Statsforfatningsret
Generelt
Grundloven
Bøger
Artikler
Carl Georg Holck: Den danske Statsforfatningsret, 1869, 332 sider,
Gyldendal
Carl Goos og Henrik Hansen: Grundtræk af den danske Statsret, 1890,
343 sider.
H. Matzen: Den danske Statsforfatningsret, 4. udg., 3 bind, 1908-10,
Schultz,
Knud Berlin: Den danske Statsforfatningsret, I og II, 5. udg.,
1943, 654 sider, Nyt Nordisk Forlag.
Alf Ross og Ernst Andersen: Dansk Statsforfatningsret II,1948,
237 sider.
Poul Andersen: Dansk statsforfatningsret, 3. udg., 1954, 809 sider,
Gyldendal. Hele bogen kan læses
her
Alf Ross: Statsretlige studier, 1959, 203 sider, Nyt Nordisk Forlag
Arnold Busck.
Nils Herlitz: Elements of Nordic Public Law, 1969, 278 sider, Stockholm.
Anmeldt af Kurt Nielsen i UfR 1972 B.15-16.
Ole Espersen: Elementær statsforfatningsret. Demokratibegrebet.
Lovgivende, udøvende og dømmende magt. Forholdet til andre stater, 1973, 115 sider,
Akademisk Forlag.
Erik Damgaard: Folketinget under forandring. Aspekter af folketingets
udvikling, virkemåde og stilling i det politiske system, 1977, Samfundsvidenskabeligt
Forlag. Anmeldt af Lars Busck i JUR 1978.390-394.
Max Sørensen: Statsforfatningsret, 2. udg. ved Peter Germer, DJØF,
1979. 1. udg., 1972 er anmeldt af Peer Lorentzen i JUR 1972.423 ff.
Alf Ross/Ole Espersen: Dansk Statsforfatningsret I-II, 3. udg.,
1980, 474 sider, Nyt Nordisk Forlag.
René Gralla: Der Grundrechtsschutz in Dänemark, 1. udg., 1987,
Verlag Peter Lang. Anmeldt af Jens Peter Christensen i JUR 1989.1-7: De danske frihedsrettigheder
- nogle principielle og metodiske overvejelser.
Jens Peter Christensen: Forfatningsretten og det levende liv, 1990,
DJØF. Anmeldt af Lars Adam Rehof i JUR 1991.78-84: Grænser og principper for forfatningsfortolkning,
samt af Søren Stenderup Jensen i UfR 1991 B.91-95.
Britta Lysheim: "Polavyk" - om politikernes farlige vrøvlesprog,
1993. Anmeldt af Niels Gangsted-Rasmussen i ADV 1993.278-279: Big Words and Little
Ones.
Red. Morten Kjærum, Klaus Slavensky og Jens Vedsted-Hansen (red): Grundloven
og menneskerettigheder i et dansk og europæisk perspektiv, 1. udg.,
1997, DJØF. Anmeldt af Marianne Nørgaard i UfR 1997 B.401-402.
Fredrik Sterzel (red.): På väg mot rättsstater i Östeuropa, En
antologi av Anders Fogelklou m. fl., 1997, Justus Förlag. Anmeldt af Hjalte Rasmussen
i UfR 1997 B.368.
Jørgen Albæk Jensen: Parlamentarismens statsretlige betydning,
Det parlamentariske princips betydning for forholdet mellem Folketinget og regering,
2. udg., 1997, 152 sider, DJØF. Anmeldt af Henning Koch i UfR 1997 B.568.
Jens Peter Christensen, Johannes Due, Tim Knudsen & Ditlev Tamm: Politikere
og embedsmænd, 2. udg., 1997, DJØF.
Carsten Rentzmann og Søren Smith: Statsret i hovedtræk , 8. udg.,
1998, 158 sider, Danmarks Forvaltningshøjskole
Fredrik Sterzel: Parlamentarismen i författningen, 2. udg., 1999, 253 sider.
Norstedts Juridik. Anmeldt af Henning Koch i UfR 2001 B.163.
Jens Elo Rytter: Grundrettigheder. Domstolenes fortolkning og kontrol med lovgivningsmagten,
1. udg., 2000, 479 sider, DJØF. Anmeldt af Peter Blume i
UfR 2000 B.487-488 og af Torben Jensen i JUR 2001.374-386. Hele bogen kan læses
her.
Red. Hanne Petersen, Henning Koch & Pernille Boye Koch:
Staten i forandring, 1. udg., juni 2001, 344 sider,
DJØF.
Europæiske rammer
Staten, folket og eliterne. Et essay om demokratiets problemer i lyset af folkeafstemningen
om euroen af Carsten Henrichsen
Det Europæiske Statsfællesskab - et trojansk næbdyr af Henning Koch
En selvstændig stat af Henrik Palmer Olsen
Udfordringer til nationalstaten
»De måske egnede«. Omstillingsprocessen i Østeuropa af Anita Rønne
Nationalstaten og det multikulturelle samfundaf Agnete Weis Bentzon
Staten og verdenssamfundet - imod en global retsorden? Af Jens Elo Rytter
Stat og stat imellem - bliver staternes suverænitet begrænset eller forstærket?
Af Frederik Harhoff
Suverænitet og folkeafstemning af Marc Culot
Den digitale stat af Peter Blume
Den (bio)etiske stat af Mette Hartlev
Rolleskift
Staten som arbejdsgiver af Jens Kristiansen
Staten som part og modpart i grænselandet mellem grundlovsbrud, magtfordrejning
og kritisabel lovgiveradfærd af Steen Rønsholdt
At sagsøge staten - på vej væk fra det traditionelle søgsmålskrav? af Pernille Boye
Koch
En prøvelsesparallel: Folketingets Ombudsmand og de statslige revisionsorganer af
Thomas Elbæk-Jørgensen
Konflikthåndtering i statsligt og privat regi set ud fra et magtperspektiv af Vibeke
Vindeløv
Omgivelser og oprindelse
Fra skatteyder til forsikringstager af Kirsten Ketscher
Privatisering - en anledning til at overveje forvaltningslovens fremtid af Michael
Gøtze
Staten og grænseoverskridende private sagsbehandlingsnormer af Hans Christian Spies
Monarkiet - en psykologisk statsform i en post-suveræn stat? af Hanne Petersen
Statens oprindelse - et stridsskrift af Jens Teilberg Søndergaard
Henrik Zahle: Dansk Forfatningsret 1-3, 3. udg., 2001. Christian
Ejlers Forlag. 1. udg., 1989, er anmeldt af Lene Engelbrecht i ADV 1990.229-230,
af Bent Christensen i UfR 1990 B.433-437, samt af Jens Peter Christensen i JUR 1991.21-41:
Aktuel dansk forfatningsret.
Henning Koch og Kristian Hvidt: Danmarks Riges Grundlove - 1849- 1866 - 1915- 1953,
2. udg., 2000, Chr. Ejlers Forlag.
Gerhard Schröder: Progressive Governance for the XXI Century - Contributions to the
Berlin Conference, 1. udg. feb. 2002, 311 sider,
DJØF.
Henrik Jensen: Partigrupperne i Folketinget, 1. udg., feb. 2002, 260 sider,
DJØF:
Per Stavang: Storting og regjering - Om instruksar frå Stortinget til regjeringen,
1999, 600 sider, Alma Mater, Bergen. Anmeldt af Henning Koch i UfR 2003 B.168-168.
Jens Teilberg Søndergaard: Ret, demokrati og globalisering - Om kosmopolitanisme
og empirisme, 1. udg., nov. 2003, 342 sider, DJØF.
Jaakko Huusa: Nordic Reflections on Constitutional Law, 2002, 209 sider,
Peter Lang - Europäischer Verlag der Wissenschaften, Frankfurt M. Anmeldt af Ditlev
Tamm i
UfR 2004 B.152.
Henrik P. Bang, Torben B. Dyrberg & Jens Hoff (red.): Magtens nye ansigt.
Netværkspolitik, kulturstyring og ny elitisme, 1. udg., juli 2005, 296 sider. DJØF.
Peter Germer: Statsretlig domssamling, 5. udg. sept. 2005, 906 sider, DJØF.
Henrik Zahle (red): Grundloven med kommentarer, 2. udg., 2006,
672 sider, DJØF.
1. udg. 1999 er anmeldt af Ole Spiermann i UfR 2000 B.74-75.
Henning Palmer Olsen: Forstår du forfatningen, 3. udg., sept. 2006, 611 sider,
DJØF.
Aage Frandsen: Politik i praksis, 1. udg., nov. 2006, 460 sider, DJØF
Erik Lindegaard og Max Rasmussen: Politikere
og embedsmænd - samspil om ledelse i den offentlige
sektor, 1. udg., okt. 2006, 176 sider, DJØF
Ole Spiermann: Danmarks Rige i forfatningsretlig belysning, 1.
udg., juni 2007, 120 sider, DJØF. Anmeldt af Michael Hansen Jensen i UfR 2007 B.257, og af Henrik Palmer Olsen i JUR 2007.275-279.
Eivind Smith: Konstitusjonelt demokrati, 2008, 354 sider, Fagbokforlaget,
anmeldt af Jens Peter Christensen i
UfR 2008 B.140.
Eivind Smith: Konstitusjonelt demokrati, 1, udg., 2009, 504 sider,
Fagbokforlaget. Anmeldt af Jens Peter Christensen i
UfR 2010 B.154
Jørgen Jørgensen: Forfatningsret - kompendium, 2. udg., sept. 2010, 204 sider,
Thomson Reuters
Anders Henriksen: Antiterroren, retsstaten og demokratiet, 1. udg., apr.
2011, 142 sider, DJØF
Peter Germer: Statsforfatningsret, 5. udg., sept. 2012, 448 sider,
DJØF. 1.
udgave er anmeldt af Bent Christensen i UfR 1990 B.433-437, samt af Jens Peter Christensen
i JUR 1991.21-41.
Kári á Rogvi: West-Nordic constitutional Judicial Review - A Comparative Study of
Scandinavian Judicial Review and Judicial Reasoning, 1. udg., 2013, 364 sider.
DJØF. Anmeldt af Jens Hartig Danielsen i
UfR 2014 B. 183-184.
Henrik Hjorth Elmqvist: Regeringsprærogativerne - regeringsmagten eller et levn fra
enevælden?, 1. udg., okt. 2013, 876 sider,
DJØF. Anmeldt af Jens Peter Christensen i
UfR 2014 B.15-16.
Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen: Grundloven
med kommentarer, 1. udg., juni 2015, 578 sider,
DJØF. Anmeldt af Karsten Hagel-Sørensen i
UfR 2015 B.431/1.
Henrik Hjort Elmquist: Statsret. Praktisk forfatningsret i en politisk
verden, 1. udg., sept. 2015, 514 sider,
DJØF. Anmeldt af Jens Peter Christensen i
UfR 2015 B.437-438
Tim Knudsen og Pernille Boye Koch: Ansvaret der forsvandt, 1. udg., 2014,
214 sider,
Samfundslitteratur (Opruller en række
centrale sager - kendte som mere ukendte - og forsøger at opstille en fagligt funderet
diagnose af, hvad der er galt med det nuværende system. Bogen er et oplæg til en
nødvendig debat om statsstyrets fremtid.)
Henrik Hjort Elmquist: Praktisk forfatningsret i en politisk verden,
2. udg., 2018, 562 sider,
DJØF
Frederik Waage: Forfatningsret - tekster, opgaver, materialer, 2. udg., Aug.
2019, 337 sider,
Karnov Group
Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen: Dansk Statsret,
3. udg., juli. 2020, 520 sider,
DJØF. 1. udg. er anmeldt af Henrik Christrup i ADV nr. 9/2012 p. 35 og af
Jørgen Steen Sørensen i
JUR 2013.32-42: Traditionstro forfatningsret i en moderne tid. Også anmeldt
af Karsten Hagel-Sørensen i
UfR 2013 B.49-50
1960
Poul Andersen i JUR 1960.511: Er Grundlovens § 88 en Del af Grundloven?
1969
Niels Egmont Christensen i JUR 1969.233-234: Er Grundlovens § 88 en Del af Grundloven?
1982
Niels Teglbjærg i Justitia nr. 6/1982: En analyse af EF-domstolens praksis vedrørende
beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder.
1984
Søren Stenderup Jensen i Justitia nr. 4/1984: Om grundlovsfortolkning. (Omhandler
specielt to særtræk ved fortolkning af Grundloven, nemlig hvorvidt Grundloven har
et videregående indhold som lovgivningsdirektiv end som grundlag for domstolenes
prøvelsesret, samt i hvor høj grad politiske elementer spiller ind ved grundlovsfortolkning).
Tina Franck i Justitia nr. 4/1984: Udvidede beføjelser hos præsidenten. (Om amerikansk
statsforfatningsret).
1985
Bente Aaris Jensen og Anette Isted Ludvigsen i Justitia nr. 3/1985: Grundlovens
frihedsrettigheder - undersøgelse af, hvorvidt grundlovens § 72 finder anvendelse
uden for strafferetsplejen. (Der konkluderes bekræftende).
1986
Holger Hansen i JUR 1986.81-91: Finanslovens behandling i Folketinget.
1988
Peter Christensen i JUR 1988.49-68: Lovgivning på finansloven og tillægsbevillingsloven.
Poul Meyer i JUR 1988.115-117: Interministeriel kompetence.
1990
Jens Peter Christensen i UfR 1990 B.321-329: Sædvane og forfatningsret. (Artiklen
diskuterer behovet for og udformningen af retssædvanebegrebet).
1991
Peter Christensen i JUR 1991.45-57: Tilskud og tilskudslove.
Steen Rønsholdt i JUR 1991.141-164: Om finansret og anden offentlig ret.
Maria Bruun Laursen og Kristine Queitsch i Justitia nr. 6/1991: Metodisk gennemgang
af folketingsbeslutningers retskildemæssige grundlag.
Jørgen Albæk Jensen i UfR 1991 B.1-6: Søgsmålskompetence i relation til grundlovens
mindretalsgarantier. (Der argumenteres for, at et mindretal i Folketinget har søgsmålskompetence
ved tvivl om rækkevidden af mindretalsgarantierne).
1992
Stig Jørgensen i Lov & Ret nr. 9/1992 p. 4-6.: Kongehuset bør ikke være hævet
over loven.
Bent Christensen i JUR 1992.105-109: En grundlovs funktioner.
Bent Christensen i UfR 1992 B.396-402: Lydighedspligt, loyalitetspligt og centraladministrationens
embedsmænd.
1993
Jens Peter Christensen i UfR 1993 B.1-12: Debatten om grundlovsændring i forfatningsretlig
belysning.
1994
Michael Møller og Christian Nielsen i Lov & Ret nr. 7/1994 p. 29-31: Lad blot
statsgælden stige...
Michael H. Jensen i UfR 1994 B.335-344: Proportionalitetsprincippet i forfatningsretlig
belysning.
Peter Christensen i JUR 1994.389-402: Folketingets revision.
1996
Susanne Lund-Sørensen i Justitia nr. 3/1996: En komparativ analyse af monarkens
deltagelse i regeringsdannelsen i tre udvalgte monarkier.
Johannes Sløk i Lov & Ret nr.2/1996 p. 4-6: Politikernes moral skaber pseudo-demokrati.
1998
Henning Koch i Med lov ..., 1998 p. 153-177: The Concept of Parliamentary
Government in Constitutional Monarchies.
Hjalte Rasmussen i Lov & Ret nr. 5/1998 p. 23-26: Domstolene bør skærpe kontrollen
med Folketinget.
1999
Henning Koch i JUR 1999.213-227: Dansk forfatningsret i transnational belysning.
Claes Nilas i Lov & Ret nr. 6/1999 p. 27-30: Skal grundloven til serviceeftersyn?
2000
Martin Isenbecker i JUR 2000.391-397: Skal Danmarks internationale forpligtelser
på menneskeretsområdet reguleres i en ny grundlov?
Jens Elo Rytter i Lov & Ret nr. 4/2000 p. 10-14: Rettighedsevolutionen i dansk
ret.
2001
Bronik Matwijkiw i JUR 2001.200-204: Om reglen, der ændrer sig selv (GRL § 88)
Jens Teilberg Søndergaard i UfR 2001 B.248-253: Grundlovens forudsætning om demokrati.
Thomas Elbæk-Jørgensen i JUR 2001.297-307: Finansministerens tværministerielle regulering.
2003
Børge Dahl i Hyldestskrift til Jørgen Nørgaard, 2003, p. 99-106: Grundlovsskrivning.
Elisabeth Arnold i Lov & Ret nr. 3/2003 p. 18: Er en grundlovsrevision rykket
nærmere?
2005
Helle Krunke i JUR 2005.96-102: Partidisciplin i Det Udenrigspolitiske
Nævn
Gerd Battrup i
Rettid 2005: 33-47: Grundloven, kommunalreformen og regionerne
2006
Henrik Zahle i JUR 2006.104-114: Grundloven som grænse for afskaffelse
eller omdefinering af nævninger (Antager, at omdefineringen af nævningebegrebet
i lovforslaget L 268 2005/06 ikke er i overensstemmelse med GRL § 65, stk. 2)
Henrik Vædele Elmquist i JUR 2006.121-124: Er det forfatningsstridigt at skyde et
kapret fly ned?
Henning Koch i JUR 2006.211-213: Lov eller ret - en forfatningsretlig skolestrid.
2008
Kristian Cedervall Lauta i Justitia nr. 6/2008 p. 53-97: Egentlig nødret - et forfatningsretligt
studium.
2010
Jens Elo Rytter i JUR 2010.187-195: Dansk-europæisk menneskerettighedsbeskyttelse
- om en fredelig forfatningsretlig revolution
Jørgen Steen Sørensen i JUR 2010.251-259: Danske domstoles fortolkning af den Europæiske
Menneskerettighedskonvention - en kommentar til Jens Elo Rytter.
Jens Elo Rytter i JUR 2010.260-261: Danske domstoles fortolkning af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Em replik til Jørgen Steen Sørensen
Jørgen Steen Sørensen i JUR 2010.309-310: Danske domstoles fortolkning af Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. En duplik til Jens Elo Rytter
Ole Sellmer Sørensen i
RETTID 2010, afhandling. nr. 4: Kommunerne, skatten og grundloven.
Bárður Larsen i
UfR 2010 B.10-17: Også Alf Ross lod sig regere af de døde (- om originalisme
i dansk grundlovsfortolkning).
2011
Helle Krunke i
JUR 2011.119-127: På sporet af en ny tid i forfatningsretten (Tiltrædelsesforelæsning
d. 29.04.2011)
2013
Jens Peter Christensen i
UfR 2013 B.15-19: Internationale konventioners betydning for Højesterets grundlovsfortolkning.
Det følger af Højesterets praksis, at internationale konventioner er
uden betydning for fortolkningen af grundloven. Indirekte kan de internationale
konventioner imidlertid tænkes at få betydning for danske dommeres opfattelse af
deres rolle i statsstyret.
2016
Rasmus Smith Nielsen i
SPO 2016.117-125: Er selvstændig ret for kommunalbestyrelserne til bl.a.
fastsættelse af kommuneskatteprocenten i henhold til lov forenelig med, en retssædvane
til eller en krænkelse af delegationsforbuddet i Grundlovens § 43, 1. led, og/eller
en krænkelse af lighedsgrundsætningen?
Jens Elo Rytter i
JUR 2016.226-238: Skolefriheden i Grundlovens § 76
2019
Jens Peter Christensen i
UfR 2019 B.89-99: Regeringsdannelse
Ministre
Lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.
lovbekg. nr. 939 af 16.06.2017
Lov om pensioner efter tidligere love om vederlag og pension m.v. for ministre,
jf. lovbekg. nr. 937
af 16.06.2017
Vejledning nr. 9562
af 07.06.2019 om ministerens udgifter
Bet. nr. 1537/2013: Ministrenes særlige rådgivere - et serviceeftersyn
Pia Gjellerup
(ansv. red.), Jens
Kampmann, Karl
Hjortnæs, Palle
Simonsen,
Laurits Tørnæs,
Niels Helveg Petersen,
Ole Løvig Simonsen &
Rikke Hvilshøj: Ministerledelse -
som de selv har oplevet det, 1. udg., marts 2014,
166 sider,
DJØF
Kongelige resolutioner
Bekg.
nr. 748 af 28.05.2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg.
nr. 601 af 29.04.2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 178 af 04.03.2020
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 110 af 04.02.2020
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 109 af 04.02.2020
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 1652 af 23.12.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 1020 af 06.10.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 1013 af 02.10.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 946 af 12.09.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 945 af 12.09.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 909 af 30.08.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 796 af 08.08.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 795 af 08.08.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 794 af 08.08.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 800 af 03.08.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 69 af 23.01.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 5 af 02.01.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 4 af 02.01.2019
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Bekg. nr. 1389 af 29.11.2018
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene
Politiske partier
Lov om private bidrag til politiske partier og offentliggørelse af politiske partiers
regnskaber (partiregnskabsloven), jf.
lov nr. 139 af 07.02.2019
Lov om økonomisk støtte til politiske partier m.v. (Partistøtteloven), jf.
lovbekg. nr. 973 af 11.08.2017
Bekg. nr. 1368 af 15.09.2020
om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2021
Bekg. nr. 914 af 01.09.2019
om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2020
Bekg. nr. 1204 af 04.10.2018
om regulering af beløb i partiregnskabsloven og partistøtteloven i 2019
Vejledning nr. 9338 af 09.06.2020
om visse spørgsmål vedrørende partistøtte
Jørgen Albæk Jensen: De politiske partier i retlig belysning.
Studier i den retlige regulering af de politiske partiers forhold, disputats,
okt. 2009, 568 sider,
DJØF. Anmeldt
af Jens Peter Christensen i
UfR 2010 B.108.
Lars Bille: Blå eller rød eller
...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv, 1. udg.,
feb. 2014, 285 sider,
DJØF
Religionsfrihed
Eva Maria Lassen: Religion og menneskeret, 2000, Lindhardt & Ringhof.
Lisbet Christoffersen (red.): Samfundsvidenskabelige syn på det religiøse,
1. udg., nov. 2001, 280 sider,
DJØF.
Vibeke Blaker Strand: Diskrimineringsvern og religionsutøvelse – Hvor langt
rekker individvernet? 2012. 552 sider,
Gyldendal Juridisk. Anmeldt af Michael Hansen Jensen i
UfR 2013 B.372.
Henrik Palner Olsen i JUR 2005.124-135: Religionsfrihed: En forældet og overflødig
menneskeret?
Anette Lund Hansen og Henrik Zahle i EU-ret & Menneskeret nr. 2/1998: Rituel
slagtning og religionsfrihed.
Peter Garde i Lov & Ret nr. 7/2000 p. 12-18: Religion og menneskeret - samspil
og modspil.
Mogens Heide-Jørgensen i EU-ret & Menneskeret 2002 p.125-137: Staten og trossamfund
uden for folkekirken.
Jonatan Cohn Maxild og David Elkan i
JUR 2018.63-72: Rituel slagtning uden forudgående bedøvelse – en menneskeretlig
analyse af det danske forbud
Mie Sofie Funder i
RETTID 2018 Afhandling nr. 20: Ledelsesret og religionsfrihed
på det private arbejdsmarked set fra et arbejdsgiverperspektiv
Caroline Adolphsen i
JUR nr. 1/2020 p. 8-15: Mindreåriges religionsfrihed
UfR 2017.1795 HD (TFA
2017.244 HD): Reglerne om vielse af to personer af samme køn var ikke i
strid med grundloven, en retssædvane eller EMRK.
ÆL,
som hidtil kun havde omfattet ægteskab mellem to personer af forskelligt køn, blev
ved en lovændring i 2012 ændret, så den også fandt anvendelse på ægteskab mellem
to personer af samme køn. Der blev i forlængelse af loven bl.a. vedtaget en kongelig
resolution, som fastsatte ritualer for vielse af to personer af samme køn. HR fandt,
at folkekirken, F, i henhold til
GRL hvilevde
på et evangelisk-luthersk bekendelsesgrundlag. Kompetencen til at regulere F's forhold
tilkom lovgivningsmagten, L, og regeringen, R, der havde et betydeligt skøn med
hensyn til, hvilke grænser det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag satte for
en sådan regulering. Der var ikke grundlag for at tilsidesætte L's og R's vurdering
af, at den gennemførte ordning, der gav mulighed for indgåelse af ægteskab mellem
to personer af samme køn ved en præst i F, lå inden for det evangelisk-lutherske
bekendelsesgrundlag og dermed inden for rammerne af
GRL. Der forelå ikke en retssædvane som begrænsede L's og R's kompetence
til at regulere dele af F's forhold. Ændringerne var endelig ikke i strid med
GRL's eller
EMRK's bestemmelser om tros- og religionsfrihed. HR stadfæstede herefter
ØL's dom.
Erhvervsfriheden
Sten Bønsing i JUR 1997.396-404: Er retten til erhverv en menneskerettighed?
Anders K. Levy i Justitia nr. 1/1998: Diskrimination og erhverv - "det almene
vel" i grundlovens § 74 som retsstandard.
Lars Bo Langsted i Lov & Ret nr. 3/1998 p. 8-13: Lovgivning på løsagtigt grundlag.
(Om 26 love, der giver myndighederne ret til at nægte borgerne at drive erhverv
på grund af gæld til det offentlige).
UfR 1998.1664/2
HD: (TfS 1998.670 HD og TfS 1997.539 ØLD): Advokat, der havde moms- og skatterestancer
på 1,5 mio. kr., blev i medfør af
RPL § 139, stk. 1, 2. pkt., frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed
indtil videre. Mindst 900.000 kr. af gælden var opstået efter lovens ikrafttræden
i 1992. GRL § 74 var ikke til hinder
for gennemførelsen af en lov som den foreliggende, der - som et led i bestræbelserne
på at nedbringe restancerne til det offentlige - indeholder hjemmel til at frakende
skyldnere adgang til at udøve erhverv.
Tronfølgeloven
Tronfølgeloven, jf.
lovbekg. nr. 847 af 04.09.2009
Værnepligt, GRL
§ 81
Værnepligtsloven, jfr.
lovbekg. nr. 225 af 13.03.2006
Bekg. nr. 995 af 04.10.2008
om civil værnepligt
Bekg. nr. 586 af 09.07.2002
om Værnepligtsnævnet
Vejledning nr. 75 af
08.09.2009 for værnepligtige, der af samvittighedsgrunde ønsker at aftjene
værnepligt som militærnægter
Ole Espersen: FN-styrker i retlig belysning, 1965
Alf Ross i UfR 1972 B.113-128: Politisk militærnægtelse.
Jerzy Sawicki i UfR 1976 B.249-253: Militærtjeneste i udlandet og GRL § 81.
Folkeafstemninger
Oversigt over folkeafstemninger
Bekg. nr. 50 af 17.01.2019
om brevstemmeafgivning i kriminalforsorgens fængsler og arresthuse
Bekg. nr. 31 af 07.01.2019
om stemmesedler til brug ved folkeafstemninger
Kurt Nielsen i UfR 1973 B.29-32: Nogle refleksioner efter folkeafstemningen over
tvivlsomme og ugyldige stemmer.
Kurt Nielsen i UfR 1975 B.49-53: Hvem "deltager" i afstemninger efter
hhv. grundlovens § 42, stk.5, og § 50? (Påpeger, at blanke og ugyldige
stemmer ikke anses for deltagende i folkeafstemninger, men tæller med ved afstemninger
i folketinget)
Palle Svensson i Lov & Ret nr. 7/2000 p. 4-8: Parlamentarisme og folkeafstemninger.
Statens revision
Peter Christensen: Statens revision - regler og procedurer, 1.udg.,
1998, 300 sider, DJØF.
Statsrevisorerne i 150 år, 2001. Anmeldt af Peter Christensen i JUR 2001.292-294.
Georg Ginsberg i NAT 1996.269 ff: Statsrevisorernes normerende virksomhed.
Advokat Jørgen U. Grønborg
09-03-20
