunstområdet med særlige opgaver
Bekg. nr. 1474 af 17.12.2019 om statsrefusion af kommuners udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende scenekunst
Bekg. nr. 1099 af 26.10.2019 om egnsteatre
Bekg. nr. 1098 af 26.10.2019 om formidlingstilskud til nedbringelse af billetpriser
Bekg. nr. 733 af 10.07.2019 om fastlæggelse af regler for valg af medarbejderrepræsentanter til Det Kongelige Teaters bestyrelse
Bet. nr. 1373/1999: Teaterstøtte i Danmark.
Lov om Visitdenmark, jf. lovbekg. nr. 243 af 15.03.2019
Lov om dansk turisme, jf. lovbekg. nr. 242 af 15.03.2019
Lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekg. nr. 49 af 16.01.2019
Bekg. nr. 221 af 07.03.2019 om regnskaber m.v. for Udbetaling Danmark
Bekg. nr. 220 af 07.03.2019 om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber m.v.
Bekg. nr. 219 af 07.03.2019 om Udbetaling Danmarks regnskabsføring for de regnskabsmæssige registreringer, som indgår i statsregnskabet
