Straffeloven
Lovændringer
Almindelig del
1. kapitel: Indledende bestemmelser, §§ 1-2
2. kapitel: Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse, §§ 3-12
3. kapitel: Strafbarhedsbetingelser, §§ 13-20
4. kapitel: Forsøg og medvirken, §§ 21-24
5. kapitel: Strafansvar for juridiske personer, §§ 25-27
6. kapitel: Straffene, §§ 31-55
7. kapitel: Betingede domme, §§ 56-61 a
8. kapitel: Samfundstjeneste, §§ 62-67
9. kapitel: Andre retsfølger af den strafbare handling, §§ 68-79 d
10. kapitel: Straffens fastsættelse, §§ 80-91
11. kapitel: Ophør af den strafbare handlings retsfølger, §§ 92-97 c
|
Særlig del
12. kapitel: Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed
og sikkerhed, §§ 98-110 f
13. kapitel: Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder,
terrorisme m.v., §§ 111-118 a
14. kapitel: Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v., §§ 119-132 b
15. kapitel: Forbrydelser mod den offentlige orden og fred, §§ 133-143
16. kapitel: Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v., §§ 144-157 b
17. kapitel: Falsk forklaring og falsk anklage, §§ 158-165
18. kapitel: Forbrydelser vedrørende betalingsmidler, §§ 166-170
19. kapitel: Forbrydelser vedrørende bevismidler, §§ 171-179
20. kapitel: Almenfarlige forbrydelser, §§ 180-192 b
21. kapitel: Forskellige almenskadelige handlinger, §§ 193-196 a
22. kapitel: Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed, §§ 197-207
23. kapitel: Forbrydelser i familieforhold, §§ 208-215 a
24. kapitel: Seksualforbrydelser, §§ 216-236
25. kapitel: Forbrydelser mod liv og legeme, §§ 237-259
26. kapitel: Forbrydelser mod den personlige frihed, §§ 260-262 b
27. kapitel: Freds- og ærekrænkelser, §§ 263-275 a
28. kapitel: Formueforbrydelser, §§ 276-305
29. kapitel: Særlige bestemmelser om juridiske personer, § 306
|
Lovændringer
Lovbekg. nr. 648 af
12.08.1997, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 403 af
26.06.1998 (Revision af psykiatriloven m.v.) fra d. 01.01.1999.
§ 3 i lov nr. 473 af
01.07.1998 (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring
og udvisning m.v.) fra 03.07.1998.
lov nr. 141 af 17.03.1999
(Afkriminalisering af prostitution m.v. samt kriminalisering af kunder til prostituerede
under 18 år) fra d. 01.07.1999,
lov nr. 228 af 04.04.2000
fra d. 01.05.2000.(Grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af udenlandske tjenestemænd
m.v.),
lov nr. 230 af 04.04.2000
fra d. 01.07.2000 (Udvidet brug af samfundstjeneste og betingede domme med vilkår
om alkoholistbehandling for spirituskørsel)
lov nr. 425 af 31.05.2000
(udlændingeloven)
lov nr. 428 af 31.05.2000
(Ændring af § 86 , stk. 1)
lov nr. 433 af 31.05.2000
om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en
lov om fuldbyrdelse af straf m.v., trådt i kraft d. 01.07.2001.
lov nr. 438 af 31.05.2000
(Tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69). Trådt i kraft
d. 01.07.2000.
lov nr. 440 af 31.05.2000
(Maskeringsforbud § 134 b) (Trådt i kraft d. 01.06.2000)
lov nr. 441 af 31.05.2000
(Forældelse, styrket indsats mod seksuelt misbrug af børn og unge samt IT-efterforskning)
(Trådt i kraft d. 01.07.2000)
Nu lovbekg. nr. 849
af 06.09.2000, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 280
af 25.04.2001 (Gennemførelse af EU-rammeafgørelse om styrkelse af beskyttelsen
mod falskmøntneri, 1. tillægsprotokol til den europæiske konvention om overførelse
af domfældte og FN-konventionen til bekæmpelse af terrorbombninger samt ændringer
som følge af afskaffelsen af hæftestraffen m.v.)
§ 4 i lov nr. 461
af 07.06.2001 (Ændringer som følge af børneloven m.v.: Fra d 01.01.2002
ophæves §§ 214 og 255)
§ 1 i lov nr. 465
af 07.06.2001 (Hæleri og anden efterfølgende medvirken samt IT-efterforskning)
Fra d. 01.07.2001.
§ 1 i lov nr. 468
af 07.06.2001 (Forvoldelse af fare for smitte med en livstruende og uhelbredelig
sygdom - fra d. 01.07.2001)
§ 1 i lov nr. 469
af 07.06.2001 (Ungdomskriminalitet - fra 01.07.2001)
Nu lovbekg.
nr. 808 af 14.09.2001, som ændret ved
§ 1 i lov nr.
258 af 08.05.2002 (Gennemførelse af EU-retshjælpskonventionen, den 2. tillægsprotokol
til Europarådets retshjælpskonvention og EU-rammeafgørelse om fælles efterforskningshold).
Tilføjelse til STRFL § 158, stk. 1 fra 01.07.2002.
§ 1 i lov nr. 378
af 06.06.2002 (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering
af terrorisme, gennemførelse af FN s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt
øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v. - fra d. 07.06.2002),
§ 1 i lov nr. 380
af 06.06.2002 (Skærpelse af straffen for voldtægt, vold, uagtsomt manddrab,
uagtsom betydelig legemsbeskadigelse, forsætlig fareforvoldelse, biltyveri, grov
forstyrrelse af ro og orden, menneskesmugling og menneskehandel m.v. - fra d. 07.06.2002),
§ 1 i lov nr. 382
af 06.06.2002 (Fangeflugt og begrænsning i indsattes adgang til aktindsigt
m.v. - fra d. 07.06.2002)
Nu lovbekg. nr.
779 af 16.09.2002, som ændret ved
§ 1 i lov nr.
228 af 02.04.2003 (Børnepornografi, seksuel udnyttelse af børn, salg af børn
og gennemførelse af straffesager om seksuelt misbrug af børn m.v. - fra d. 03.04.2003)
§ 1 i lov nr. 386
af 28.05.2003 (Kvindelig omskæring). Fra d. 29.05.2003.
§ 1 i lov nr. 389
af 28.05.2003 (Straf for overtrædelse af Den Europæiske Unions udenrigs-
og sikkerhedspolitiske sanktioner mod tredjelande m.v.) Fra d. 29.05.2003
§ 1 i lov nr. 436
af 10.06.2003 (Bekæmpelse af rockerkriminalitet og anden organiseret kriminalitet)
Fra d. 11.06.2003.
Nu lovbekg. nr.
814 af 30.09.2003, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 218 af 31.03.2004 (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse
m.v.) Fra d. 01.04.2004
§ 1 i
lov nr. 219 af 31.03.2004 (Tidlig prøveløsladelse af dømte) Fra d. 01.04.2004
§ 1 i
lov nr. 352 af 19.05.2004 (It-kriminalitet m.v.) Fra d. 01.07.2004.
Nu
lovbekg. nr. 960 af 21.09.2004, som ændret ved
§ 1 i lov nr.
364 af 24.05.2005 (Forældelse, skærpelse af straffen for falske afsonere m.v.).
Fra d. 01.07.2005
§ 1 i lov nr. 366 af
24.05.2005 (Berigelseskriminalitet rettet mod offentlige midler, kriminalitet
i juridiske personer, klagebegrænsning og hvidvaskning i spillekasinoer m.v.) Fra
d. 01.07.2005
§ 43 i lov nr. 553
af 24.06.2005 (Voldgiftsloven) fra d. 01.07.2005. Ny § 304 a.
§ 1 i lov nr. 559 af
24.06.2005 (Skærpelse af straffen for uagtsomt manddrab og uagtsom betydelig
legemsbeskadigelse i forbindelse med særlig hensynsløs kørsel) fra d. 25.06.2005.
Nu lovbekg. nr.
909 af 27.09.2005, som ændret ved
§ 31 i lov nr.
1389 af 21.12.2005 (Lov om markedsføring fra d. 01.07.2006)
§ 1 i lov nr. 1400
af 21.12.2005 (Skærpede regler om strafudmåling for forbrydelser begået
med baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat) fra d.
22.12.2005.
§ 2 i lov nr. 474 af
31.05.2006 (Præcisering af reglerne om retsforfølgning af udenlandske skibe,
skærpelse af straffe for miljøkriminalitet m.v.) Fra d. 01.06.2006
§ 2 i lov nr. 503 af
07.06.2006 (Masseødelæggelsesvåben m.v.) fra den. 01.07.2006.
§ 1 i lov nr. 540 af
08.06.2006 (Dansk straffemyndighed ved seksuel udnyttelse af børn i udlandet)
fra d. 09.06.2006.
§§ 1 og 7 i lov nr.
542 af 08.06.2006 (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme m.v.)
fra d. 09.06.2006.
Nu lovbekg. nr.
1000 af 05.10.2006, som ændret ved
§ 1 i lov nr.
527 af 06.06.2007 (Kriminalisering af at besidde mobiltelefoner i fængsler m.v.)
fra d. 01.07.2007.
Nu lovbekg. nr.
1260 af 23.10.2007, som ændret ved
§ 1 i lov
nr. 316 af 30.04.2008 (Skærpelse af straffen for ulovlig tvang i forbindelse
med indgåelse af ægteskab) fra d. 01.05.2008.
§ 1 i lov nr. 490 af 17.06.2008
(Dansk straffemyndighed) fra d. 01.07.2008.
§ 1 i lov nr. 494 af
17.06.2008 (Strafskærpelse for tortur) fra d. 01.07.2008.
§ 2 i lov
nr. 498 af 17.06.2008 (Skærpede sanktioner for flugtbilister) fra d. 18.06.2008.
§ 1 i
lov nr. 500 af 17.06.2008 (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben
og knive på offentligt tilgængelige steder) fra d. 01.07.2008.
§ 1 i
lov nr. 501 af 17.06.2008 (Strafskærpelse for visse sager om seksuelt misbrug
af børn) fra d. 18.06.2008.
Nu lovbekg.
nr. 1068 af 06.11.2008, som ændret ved
§ 7 i lov nr. 1404
af 27.12.2008 (Styrket indsats mod piratkopiering m.v.) fra d. 01.01.2009.
§ 1 i lov nr. 319
af 28.04.2009 (Gennemførelse af Europarådets konvention om beskyttelse af
børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug m.v.) fra d. 01.07.2009.
§ 1 i lov nr. 501
af 12.06.2009 (Styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.) fra d. 15.06.2009.
Nu lovbekg.
nr. 1034 af 29.10.2009, som ændret ved
§ 1 i lov
nr. 1107 af 01.12.2009 (Styrket indsats mod omfattende forstyrrelse
af den offentlige orden m.v.) fra d. 03.12.2009.
§ 1 i lov nr. 651
af 15.06.2010 (Skærpelse af straffen for ulovlig tvang i forbindelse
med brug af ansigtstildækkende beklædning samt ansigtstildækkende beklædning under
vidneforklaring) fra d. 01.07.2010.
§ 1 i lov nr. 711
af 25.06.2010 (Ungdomskriminalitet) fra d. 01.07.2010.
§ 2 i lov nr. 716
af 25.06.2010 (Skærpet indsats mod vanvidskørsel, indførelse
af alkolåsordning og udvidet mulighed for udenretlig vedtagelse af førerretsfrakendelse
m.v.) fra d. 01.07.2010.
§ 11 i lov nr. 718
af 25.06.2010 (Rekonstruktion m.v.) fra et tidspunkt, der fastsættes
af justitsministeren.
Nu lovbekg.
nr. 1235 af 26.10.2010, som ændret ved
§ 1 i lov
nr. 1549 af 21.12.2010 (Skærpede straffe for hæleri og etablering af tæt samarbejde
om udveksling af oplysninger mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder og
politiet i forbindelse med dømtes løsladelse (KSP-samarbejdet)) fra d. 01.01.2011.
§ 1 i lov nr. 1552
af 21.12.2010 (Sporing af skjult udbytte og andre aktiver, forældelse af
konfiskationskrav, hemmelig beslaglæggelse m.v.) fra d. 01.01.2011.
§ 1 i lov nr. 611
af 14.06.2011 (Udvidelse af »noget for noget-ordningen« om tidlig
prøveløsladelse af dømte m.v.) fra d. 01.07.2011.
§ 1 i lov nr. 760
af 29.06.2011 (Skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret
indbrudskriminalitet) fra d. 01.07.2011.
Nu lovbekg.
nr. 1062 af 17.11.2011, som ændret ved
§ 22 i lov
nr. 112 af 03.02.2012 (Lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning)
fra 01.03.2012.
§ 1 i
lov nr. 157 af 28.02.2012
(Gennemførelse af revideret bilag til Europarådets konvention om forebyggelse af
terrorisme) fra 01.03.2012.
§ 1 i
lov nr. 158 af 28.02.2012
(Forhøjelse af den kriminelle lavalder) fra 29.02.2012.
§ 1 i
lov nr. 159 af 28.02.2012
(Udvidet anvendelse af betingede domme med vilkår om samfundstjeneste m.v.) fra
01.03.2012.
§ 1 i
lov nr. 275 af 27.03.2012 (Udvidet definition
af menneskehandel m.v.) fra 28.03.2012.
§ 5 i lov nr. 431
af 16.05.2012 (Lov om midlertidig nedsættelse
af straffen for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen vedrørende midler
på udenlandske konti m.v.) fra 01.07.2012.
Nu lovbekg.
nr. 1007 af 24.10.2012, som ændret ved
§ 2 i
lov nr. 1242 af 18.12.2012 (Revision af reglerne om forkyndelse m.v.)
fra d. 01.07.2013.
§ 2 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 (Indførelse af fængselsstraf i kartelsager,
forhøjelse af bødeniveauet, straflempelse, ændrede sagsprocesser m.v.) fra d. 01.03.2013
§ 2 i
lov nr. 431 af 01.05.2013 (Udførsel af skydevåben m.v. til civil
brug til lande uden for EU, lempelse af kontrolordningen for visse hardball- og
paintballvåben m.v.) fra d. 30.09.2013
§ 1 i
lov nr. 434 af 01.05.2013 (Styrket indsats mod tvang i forbindelse
med ægteskaber og religiøse vielser) fra d. 03.05.2013.
§ 1 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 (Udvidet mulighed for prøveløsladelse og
fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjent m.v.)
fra d. 01.07.2014. § 1.4 træder dog i kraft d. 14.06.2013.
§ 1 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 (Seksualforbrydelser) fra d. 01.07.2013.
§ 1 i
lov nr. 634 af 12.06.2013 (Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet)
fra d. 01.07.2013.
§ 3 i
lov nr. 642 af 12.06.2013 (Gennemførelse af bestemmelser i forordning
om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne (REMIT-forordningen)
om beføjelser, sanktioner og offentliggørelse samt udrulning af fjernaflæste elmålere
m.v.) fra d. 01.07.2013.
Nu lovbekg. nr.
1028 af 22.08.2013, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 1620 af 26.12.2013 (Forhøjet strafferamme for grov dopingkriminalitet)
fra d. 01.01.2014.
§ 1 i
lov nr. 168 af 26.02.2014 (Gennemførelse af Europarådets konvention
til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet) fra d. 01.06.2014.
§ 3 i lov nr. 403 af 28.04.2014
(Indførelse af regler, der giver pensionskunder ret til at få den samlede økonomiske
værdi af deres pensionsordning overført i forbindelse med visse tilfælde af omvalg,
direktørers og andre ledende medarbejderes mulighed for at deltage i ledelsen eller
driften af anden erhvervsvirksomhed, krav til sammensætningen af bestyrelsen i en
fond eller forening, der ejer et realkreditaktieselskab, ændring af reglerne om
straf for overtrædelse af CO2-auktioneringsforordningen,
regulering af CO2-kvotebydere, ændringer af reglerne
om forvaltere af alternative investeringsfondes muligheder for at markedsføre alternative
investeringsfonde, herunder undtagelse af markedsføring af andele i fondene til
medarbejdere og visse detailinvestorer fra kravet om særlig markedsføringstilladelse
og indførelse af mulighed for, at forvaltere fra tredjelande kan markedsføre fonde
til detailinvestorer, ændring af grænsen for tilbudspligten i værdipapirhandelsloven
samt bedre sikring af mindre aktionærers rettigheder, forbud mod brug af variabel
løn, der er afhængig af opnåelse af et bestemt salgsmål til detailkunder, ændring
af reglerne om tilsyn med fælles datacentraler, tilsyn med depositarer for alternative
investeringsfonde m.v.) fra d. 15.05.2014.
§ 2 i
lov nr. 516 af 26.05.2014 (Ændring af reglerne om afvisning m.v.
til gennemførelse af direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne
for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet)
m.v.) fra d. 01.01.2015.
§ 1 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet
m.v.) fra d. 01.07.2014.
§ 1 i
lov nr. 739 af 25.06.2014 (Reorganisering af kriminalforsorgen, herunder
begrænsning af klageadgangen). Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
Nu
lovbekg. nr. 871 af 04.07.2014, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 (Samfundstjeneste m.v.) fra d. 01.05.2015.
Nu
lovbekg. nr. 873 af 09.07.2015, som ændret ved
§ 1 i
lov nr. 1880 af 29.12.2015 (Tilslutning til fjendtlig væbnet styrke)
fra d. 31.12.2015.
§ 1 i
lov nr. 170 af 27.02.2016 (Kriminalisering af uretmæssig besiddelse
af mobiltelefon og lignende kommunikationsudstyr i varetægtssurrogat) fra d. 01.03.2016.
§ 1 i
lov nr. 635 af 08.06.2016 (Skærpelse af straffen for voldtægt og
for samleje med et barn under 15 år ved udnyttelse af fysisk eller psykisk overlegenhed)
fra d. 01.07.2016.
§ 1 i
lov nr. 636 af 08.06.2016 (Skærpelse af straffen for falsk anklage)
fra d. 01.07.2016.
§ 2 i
lov nr. 641 af 08.06.2016 (Styrket indsats mod mobiltelefoner i fængsler
m.v.) fra d. 01.08.2016.
§ 1 i
lov nr. 642 af 08.06.2016 (Væbnede konflikter i udlandet m.v.) fra
d. 01.07.2016.
§ 4 i
lov nr. 632 af 08.06.2016 (Ændringer som følge af forordningen om
markedsmisbrug samt gennemførelse af regler om provisionsbetalinger m.v. fra tredjeparter
og oplysninger om omkostninger m.v. i direktivet om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID II)) fra d. 03.07.2016.
Nu
lovbekg. nr. 1052 af 04.07.2016, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1723
af 27.12.2016 (Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring) fra d. 01.01.2017.
§ 1 i lov nr. 1728
af 27.12.2016 (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder
og personer i offentlig tjeneste m.v.) fra d. 29.12.2016.
§ 3 i lov nr. 189 af
27.02.2017 (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle
udviste) fra d. 01.03.2017.
§ 43 i lov nr. 426
af 03.05.2017 (Lov om markedsføring) fra d. 01.07.2017.
§ 1 i lov nr. 494 af
22.05.2017 (Skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben m.v.)
fra d. 24.05.2017.
§ 19 i lov nr. 665
af 08.06.2017 (Gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID II) og ændringer som følge af forordning om markeder for finansielle instrumenter
(MiFIR) m.v.) fra d. 03.01.2018.
§ 1 i lov nr. 672 af
08.06.2017 (Styrket indsats mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) fra d.
01.07.2017.
§ 1 i lov nr. 675 af
08.06.2017 (Ophævelse af straffelovens blasfemibestemmelse) fra d. 10.06.2017.
§ 1 i lov nr. 753 af
19.06.2017 (Skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri) fra d.
21.06.2017. Ændringen skulle have været ophævet d. 01.07.2020,
men blev ved § 1.2 i
lov nr. 804 af 09.06.2020 gjort permanent.
Nu lovbekg. nr. 977
af 09.08.2017, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1402
af 05.12.2017 (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet m.v.) fra d.
07.12.2017.
§ 1 i lov nr. 1680
af 26.12.2017 (Selvstændig bestemmelse om indbrudstyveri) fra d. 01.01.2018.
§ 1 i lov nr. 140 af
28.02.2018 (Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar
i sager om seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder
for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse
for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt,
incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) fra d. 01.04.2018.
§ 1 i lov nr. 141 af
28.02.2018 (Skærpelse af straffen for vidnetrusler og visse former for hærværk)
fra d. 02.03.2018.
§ 1 i lov nr. 257 af
10.04.2018 (Skærpelse af straffen for blufærdighedskrænkelse og digitale
sexkrænkelser) fra d. 15.04.2018.
§ 21 i lov nr. 309
af 25.04.2018 (Lov om forretningshemmeligheder) fra d. 09.06.2018.
§ 1 i lov nr. 358 af
29.04.2018 (Skærpelse af straffen for grov vold) fra d. 01.05.2018.
§ 6 i lov nr. 503 af
23.05.2018 (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen
samt medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser
m.v.) fra d. 25.05.2018.
§ 1 i lov nr. 711 af
08.06.2018 (Selvstændig bestemmelse om hvidvask) fra d. 01.07.2018.
§ 1 i lov nr. 715 af
08.06.2018 (Retsvirkninger af et foreløbigt forbud mod eller en opløsning
af en forening) fra d. 10.06.2018.
§ 1 i lov nr. 717 af
08.06.2018 (Tildækningsforbud) fra d. 01.08.2018.
§ 1 i lov nr. 718 af
08.06.2018 (Udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn
i hjemmet og skærpelse af straffen for gentagen simpel vold i nære relationer) fra
d. 01.07.2018.
Nu lovbekg. nr. 1156
af 20.09.2018, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 1541
af 18.12.2018 (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner,
varetægtssurrogat m.v.) fra d. 01.02.2019.
§ 1 i lov nr. 1542
af 18.12.2018 (Kriminalisering af udlandsophold, der bringer et barns sundhed
eller udvikling i alvorlig fare) fra d. 01.01.2019.
§ 1 i lov nr. 1543
af 18.12.2018 (Skærpet straf-zone og skærpet straf for ledende medarbejderes
pligtforsømmelse i offentlig tjeneste eller hverv) fra d. 01.01.2019.
§ 1 i lov nr. 1545
af 18.12.2018 (Bødestraf for besiddelse eller anvendelse af en forbudt eller
opløst forenings kendetegn) fra d. 20.18.2018.
§ 62 i lov nr. 1705 af 27.12.2018
(Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet) fra d. 01.01.2019.
§ 1 i lov nr. 1719 af 27.12.2018
(Freds- og ærekrænkelser m.v.) fra d. 01.01.2019.
§ 1 i lov nr. 82 af 30.01.2019
(Skærpelse af straffen for trusler, chikane og hærværk mod personer i offentlig tjeneste eller hverv)
fra d. 01.02.2019.
§ 2 i lov nr. 171 af 27.02.2019
(Strafskærpelse for visse overtrædelser af CITES-regler) fra d. 01.03.2019.
§ 8 i lov nr. 174 af 27.02.2019
(Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet
af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse
af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.) fra d. 01.03.2019.
§ 1 i lov nr. 269 af 26.03.2019
(Ulovlig påvirkningsvirksomhed) fra d. 28.03.2019.
§ 1 i lov nr. 329 af 30.03.2019
(Selvstændig bestemmelse om psykisk vold) fra d. 01.04.2019.
§ 1 i lov nr. 330 af 30.03.2019
(Betydningen af tro, kulturelle forhold og lign. i forbindelse med straffens fastsættelse)
fra d. 01.04.2019.
§ 2 i lov nr. 463
af 29.04.2019 (Undersøgelse af arrestanter m.v. i forbindelse med transporter)
fra d. 01.05.2019.
§ 1 i lov nr. 466
af 29.04.2019 (Skærpelse af strafniveauet for flugt og medvirken til flugt
fra lukkede fængsler og arresthuse) fra d. 01.05.2019.
Nu lovbekg. nr. 976
af 17.09.2019, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1425
af 17.12.2019 (Forbud til dømte seksualforbrydere) fra d. 01.01.2020.
§ 1 i lov nr. 1426
af 17.12.2019 (Begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste
i sager om vold) fra d. 01.01.2020.
§ 3 i lov nr. 1563
af 27.12.2019 (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet og gennemførelse
af 4. og 5. hvidvaskdirektiv) fra d. 10.01.2020.
§ 1 i lov nr. 349
af 02.04.2020 (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med
covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har
baggrund i eller sammenhæng med covid-19) fra d. 02.04.2020. Ændringen er ophævet ved
solnedgangsklausul fra d. 01.01.2022.
§ 1 i lov nr. 882
af 16.06.2020 (Opholds- og kontaktforbud for terrordømte) fra d. 18.06.2020.
§ 1 i lov nr. 883
af 16.06.2020 (Skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser)
fra d. 18.06.2020.
§ 1 i lov nr. 968
af 26.06.2020 (Forstærket indsats mod eksplosivstoffer) fra d. 01.07.2020.
Nu lovbekg. nr. 1650
af 17.11.2020, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 1832
af 08.12.2020 (Selvstændig bestemmelse om angreb med genstand på personer i offentlig
tjeneste og skærpelse af straffen for forsætlig fareforvoldelse) fra d. 15.12.2020.
§ 1 i lov nr. 2208
af 29.12.2020 (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) fra d. 01.01.2021.
§ 2 i lov nr. 207
af 15.02.2021 (Indførelse af mulighed for civile bøder, strukturelle påbud, interviews,
kontrolundersøgelser i private hjem m.v.) fra d. 04.03.2021.
§ 1 i lov nr. 290
af 27.02.2021 (Styrket indsats mod farlig kørsel m.v.) fra d. 01.03.2021.
§ 1 i lov nr. 415
af 13.03.2021 (Styrket indsats mod negativ social kontrol m.v.) fra d. 15.03.2021.
§ 1 i lov nr. 709
af 26.04.2021 (Strafskærpelse for forbrydelser med baggrund i offerets handicap) fra d. 01.05.2021.
§ 27 i lov nr. 982
af 26.05.2021 (Lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven))
fra d. 01.06.2021.
§ 1 i lov nr. 1174
af 08.06.2021 (Forbud mod deltagelse i nattelivet, udvidet adgang til beslaglæggelse af
værdigenstande og udvisning af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) fra d. 01.07.2021.
Nu lovbekg. nr. 1851
af 20.09.2021, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 2591 af
28.12.2021 (Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser
og hadefulde ytringer og beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer)
fra d. 01.01.2022.
§ 1 i lov nr. 2600 af
28.12.2021 (Styrket indsats mod stalking) fra d. 01.01.2022.
§ 1 i lov nr. 2601 af
28.12.2021 (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi
2021-2023, herunder etablering af National Enhed for Særlig Kriminalitet) fra d. 01.01.2022.
§ 3 i lov nr. 158 af
31.01.2022 (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med
fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer anbragt på hospital
eller institution ved dom) fra d. 01.01.2022.
§ 1 i lov nr. 226 af
15.02.2022 (Styrket indsats mod seksuelle overgreb mod børn og styrket rådgivning til ofre
for seksuelle overgreb) fra d. 01.03.2022.
§ 1 i lov nr. 292 af
08.03.2022 (Kriminalisering af identitetsmisbrug) fra d. 01.04.2022.
§ 2 i lov nr. 452 af
20.04.2022 (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af
regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) fra d. 01.05.2022.
§ 1 i lov nr. 696 af
24.05.2022 (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) fra d. 01.06.2022.
§ 1 i lov nr. 892 af
21.06.2022 (Indførelse af særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældrepålæg og børne- og
ungepålæg ved utryghedsskabende adfærd) fra d. 01.07.2022.
§ 2 i lov nr. 893 af
21.06.2022 (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder
leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til
eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.) fra d. 01.07.2022.
§ 1 i lov nr. 897 af
21.06.2022 (Effektivisering af straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet,
øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier, forbedring af politiets muligheder
for efterforskning m.v.) fra d. 01.07.2022.
Nu lovbekg. nr. 1360
af 28.09.2022, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 409 af
25.04.2023 (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v.
i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed) fra d. 01.07.2023.
§ 3 i lov nr. 486 af
13.05.2023 (Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ
frihedsberøvelse, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet og
ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden
af Den Europæiske Union uden en aftale) fra d. 15.05.2023.
§ 1 i lov nr. 741 af
13.06.2023 (Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud mod grooming, sidestilling af
tilsnigelse af samleje med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med henblik
på at skaffe sig samleje m.v.) fra d. 01.07.2023.
§ 32 i lov nr. 753 af
13.06.2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke
fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.)
fra d. 01.01.2024.
§ 1 i lov nr. 1554 af
12.12.2023 (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for et
anerkendt trossamfund) fra d. 14.12.2023.
§ 1 i lov nr. 1786 af
28.12.2023 (Initiativer mod åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer) fra d. 01.01.2024.
Nu lovbekg. nr. 434
af 25.04.2024.
Almindelig del
1. kapitel: Indledende bestemmelser
§ 1. Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed
er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant. Med hensyn til
de i kapitel 9 nævnte
retsfølger gælder en tilsvarende regel.
§ 2. Denne lovs
kapitler 1-11
finder, for så vidt ikke andet er bestemt, anvendelse på alle strafbare forhold.
2. kapitel: Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse
§ 3. Er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning
forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet
om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive
strengere end efter den ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden
uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme efter den ældre lov.
Stk. 2. Bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde
ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for sådan handling idømte,
men ikke fuldbyrdede straf. Den dømte kan forlange, at spørgsmålet om straffens
bortfald ved påtalemyndighedens foranstaltning indbringes for den ret, der har påkendt
sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 4. Hvorvidt den strafbare handling skal medføre retsfølger
af sådan art som i §§ 56-61,
62-70,
73,
74 b og
79 nævnt, afgøres efter den ved handlingens påkendelse gældende lovgivning.
Stk. 2. Andre retsfølger af handlingen indtræder,
for så vidt intet modsat er bestemt, kun, når dette var hjemlet også ved den ved
handlingens foretagelse gældende lovgivning.
Stk. 3. Bestemmelsen i
§ 3, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på andre retsfølger af handlingen
end straf, hvis deres indtræden var betinget af handlingens strafbarhed.
§ 4, stk. 1 er ændret ved § 62.1 i
lov nr. 1705 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. I § 4, stk. 1, indsættes efter »73«: », 74 b«.
§ 5. Hvor forhøjet straf eller andre retsfølger er foreskrevet
i gentagelsestilfælde, kommer afgørelser, der er truffet i henhold til tidligere
ret, i betragtning efter deres indhold lige med afgørelser efter den lov, i henhold
til hvilken den foreliggende handling bedømmes.
§ 6. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som
foretages
1) i den danske stat,
2) på dansk fartøj, som befinder sig inden for et
fremmed myndighedsområde, af en person, der hører til fartøjet eller som rejsende
følger med dette, eller
3) på dansk fartøj, som befinder sig uden for et myndighedsområde.
§ 6 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
§ 6. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages
1) i den danske stat,
2) på dansk fartøj, som befinder sig uden for nogen stats folkeretligt anerkendte
område,
3) på dansk fartøj, som befinder sig på fremmed folkeretligt anerkendt område, af
personer, der hører til fartøjet eller som rejsende følger med dette.
§ 7. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som
foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på tidspunktet
for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende
fast ophold her i landet, hvis
1) handlingen også er strafbar efter lovgivningen
på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) eller
2) gerningsmanden også på gerningstidspunktet har
den nævnte tilknytning her til landet og handlingen
a) omfatter seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel
eller kvindelig omskæring eller
b) er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet
har den nævnte tilknytning her til landet.
Stk. 2. Under dansk
straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde
af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har den i stk. 1 nævnte tilknytning
her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end
fængsel i 4 måneder.
Stk. 3. Stk. 1, nr.
1, og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger foretaget af
en person, som på tidspunktet for sigtelsen har indfødsret eller er bosat i Finland,
Island, Norge eller Sverige, og som opholder sig her i landet.
§ 7, stk. 1, 1) er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000
§ 7, stk. 3 er indsat fra d. 29.05.2003 ved
lov nr. 386 af 28.05.2003 (Kvindelig omskæring).
§ 7, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 540 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
Hidtidig formulering: Stk. 3. I de i stk. 1,
nr. 2, nævnte tilfælde hører en handling, som er foretaget af en person, der på
gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i den danske stat, dog
under dansk straffemyndighed, selv om den ikke er strafbar efter lovgivningen i
det pågældende statsområde, når handlingen er omfattet af § 245 a eller § 246, jf.
§ 245 a.
§ 7 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
§ 7. Under dansk straffemyndighed hører fremdeles handlinger, som en person, der
har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, har foretaget uden for denne,
1) for så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretligt anerkendt statsområde,
hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder,
2) for så vidt handlingen er foretaget inden for sådant område, hvis den er strafbar
også efter den der gældende lovgivning.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger
begået af en person, der har indfødsret eller bopæl i Finland, Island, Norge eller
Sverige, og som opholder sig her i landet.
Stk. 3 . I de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde hører en handling, som er foretaget
af en person, der på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat
i den danske stat, dog under dansk straffemyndighed, selv om den ikke er strafbar
efter lovgivningen i det pågældende statsområde, når handlingen er omfattet af
1) § 222,
2) § 223 a,
3) § 224, jf. § 222 eller § 223 a,
4) § 225, jf. § 222 eller § 223 a,
5) § 226,
6) § 230,
7) § 235,
8) § 245 a eller
9) § 246, jf. § 245 a.
§ 7, stk. 1, nr. 2, litra a er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 275 af 27.03.2012 fra 28.03.2012. I § 7, stk. 1, nr. 2, litra a,
indsættes efter »seksuel udnyttelse af børn«: », menneskehandel«.
§ 7 a. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde,
og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har dansk indfødsret, er
bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis handlingen
også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) og efter
dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 6 år.
Stk. 2. Dansk straffemyndighed
efter stk. 1 er betinget af, at handlingen omfatter
1) forsætligt drab,
2) grov vold, frihedsberøvelse eller røveri,
3) en almenfarlig forbrydelse,
4) en seksualforbrydelse eller incest
eller
5) kvindelig omskæring.
Stk. 3. Under dansk
straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde,
og som er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den i stk. 1 nævnte tilknytning
her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre højere straf end
fængsel i 4 måneder.
§ 7 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 7 a, stk. 2, nr. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 7 a, stk. 2, nr. 4, ændres
»forbrydelse mod kønssædeligheden« til: »seksualforbrydelse«.
§ 7 b. Når dansk straffemyndighed
over for en juridisk person er betinget af dobbelt strafbarhed, omfatter det ikke
et krav om, at lovgivningen på gerningsstedet hjemler strafansvar for en juridisk
person.
§ 7 b er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 8. Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som
foretages uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme,
når
1) handlingen krænker den danske stats selvstændighed,
sikkerhed, forfatning eller offentlige myndigheder eller en embedspligt mod staten,
2) handlingen krænker interesser, hvis retsbeskyttelse
i den danske stat forudsætter en særlig tilknytning til denne,
3) handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge
lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet,
4) handlingen krænker en tjenestepligt, som påhviler
gerningsmanden over for dansk fartøj,
5) handlingen er omfattet af en international bestemmelse,
ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndighed, eller
6) udlevering af sigtede til retsforfølgning i et
andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for et fremmed
myndighedsområde, er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed)
og handlingen efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 1 år.
§ 8, 3) er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000
§ 8 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
§ 8. Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, foretagne uden for
den danske stat, uden hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme,
1) når handlingen krænker den danske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatning
eller offentlige myndigheder, en embedspligt mod staten eller sådanne interesser,
hvis retsbeskyttelse i den danske stat forudsætter en særlig tilknytning til denne,
2) når handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler gerningsmanden
at iagttage i udlandet, eller en ham over for dansk fartøj påhvilende tjenestepligt,
3) når en uden for folkeretligt anerkendt statsområde foretagen handling krænker
nogen, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, og handlinger
af den pågældende art kan medføre højere straf end fængsel i 4 måneder,
4) når handlingen er omfattet af § 183 a. Påtalen kan tillige omfatte overtrædelser
af §§ 237 og 244-248, som er begået i forbindelse med overtrædelsen af § 183 a,
5) når handlingen er omfattet af mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken Danmark
er forpligtet til at foretage retsforfølgning, eller
6) når udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen,
for så vidt den er foretaget inden for folkeretligt anerkendt statsområde, er strafbar
efter den der gældende lovgivning og den efter dansk ret kan medføre højere straf
end fængsel i 1 år.
§ 8 a. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger
af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol,
hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen
1) har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat
eller har lignende fast ophold her i landet eller
2) befinder sig her i landet.
§ 8 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 8 b. Under dansk
straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlingen
er omfattet af § 183 a og er foretaget
af en person, der på tidspunktet for sigtelsen
1) har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat
eller har lignende fast ophold her i landet eller
2) befinder sig her i landet.
Stk. 2. Retsforfølgning
for handlinger omfattet af stk. 1 kan tillige omfatte overtrædelser af
§§ 237 og 244-248,
som er begået i forbindelse med overtrædelsen af
§ 183 a.
§ 8 b er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 9. Handlinger anses for foretaget, hvor gerningsmanden
befandt sig ved handlingens foretagelse. For så vidt angår juridiske personer, anses
handlinger for foretaget, hvor den eller de handlinger, som medfører ansvar for
den juridiske person, er foretaget.
Stk. 2. Hvis en handlings
strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge, anses
handlingen tillige for foretaget, hvor virkningen er indtrådt, eller hvor gerningsmanden
har forsæt til, at virkningen skulle indtræde.
Stk. 3. Forsøgs- og
medvirkenshandlinger anses for foretaget i den danske stat, hvis gerningsmanden
befandt sig her i landet ved handlingens foretagelse, uanset om lovovertrædelsen
fuldbyrdes eller tilsigtes fuldbyrdet uden for den danske stat.
Stk. 4. Når en del
af en lovovertrædelse er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen i sin
helhed for at være begået her i landet.
§ 9 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
§ 9. I de tilfælde, i hvilke en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes
af en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen tillige som foretaget
der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde.
§ 9 a. En lovovertrædelse,
der vedrører tekst-, lyd- eller billedmateriale m.v., som ved handlinger i udlandet
er gjort alment tilgængeligt her i landet gennem internettet eller et lignende system
til spredning af information, anses for begået i den danske stat, hvis materialet
har særlig relation her til landet.
§ 9 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 10. Når en handling retsforfølges her i landet, skal
afgørelsen om såvel straf som andre retsfølger af handlingen træffes efter dansk
lovgivning.
Stk. 2. Når dansk
straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der ikke idømmes strengere
straf end hjemlet ved lovgivningen på gerningsstedet.
§ 10, stk. 2 er ændret fra d. 29.05.2003 ved
lov nr. 386 af 28.05.2003 (Kvindelig omskæring).
§ 10, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 540 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
Hidtidig formulering: Dette gælder dog ikke,
når handlingen er omfattet af § 245 a eller § 246, jf. § 245 a.
§ 10 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
§ 10. Når i medfør af foranstående regler påtale sker her i landet, skal afgørelsen
såvel om straf som om andre retsfølger af handlingen ske efter dansk lovgivning.
Stk. 2 . I de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde kan der, hvis handlingen er begået
inden for fremmed folkeretligt anerkendt område, dog ikke idømmes strengere straf
end hjemlet ved gerningsstedets lovgivning. Dette gælder dog ikke for en person,
der på gerningstidspunktet havde dansk indfødsret eller var bosat i den danske stat,
når handlingen er omfattet af
1) § 222,
2) § 223 a,
3) § 224, jf. § 222 eller § 223 a,
4) § 225, jf. § 222 eller § 223 a,
5) § 226,
6) § 230,
7) § 235,
8) § 245 a eller
9) § 246, jf. § 245 a.
§ 10 a. En person, over for hvem der uden for den
danske stat er afsagt en straffedom, kan ikke retsforfølges her i landet for den
samme handling, når dette er udelukket ifølge Danmarks internationale forpligtelser
om anerkendelse af straffedommes retskraft.
Stk. 2. I andre
tilfælde kan en person, over for hvem der uden for den danske stat er afsagt en
straffedom, ikke retsforfølges her i landet for den samme handling, hvis
1) personen er endeligt frifundet,
2) den idømte sanktion er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse
eller er bortfaldet efter lovgivningen i domslandet eller
3) personen er fundet skyldig, uden at der er fastsat
nogen sanktion.
Stk. 3. Stk. 2
gælder ikke, når
1) den udenlandske straffedom vedrører handlinger,
der
a) anses for foretaget i den danske stat i medfør
af § 9 eller § 9 a eller
b) er omfattet af § 7, stk. 1, nr.
2, eller § 8, nr. 1 eller 2,
2) retsforfølgning her i landet finder sted i medfør
af retsplejelovens § 985 a
eller
3) anerkendelse af den udenlandske straffedom vil
være åbenbart uforenelig med danske retsprincipper.
Stk. 4. I de tilfælde,
der er nævnt i stk. 3, nr. 1, kan retsforfølgning her i landet ikke ske, når retsforfølgning
i domslandet er sket efter anmodning fra den danske anklagemyndighed.
§ 10 a er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
§ 10 a. En person, over for hvem der er afsagt en straffedom i den stat, hvor handlingen
er begået, eller en dom, der er omfattet af den europæiske konvention om straffedommes
internationale retsvirkninger eller af lov om overførsel til andet land af retsforfølgning
i straffesager, kan ikke strafforfølges her i landet for den samme handling, såfremt
1) han er endeligt frifundet,
2) den idømte sanktion er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse eller er bortfaldet
efter domslandets regler, eller
3) han er fundet skyldig, uden at der er fastsat nogen sanktion.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke
a) handlinger, der falder ind under § 6 eller
b) de i § 8, nr. 1, nævnte handlinger,
medmindre strafforfølgning i domslandet er sket efter anmodning af den danske anklagemyndighed.
§ 10 b. Sker der retsforfølgning mod en person, som
uden for den danske stat er pålagt en sanktion for samme handling, skal den sanktion,
der pålægges her i landet, nedsættes, i det omfang den udenlandske sanktion er fuldbyrdet.
§ 10 b er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
§ 10 b. Sker der strafforfølgning mod en person, som i en anden stat er pålagt en
sanktion for samme handling, skal der, i det omfang denne sanktion er fuldbyrdet,
ske en tilsvarende nedsættelse af den sanktion, der pålægges her i landet.
§ 11. Er en person, der har dansk indfødsret, er bosat
i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, i en fremmed stat
straffet for en handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse eller fortabelse
af kald eller erhverv eller anden rettighed, kan frakendelse heraf ske efter offentlig
påtale her i landet.
§ 11 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
§ 11. Er en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, i
fremmed stat straffet for en handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse
eller fortabelse af kald eller erhverv eller anden rettighed, kan frakendelse heraf
ske efter offentlig påtale her i landet.
§ 12. Anvendelsen af §§ 6-11
begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser.
§ 12 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 490 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. Hidtidig formulering:
§ 12. Anvendelsen af reglerne i §§ 6-8 begrænses ved de i folkeretten anerkendte
undtagelser.
3. kapitel: Strafbarhedsbetingelser
§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for
så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende
uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets
farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt
nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den
ved angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse
på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt,
iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons
rømning.
§ 14. En handling, der ellers ville være strafbar, straffes
ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person eller gods,
og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.
§ 15. Handlinger foretagne af børn under 15 år straffes
ikke.
§ 15 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 711 af 25.06.2010 fra d. 01.07.2010. I § 15 ændres »under 15 år« til:
»under 14 år«.
§ 15 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 158 af 28.02.2012 fra 29.02.2012. I § 15 og § 81, nr. 10, ændres
»under 14 år« til: »under 15 år«.
§ 16. Personer, der på gerningstiden var utilregnelige
på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed, straffes ikke.
Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Befandt
gerningsmanden sig som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående
i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan
straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 2. Personer, der på gerningstiden var mentalt
retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler
for at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand,
som ganske må ligestilles med mental retardering.
§ 17. (Ophævet).
§ 18. (Ophævet).
§ 19. Uagtsomhed straffes ved de i denne lov omhandlende
lovovertrædelser kun, når det er særlig hjemlet. På andre lovovertrædelser er de
pågældende straffebud anvendelige, også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed,
medmindre det modsatte har særlig hjemmel.
§ 20. Hvor straf eller forhøjet straf betinges af, at
en forsætlig lovovertrædelse har en bestemt uforsætlig følge, indtræder denne straf
dog kun, når sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom, eller han har
undladt efter evne at afværge den, efter at han er blevet opmærksom på faren.
4. kapitel: Forsøg og medvirken
§ 21. Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke
udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.
Stk. 2. Den for lovovertrædelsen foreskrevne
straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om ringe styrke eller
fasthed i det forbryderiske forsæt.
Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, straffes
forsøg kun, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel
i 4 måneder.
§ 21, stk. 3 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000
§ 22. Forsøg straffes ikke, når gerningsmanden frivilligt
og ikke på grund af tilfældige hindringer for gerningens udførelse eller for opnåelsen
af det ved denne tilsigtede øjemed afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen
eller foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke,
ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.
§ 23. Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse
omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen.
Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand
eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet
eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.
Stk. 2. Straffen kan ligeledes nedsættes for
den, der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden
for dette.
Stk. 3. For så vidt ikke andet er bestemt, kan
straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end
fængsel i 4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre
væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når hans medvirken
skyldes uagtsomhed.
§ 23, stk. 3 er ændret fra d. 01.07.2001
ved
lov nr. 433 af 31.05.2000
§ 24. Den medvirkende straffes ikke, hvis han under
de i § 22 angivne betingelser hindrer fuldbyrdelsen eller foretager
handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende,
var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.
5. kapitel: Strafansvar for juridiske personer
§ 25. En juridisk person kan straffes med bøde, når
det er bestemt ved eller i medfør af lov.
§ 26. Bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. omfatter,
medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og
andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner, og statslige
myndigheder.
Stk. 2. Endvidere omfatter sådanne bestemmelser
enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse
og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber.
§ 27. Strafansvar for en juridisk person forudsætter,
at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en
eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person
som sådan. For så vidt angår straf for forsøg, finder
§ 21, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Statslige myndigheder og kommuner kan
alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed,
der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.
§ 27, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002
§ 28. (Ophævet).
§ 29. (Ophævet).
§ 30. (Ophævet).
6. kapitel: Straffene
§ 31. De almindelige straffe er fængsel og bøde.
§ 31 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000
§ 32. (Ophævet).
§ 32 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge af
straffuldbyrdelsesloven). Hidtidig formulering:
§ 32. Når frihedsstraf idømmes for kortere tid end 3 måneder, fastsættes den i dage,
ellers i måneder og år.
§ 33. Fængsel idømmes på livstid eller på tid, ikke under
7 dage og ikke over 16 år.
Stk. 2. I tilfælde, hvor der er hjemmel til at
forhøje den straf, der er foreskrevet for en lovovertrædelse, kan der dog idømmes
fængsel indtil 20 år.
Stk. 3. En gerningsmand, der ikke var fyldt 18
år, da gerningen blev udført, kan ikke idømmes fængsel på livstid.
Stk. 4. Når fængsel idømmes for kortere tid end
3 måneder, fastsættes straffen i dage, ellers i måneder og år.
§ 33, stk. 1 er ændret og § 33, stk. 3 (nu stk. 4) er indsat fra d. 01.07.2001
ved lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge af
straffuldbyrdelsesloven)
§ 33, stk. 3 er indsat fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 33, stk. 3 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 711 af 25.06.2010 fra d. 01.07.2010. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Straffen må ikke overstige fængsel i 8 år for en gerningsmand, der ikke
var fyldt 18 år, da gerningen blev udført.
§ 34. (Ophævet).
§ 34 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven). Hidtidig
formulering: § 34. Justitsministeren fastsætter
regler om, i hvilket omfang fængsel skal fuldbyrdes i enrum eller i fællesskab.
De dømte skal dog så vidt muligt have ophold i enrum om natten.
§ 35. (Ophævet).
§ 35 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven). Hidtidig
formulering: § 35. De dømte har pligt til at
udføre arbejde, der pålægges dem, efter regler, der fastsættes af justitsministeren.
I disse fastsættes tillige regler om arbejdspenge til de dømte. Arbejdspengene kan
anvendes som erstatning for skade eller udgifter, som den dømte under fængselsopholdet
bliver ansvarlig for.
Stk. 2. Arbejde uden for anstaltens område kan finde sted under anstaltens ledelse
og tilsyn. Når det anses for formålstjenligt, og fare for misbrug ikke antages at
foreligge, kan der meddeles tilladelse til ophold uden for anstalten til deltagelse
i undervisning eller til beskæftigelse hos arbejdsgiver.
§ 36. (Ophævet).
§ 36 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven). Hidtidig
formulering: § 36. Når særlige omstændigheder
taler derfor, kan der meddeles den dømte udgangstilladelse for et kortere tidsrum.
Til personer, der udstår længerevarende fængselsstraf, kan sådan tilladelse endvidere
meddeles, når det må anses for formålstjenligt med henblik på den pågældendes behandling,
herunder forberedelse af hans løsladelse. Udgangstilladelse kan kun meddeles, når
fare for misbrug ikke antages at foreligge.
§ 37. (Ophævet).
§ 38. Når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2
måneder, er udstået, afgør justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, om
den dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2. Løsladelse på prøve kan ske tidligere,
når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af straffetiden,
dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren eller den,
som ministeren bemyndiger dertil.
Stk. 3. Prøveløsladelse kan ikke ske med hensyn
til den ubetingede del af en dom efter § 58,
stk. 1.
Stk. 4. Løsladelse på prøve forudsætter, at den
dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret ham passende ophold
og arbejde eller andet underhold, og at han erklærer at ville overholde de vilkår
for, løsladelsen, som fastsættes efter § 39, stk. 2-4.
Stk. 5. Prøveløsladelse kan ikke ske, hvis den
dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er
aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer,
og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have
tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt
våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er
egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af
§ 180.
Stk. 6. Løsladelse på prøve af en person, som
er dømt efter § 81 a, og som ikke
er udvist ved dom, forudsætter desuden, at den pågældende har deltaget i et program
fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på
prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne lovs
12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte regler
om programmer som nævnt i stk. 6.
§ 38, stk. 3 er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk.
3 og 4. Hidtidig formulering: Prøveløsladelse
kan i almindelighed ikke ske, når den resterende straffetid er mindre end 30 dage.
§ 38, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
I § 38, stk. 4, ændres »§ 39,
stk. 2« til: »§ 39, stk. 2 og 3«.
§ 38, stk. 5 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 38, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 739 af 25.06.2014.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
I § 38, stk. 2, 2. pkt., ændres
»han med hensyn til bestemte grupper af sager« til: »ministeren«.
§ 38, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 38, stk. 4, ændres »§ 39,
stk. 2 og 3« til: »§ 39, stk. 2-4«.
§ 38, stk. 6 og 7 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017.
§ 39. Løsladelse betinges af, at den pågældende ikke i
prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år. Hvis den
resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil
5 år.
Stk. 2. Det kan fastsættes som vilkår for løsladelsen,
at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn. Yderligere
vilkår kan fastsættes efter reglerne i § 57.
Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution har ikke gyldighed for
længere tidsrum end den resterende straffetid.
Stk. 3. Ved løsladelse
på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af
§ 191 eller § 192 a eller
for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold eller trusler, som
er idømt fængsel i 1 år eller derover, som ikke er udvist ved dom, og som af politiet
skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende personer
tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, fastsættes, hvis ikke særlige
omstændigheder taler herimod, vilkår om, at den pågældende i prøvetiden ikke opholder
sig sammen med eller på anden måde har kontakt med andre med tilknytning til den
pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærtstående eller der er tale om ophold
eller kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål.
Stk. 4. Ved løsladelse på prøve af en person,
som er dømt efter § 81 a, og som ikke
er udvist ved dom, fastsættes vilkår om, at den dømte skal deltage i et program
fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på
prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne lovs
12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte regler
om programmer som nævnt i stk. 4.
§ 39, stk. 2, 1. pkt. er indsat og 4 pkt. er ophævet fra d. 01.07.2001
ved lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge af
straffuldbyrdelsesloven)
§ 39, stk. 3 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 39, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 39, stk. 3, indsættes efter
»idømt fængsel i 1 år eller derover«: », som ikke er udvist ved dom«.
§ 39, stk. 4 og 5 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017.
§ 40. Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i
prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes
for forholdet, træffer retten afgørelse i overensstemmelse med
§ 61, stk. 2, således at reststraffen ligestilles med en betinget dom. Har
prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4,
været forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der ved fastsættelse af en
fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte samfundstjeneste
Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt
de fastsatte vilkår, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
1) tildele advarsel,
2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 39
fastsatte længstetid eller
3) under særlige omstændigheder bestemme, at han skal indsættes til udståelse af
reststraffen.
Stk. 3. Begår den prøveløsladte strafbart forhold
i prøvetiden, uden at der rejses tiltale herfor, finder reglerne i stk. 2 tilsvarende
anvendelse. Det samme gælder, såfremt den prøveløsladte i udlandet dømmes for strafbart
forhold begået i prøvetiden, uden at der i forbindelse med dommen er taget stilling
til spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen.
Stk. 4. Afgørelse efter stk. 2, jf. stk. 3, kan
kun træffes inden prøvetidens udløb.
Stk. 5. Træffes der ikke bestemmelse om fuldbyrdelse
af reststraffen efter stk. 1 eller stk. 2, jf. stk. 3, anses straffen for udstået
på det tidspunkt, da prøveløsladelse fandt sted.
Stk. 6. Såfremt genindsættelse er bestemt i medfør
af stk. 2, jf. stk. 3, kan fornyet prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige betingelser
i § 38, stk. 1 og 2 eller § 40 a, stk. 1,
ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der
tages hensyn til omfanget af samfundstjeneste, som den pågældende har udført i medfør
af § 40 a, stk. 3 eller 4. Med hensyn til prøvetid
efter sådan prøveløsladelse gælder de i § 39 fastsatte tider
med fradrag af den tid, i hvilken den pågældende tidligere har været prøveløsladt.
§ 40, stk. 1, 2. pkt. er indsat fra d. 01.04.2004 ved § 1.1 i
lov nr. 219 af 31.03.2004
§ 40, stk. 6 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.2 i
lov nr. 219 af 31.03.2004 (I § 40, stk. 6,
indsættes efter »§ 38, stk. 1 og 2,«: »eller § 40 a, stk. 1,«.)
§ 40, stk. 6, 2. pkt. er indsat fra d. 01.04.2004 ved § 1.2 i
lov nr. 219 af 31.03.2004
§ 40, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren
fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. I
§ 40, stk. 2, ændres »justitsministeren« til: »justitsministeren
eller den, ministeren bemyndiger dertil,«.
§ 40 a. Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 2
måneder, er udstået, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
ud over i de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte,
at den dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til retshåndhævelsen skønnes
ikke at tale imod det, og
1) den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder
ved at deltage i behandlingsforløb, uddannelsesforløb, arbejdstræning eller arbejde,
eller
2) den dømtes forhold taler derfor.
Stk. 2. Det fastsættes som vilkår for prøveløsladelse
efter stk. 1, at den dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er forløbet
to tredjedele af straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om,
at den pågældende fortsat undergives tilsyn.
Stk. 3. Som vilkår for prøveløsladelse efter
stk. 1, nr. 1, kan fastsættes et eller flere yderligere vilkår efter reglerne i
§ 57 og vilkår om, at den dømte skal
udføre ulønnet samfundstjeneste. § 39, stk. 3 og 4,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Som vilkår for prøveløsladelse efter
stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Der
kan fastsættes yderligere vilkår efter reglerne i
§ 57. § 39, stk. 3 og 4, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. Vilkår om samfundstjeneste kan ikke
udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden. Tilsynsmyndigheden kan dog træffe
afgørelse om, at vilkår om samfundstjeneste skal have en varighed ud over dette
tidspunkt, hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over den samlede straffetid.
§ 39, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. Prøveløsladelse i medfør af denne bestemmelse
forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret
den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte er
egnet til og erklærer sig villig til at overholde de vilkår for løsladelsen, som
fastsættes efter stk. 3 og 4.
Stk. 7. Bestemmelserne i
§ 38, stk. 3, 5 og 6, § 39, stk. 1 og stk. 2, 3. pkt.,
§ 40 og § 63, stk. 1, 1.
pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 40 a er indsat fra d. 01.04.2004 ved § 1.3 i
lov nr. 219 af 31.03.2004
§ 40 a, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 611 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I
§ 40 a, stk. 1, ændres »4 måneder« til: »2 måneder«.
§ 40 a, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 611 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I
§ 40 a, stk. 1, nr. 1, ændres »behandlings- eller uddannelsesforløb« til:
»behandlingsforløb, uddannelsesforløb eller arbejdstræning«.
§ 40 a, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.2
i lov nr. 628 af
12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 40 a, stk.
1, nr. 1, ændres »behandlingsforløb, uddannelsesforløb eller arbejdstræning«
til: »behandlingsforløb, uddannelsesforløb, arbejdstræning eller arbejde«.
§ 40 a, stk. 7 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 628 af
12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 40 a, stk.
7, ændres »§ 38, stk. 4« til: »§ 38, stk. 3«.
§ 40 a, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 40 a, stk. 4, 3. pkt. er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 40 a, stk. 7 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
I § 40 a, stk. 7,
indsættes efter »§ 38, stk. 3«: »og 5«.
§ 40 a, stk. 3 og 4 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 40 a, stk. 3, 2. pkt.,
og stk. 4, 3. pkt., ændres »§ 39, stk. 3« til: »§ 39, stk. 3 og 4«.
§ 40 a, stk. 7 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 40 a, stk. 7, ændres »§
38, stk. 3 og 5« til: »§ 38, stk. 3, 5 og 6«.
§ 41. Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået,
afgør justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, om den dømte skal
løslades på prøve.
Stk. 2. Løsladelse på prøve forudsætter, at den
dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende
passende ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer
at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter stk. 5, 3. pkt.,
og stk. 6-8.
Stk. 3. Prøveløsladelse
kan ikke ske, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe
af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden
gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte
skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben
eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige
karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse
omfattet af § 180.
Stk. 4. Løsladelse på prøve af en person, som
er dømt efter § 81 a, og som ikke
er udvist ved dom, forudsætter desuden, at den pågældende har deltaget i et program
fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på
prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne lovs
12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Stk. 5. Løsladelse betinges af, at den dømte ikke
i prøvetiden begår strafbart forhold, og at den pågældende overholder de vilkår,
som måtte være fastsat. Prøvetiden kan ikke overstige 5 år.
§ 57 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6. For en dømt,
som ikke er udvist ved dom, og som af politiet skønnes at have tilknytning til en
gruppe af personer, hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet, fastsættes, hvis ikke særlige omstændigheder taler herimod,
vilkår om, at den pågældende i prøvetiden ikke opholder sig sammen med eller på
anden måde har kontakt med andre med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre
der er tale om nærtstående eller der er tale om ophold eller kontakt som led i varetagelsen
af et anerkendelsesværdigt formål.
Stk. 7. Ved løsladelse på prøve af en person,
som er dømt efter § 81 a, og som ikke
er udvist ved dom, fastsættes vilkår om, at den dømte skal deltage i et program
fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet.
Tilsvarende gælder, hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, ved løsladelse
på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne lovs
12. eller 13. kapitel omhandlede
forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Stk. 8. Justitsministeren kan fastsætte regler
om programmer som nævnt i stk. 4 og 7.
§ 41 er indsat fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven)
§ 41, stk. 2 er ændret ved § 1.7 i lov
nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
I § 41, stk. 2,
ændres »stk. 3, 3. pkt.« til: »stk. 4, 3. pkt., og stk. 5.«
§ 41, stk. 3 er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 41, stk. 5 er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 41, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 739 af 25.06.2014.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
I § 41, stk. 1, ændres »justitsministeren«
til: »justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil«.
§ 41, stk. 2 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 41, stk. 2, ændres »stk.
4, 3. pkt., og stk. 5« til: »stk. 5, 3. pkt., og stk. 6-8«.
§ 41, stk. 4 er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. Stk. 4 og 5 bliver herefter
stk. 5 og 6.
§ 41, stk. 5, der bliver stk. 6, er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 41, stk. 5, der bliver
stk. 6, indsættes efter »For en dømt,«: »som ikke er udvist ved dom, og«.
§ 41, stk. 7 og 8 er indsat ved § 1.10 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017.
§ 42. Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i
prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved den pågældende
sigtes for forholdet, kan retten ved dom træffe afgørelse om, at den pågældende
skal genindsættes til udståelse af livstidsstraffen. Når omstændighederne taler
derfor, kan retten i stedet idømme straf alene for det nye forhold, eventuelt i
forbindelse med en ændring af vilkårene for prøveløsladelsen.
Stk. 2. Overtræder den prøveløsladte i øvrigt
vilkårene, finder § 40, stk. 2-5, jf.
§ 41, stk. 6-8, tilsvarende anvendelse.
§ 42 er indsat fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven)
§ 42, stk. 2 er ændret ved § 1.10 i lov nr. 733 af
25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I
§ 42, stk. 2, ændres »§ 41, stk. 3,« til: »§ 41, stk. 4 og 5,«.
§ 42, stk. 2 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 42, stk. 2, ændres »§ 41,
stk. 4 og 5« til: »§ 41, stk. 6-8«.
§ 43. Ved hel eller delvis eftergivelse af en straf ved
betinget benådning kan det fastsættes som vilkår for benådningen, at bestemmelserne
i § 40, stk. 1-5, eller § 42 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 43 er indsat fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven)
§ 44. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen
til at klage over afgørelser, der er truffet efter §§ 38-43,
herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om klagefrist, behandling
af klagesager og opsættende virkning af klager.
§ 44 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven)
§ 44 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 739 af 25.06.2014. Justitsministeren fastsætter
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 45. (Ophævet).
§ 45 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven). Hidtidig
formulering: § 45. Fanger må ikke sysselsættes
med sundhedsfarligt arbejde. De skal holdes forsikrede mod følger af ulykkestilfælde.
Nærmere regler for gennemførelsen af sidstnævnte bestemmelse, derunder om udbetaling
og bestyrelse af forsikringssummer, kan fastsættes ved kgl. anordning.
§ 46. (Ophævet).
§ 46 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven). Hidtidig
formulering: § 46. Den tid, i hvilken en fange
indlægges på sygehus, medregnes til straffetiden, medmindre indlæggelsen skyldes
hans eget forhold under strafudståelsen.
Stk. 2. Den tid, i hvilken en indsat unddrager sig strafudståelsen, medregnes ikke
i straffetiden.
§ 47. (Ophævet).
§ 47 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven). Hidtidig
formulering: § 47. Over for dømte, der udstår
frihedsstraf, kan følgende disciplinærstraffe anvendes:
1) udelukkelse fra begunstigelser, der er hjemlet for dømte, hvis opførsel er tilfredsstillende.
2) udelukkelse fra arbejde indtil 14 dage.
3) hensættelse i strafcelle indtil 3 måneder, for dømte, der udstår hæfte, dog kun
indtil 14 dage.
4) over for dømte, der udstår fængsel: udelukkelse fra arbejdsgodtgørelse eller
inddragelse af allerede erhvervet arbejdsgodtgørelse.
5) over for dømte, der udstår hæfte: udelukkelse i indtil 30 dage fra adgang til
selv at sørge for deres forplejning.
Stk. 2. Flere disciplinærstraffe kan anvendes i forening.
Stk. 3. Såfremt en person, der udstår frihedsstraf, findes i besiddelse af genstande,
som ulovligt er indført, erhvervet eller tilvirket i anstalten, kan genstandene
konfiskeres, medmindre de tilhører nogen, der ikke er ansvarlig for det ulovlige
forhold.
§ 48. (Ophævet).
§ 48 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven). Hidtidig
formulering: § 48. Spændetrøje, håndjern, hensættelse
i sikringscelle eller andre sikringsmidler kan i det for øjemedet nødvendige omfang
anvendes for at afværge truende vold, betvinge voldsom modstand eller forebygge
rømning. Hensættelse i sikringscelle i længere tid end 6 måneder kræver justitsministerens
godkendelse.
§ 49. (Ophævet).
§ 49 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven). Hidtidig
formulering: § 49. Justitsministeren fastsætter
nærmere regler om fuldbyrdelse af fængsel og hæfte.
Stk. 2. Findes det hensigtsmæssigt på grund af domfældtes alder, helbredstilstand
eller andre særlige omstændigheder, kan justitsministeren bestemme, at den pågældende
midlertidigt eller for resten af straffetiden skal overføres til hospital eller
til egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg.
§ 50. Bøde tilfalder statskassen.
Stk. 2. Bøde kan idømmes som tillægsstraf til
anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at
opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.
Stk. 3. Den bødefældte kan ikke kræve bøden betalt
eller erstattet af andre.
§ 50 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven)
§ 51. Når bøde i henhold til denne lov idømmes eller vedtages
i retten, fastsættes bødestraffen i dagbøder. Dette gælder dog ikke bøder, der pålægges
som tillægsstraf til anden retsfølge. Dagbødernes antal bestemmes under hensyn til
lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80
nævnte omstændigheder til mindst 1 og højst 60. Størrelsen af den enkelte dagbod
fastsættes til et beløb svarende til den pågældendes gennemsnitlige dagsindtægt,
idet der dog ved beløbets fastsættelse bør tages hensyn til bødefældtes livsvilkår,
herunder hans formue, forsørgerpligter og andre forhold, der indvirker på betalingsevnen.
Dagboden kan dog ikke fastsættes til et lavere beløb end 2 kr.
Stk. 2. Når bøde skal fastsættes for en forseelse,
hvorved den pågældende har opnået eller tilsigtet at opnå betydelig økonomisk vinding
for sig selv eller andre, og anvendelsen af dagbøder vil medføre, at bødebeløbet
ansættes lavere, end det skønnes rimeligt under hensyn til størrelsen af den fortjeneste,
der enten er eller kunne være opnået ved lovovertrædelsen, kan retten dog i stedet
for dagbøder anvende anden straf af bøde.
Stk. 3. Ved fastsættelsen af andre bøder vil der
inden for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder tilsteder,
være at tage særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og til den opnåede eller
tilsigtede fortjeneste eller besparelse.
Stk. 4. Politiet kan hos andre offentlige myndigheder
indhente de oplysninger, der er nødvendige for bødefastsættelsen. Endvidere kan
politiet fra registre, der føres af offentlige myndigheder, herunder domstolene,
kræve de oplysninger om den pågældendes forhold, som findes af betydning for bødefastsættelsen.
Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverførsel.
§ 51, stk. 4 er indsat fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven)
§ 52. (Ophævet).
§ 52 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven). Hidtidig
formulering: § 52. Retten kan fastsætte en frist
af indtil 3 måneder til bødens betaling.
Stk. 2. Afdragsvis betaling kan tilstedes af politiet.
Stk. 3. Betales en bøde ikke, inddrives den, medmindre politiet skønner, at inddrivelse
ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår.
Stk. 4. Politiet kan inddrive bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb i straffesager,
der forfølges af det offentlige, ved udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes
indtægter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 5. Pålæg om indeholdelse efter stk. 4 gives af politiet, som også modtager
de indeholdte beløb. Indeholdelsen sker efter indeholdelse for skatte- og afgiftskrav
og krav på underholdsbidrag. Politiet kan hos andre offentlige myndigheder indhente
de oplysninger, der er nødvendige for at varetage indeholdelsen, herunder oplysninger
om indkomst- og formueforhold. Endvidere kan politiet fra alle af offentlige myndigheder
førte registre og de af domstolene førte registre over rettigheder over løsøre og
fast ejendom kræve de oplysninger om skyldnerens forhold, som findes af betydning
for tvangsfuldbyrdelsen. Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverførsel.
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om indeholdelse af indtægter efter
stk. 4, herunder om politiets kontrol med indeholdelsen, om pligter og erstatningsansvar
for den indeholdelsespligtige, om udpantningsret for beløb, som den indeholdelsespligtige
hæfter for, og om skyldnerens pligt til at give politiet oplysninger til brug ved
indeholdelsen.
Stk. 7. For forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat
i medfør af stk. 6, kan fastsættes bødestraf. Der kan tillige fastsættes bestemmelser
om bødeansvar for juridiske personer.
Stk. 8. Den bødefældte kan ikke kræve bøden betalt eller erstattet af andre.
§ 53. Indgår en bøde ikke, træder i dennes sted en forvandlingsstraf
af fængsel.
§ 53 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 54. Når en bøde idømmes af eller vedtages for en domstol,
træffer retten samtidig med bødens fastsættelse afgørelse om forvandlingsstraffens
varighed. Når bøden er fastsat som dagbod, iagttages ved forvandlingsstraffens beregning,
at 1 dags fængsel svarer til 1 dagbod, dog at forvandlingsstraffen ikke kan sættes
lavere end 2 dage. Er bøden fastsat på anden måde, kan forvandlingsstraffen ikke
sættes lavere end 2 dage og ikke højere end 60 dage. I særlige tilfælde kan forvandlingsstraffen
dog forhøjes indtil 9 måneder.
Stk. 2. Er en del af bøden betalt, bliver forvandlingsstraffen
forholdsvis at nedsætte, dog således, at en del af en dag regnes som en hel dag,
og at forvandlingsstraffen ikke kan nedsættes under ovennævnte mindstetid. Er en
del af bøden afsonet, men resten tilbydes betalt, tages ved beregningen af denne
rest alene hensyn til de hele dage, hvori forvandlingsstraf er udstået.
Stk. 3. For bøder, der idømmes juridiske personer,
fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 54, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 55. Bøde på 10.000 kr. eller derunder, som er vedtaget
efter tilkendegivelse fra politiet, afsones efter følgende skala:
Bøden:
0 - 499 kr.
500 - 999 kr.
1.000 - 3.999 kr.
4.000 - 5.999 kr.
6.000 - 10.000 kr.
|
Forvandlingsstraffen:
2 dage
4 dage
6 dage
8 dage
10 dage
|
For andre bøder, der ikke er idømt af eller vedtaget for en domstol, fastsættes
forvandlingsstraffen af byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor eller
opholder sig.
Stk. 2. Bestemmelserne i § 54, stk.
1, sidste punktum, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 55, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
7. kapitel: Betinget fængsel
Overskriften til kapitel 7 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. Hidtidig formulering:
Betingede domme
§ 56. Finder retten det upåkrævet, at fængselsstraf
kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i dommen, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder
ved udløbet af prøvetiden.
Stk. 2. Udsættelsen betinges af, at den dømte
ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at han overholder de vilkår, som måtte
være fastsat i medfør af §§ 57 og 57 a. Prøvetiden fastsættes af retten
og kan i almindelighed ikke overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan dog
fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
§ 56, stk. 1 og 2 er ophævet og stk. 1 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
Hidtidig formulering: Finder retten det upåkrævet,
at straf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i dommen, at spørgsmålet om straffastsættelse
udsættes og bortfalder efter en prøvetid.
Stk. 2. Såfremt det må anses for mere formålstjenligt, kan retten fastsætte straffen
og bestemme, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved udløbet af prøvetiden.
§ 56, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 892 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 56, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 57« til: »§§ 57 og 57 a«.
§ 57. Retten kan som vilkår for udsættelsen bestemme,
at den dømte i hele prøvetiden eller en del af denne skal undergives tilsyn. Endvidere
kan retten fastsætte andre vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte
1) overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse,
anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte personer,
2) tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant ophold fastsættes ved
dommen en længstetid, der i almindelighed ikke kan overstige 1 år,
3) afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter,
4) underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller
lignende medikamenter, om fornødent på hospital eller i særlig institution,
5) underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst
et års varighed,
6) underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,
7) retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden
over indtægter og formue og om opfyldelse af økonomiske forpligtelser,
8) betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,
9) efter kommunens afgørelse undergives indsatser efter § 32
og kapitel 5 i barnets lov, eventuelt af nærmere
angiven art, og efterkommer de forskrifter, kommunen meddeler den pågældende, eller
10) efterkommer en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
§ 57, stk. 2 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen).
Hidtidig formulering: Stk. 2. Justitsministeren
fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af tilsyn og de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte
vilkår.
§ 57, nr. 9 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 501 af 12.06.2009 fra d. 15.06.2009. I § 57, nr. 9, ændres »§ 40
i lov om social service« til: »§ 52 i lov om social service«.
§ 57, nr. 9 er ændret ved § 62.2 i lov
nr. 1705 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 57, nr. 9, ændres »pågældende.« til: »pågældende, eller«.
§ 57, nr. 10 er indsat ved § 62.3 i lov
nr. 1705 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 57, nr. 9 er ændret ved § 32.1 i lov
nr. 753 af 13.06.2023 fra d. 01.01.2024. I § 57, nr. 9, ændres »foranstaltninger efter § 52 i lov om
social service« til: »indsatser efter § 32 og kapitel 5 i barnets lov«.
§ 57 a. For personer, der på gerningstidspunktet var mellem 18 og 25 år, og som idømmes
en betinget dom for overtrædelse af §§ 119,
119 a, 119 b,
123 eller 134 a,
§ 244, stk. 1, § 252, stk. 1,
§ 260, stk. 1, §§ 266
eller 291 eller overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, for så
vidt angår salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg, kan retten som vilkår for udsættelsen
bestemme, at den dømte skal opnå tilsynsmyndighedens godkendelse af økonomiske dispositioner, der overstiger en
beløbsgrænse, der fastsættes af retten, og rette sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om at anvende indtægter
og formue til at indfri gæld til det offentlige.
Stk. 2. Den dømte undergives tilsyn i prøvetiden eller en del af denne. Vilkår
om økonomisk kontrol ophører 1 år efter endelig dom.
Stk. 3. Afgørelser truffet af tilsynsmyndigheden efter stk. 1 kan ikke påklages
til anden administrativ myndighed.
§ 57 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 892 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 58. Skønnes anvendelse af ubetinget fængselsstraf
påkrævet, men taler oplysningerne om tiltaltes personlige forhold for anvendelse
af betinget dom efter § 56, kan retten bestemme, at en del af
den forskyldte straf, dog højst 6 måneder, skal fuldbyrdes, medens dommen i øvrigt
gøres betinget.
Stk. 2. I forbindelse med betinget dom kan der
idømmes bøde, selv om sådan straf ikke er hjemlet for den pågældende lovovertrædelse.
§ 58 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 59. De i medfør af §§ 57 og 57 a fastsatte
vilkår kan senere ændres eller ophæves ved retskendelse efter begæring fra anklagemyndigheden
eller den dømte. Begæring fra den dømte fremsættes over for anklagemyndigheden,
der snarest muligt indbringer spørgsmålet for retten. Tages en begæring fra den
dømte ikke til følge, kan han ikke fremsætte ny begæring, før der er forløbet et
halvt år fra kendelsens afsigelse.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte spørgsmål indbringes
for den byret, som har pådømt sagen i første instans, eller byretten i den retskreds,
hvor den dømte bor eller opholder sig. Såfremt sagen er pådømt ved landsret i første
instans, træffes afgørelsen af byretten i den retskreds, hvor den dømte bor eller
opholder sig.
§ 59 er ændret ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2001 (Afskaffelse af hæftestraffen).
§ 59, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 892 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 59, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 57« til: »§§ 57 og 57 a«.
§ 60. Hvis den dømte overtræder de i medfør af §§ 57 eller 57 a fastsatte vilkår, kan retten i den anledning
1) tildele advarsel,
2) ved kendelse ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i
§ 56, stk. 2, fastsatte længstetid,
3) ved dom træffe afgørelse om fuldbyrdelse af fængselsstraffen. § 58,
stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Med hensyn til de i stk. 1 nævnte retsafgørelser
finder § 59, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
§ 60, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. I § 60, stk. 1, nr. 2, ændres »§
56, stk. 3« til: »§ 56, stk. 2«.
§ 60, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. Hidtidig formulering:
ved dom fastsætte straf eller anden retsfølge for den begåede lovovertrædelse eller
- hvis straf er fastsat i den betingede dom - træffe afgørelse om fuldbyrdelse af
denne straf. § 58, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
§ 60, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 892 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022. I § 60, stk. 1, ændres »§ 57« til: »§§ 57 eller 57 a«.
§ 61. Såfremt der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt
mod den dømte, hvorved han sigtes for strafbart forhold, der er begået før den betingede
dom, fastsætter retten retsfølgen for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.
Stk. 2. Begår den dømte nyt strafbart forhold
i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han
sigtes for forholdet, fastsætter retten en ubetinget straf eller anden retsfølge
for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse eller alene for det nye
forhold. Herved finder bestemmelserne i
§ 88, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Når omstændighederne taler derfor,
kan retten i stedet
1) idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med
en ændring af vilkårene i den betingede dom, eller
2) afsige ny betinget dom vedrørende begge lovovertrædelser i overensstemmelse med
reglerne i dette eller det følgende kapitel.
§ 61 a. (Ophævet).
§ 61 a er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen).
Hidtidig formulering: § 61 a. Ved hel eller
delvis eftergivelse af straf ved betinget benådning kan det uden for de i § 40 a
omhandlede tilfælde indsættes som vilkår for benådningen, at bestemmelserne i §§
59-61 om domstolenes kompetence med hensyn til fuldbyrdelse af eller ændring af
vilkår i betingede domme finder tilsvarende anvendelse.
8. kapitel: Samfundstjeneste
§ 62. Findes betinget dom efter reglerne i
§§ 56 og 57 ikke tilstrækkelig,
kan retten, hvis tiltalte findes egnet hertil, afsige betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste.
Stk. 2. Afgørelsen om udsættelse
af fuldbyrdelsen af fængselsstraf træffes efter reglerne i
§ 56, stk. 1.
Stk. 3. Udsættelsen betinges af, at den dømte
ikke i en prøvetid begår strafbart forhold, og at han overholder de i medfør af
§ 63 fastsatte vilkår.
§ 62, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 62, stk. 2 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. Hidtidig formulering:
Afgørelsen om udsættelse af fængselsstraf træffes efter reglerne i
§ 56, stk. 1 og 2.
§ 62, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 1426
af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 62, stk. 1, ændres »Såfremt« til: »Findes«, og »ikke findes
tilstrækkelig« ændres til: »ikke tilstrækkelig«
§ 63. Som vilkår for udsættelsen af fængselsstraf bestemmes,
at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste i mindst 30 og højst 300 timer.
Samfundstjenesten skal udføres inden for en længstetid, der udmåles i forhold
til antallet af timer.
Stk. 2. Den i medfør af stk. 1 fastsatte længstetid
kan af tilsynsmyndigheden forlænges, hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke
ud over prøvetiden. Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af længstetiden
indbringes efter anmodning fra den dømte for retten.
Stk. 3. I dommen fastsættes en prøvetid på højst
2 år. Hvis den betingede fængselsstraf er fastsat til højst 3 måneder,
ophører prøvetiden, når længstetiden for at udføre samfundstjenesten er udløbet.
Stk. 4. Den dømte undergives tilsyn i prøvetiden.
Retten kan endvidere, hvis det findes formålstjenligt, fastsætte vilkår som nævnt
i § 57. Tilsynet ophører, og eventuelle
vilkår efter § 57 bortfalder, når
længstetiden for at udføre samfundstjenesten er udløbet, medmindre andet
er bestemt i dommen.
§ 63, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 63, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 159 af 28.02.2012 fra 01.03.2012. I § 63, stk. 1, 1. pkt., ændres
»240« til: »300«.
§ 63, stk. 1, 2. pkt. er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. Hidtidig formulering:
Den fastsatte arbejdspligt skal opfyldes inden for en længstetid, der udmåles i
forhold til antallet af arbejdstimer.
§ 63, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. Hidtidig formulering:
Det kan i dommen bestemmes, at prøvetiden ophører, når længstetiden for arbejdsforpligtelsens
opfyldelse er udløbet.
§ 63, stk. 4, 3. pkt. er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. I § 63, stk. 4, 3. pkt., ændres
»længstetiden for arbejdspligtens opfyldelse« til: »længstetiden for at udføre samfundstjenesten«.
§ 64. I forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste
kan der idømmes ubetinget fængselsstraf eller bøde efter reglerne i
§ 58. En i medfør af § 58, stk. 1,
fastsat fængselsstraf kan dog ikke overstige 3 måneder eller en tredjedel
af den samlede fængselsstraf.
§ 64, 1. og 2. pkt. er ændret og 3. pkt. er ophævet fra d. 01.07.2001
ved lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 64, 2. pkt. er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. I § 64, 2. pkt., indsættes
efter »3 måneder«: »eller en tredjedel af den samlede fængselsstraf«.
§ 65. Bestemmelserne i
§ 59 om ændring eller ophævelse af vilkår finder tilsvarende anvendelse på de
i medfør af § 63 trufne bestemmelser.
§ 65 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 66. Hvis den dømte overtræder vilkåret om samfundstjeneste
eller andet vilkår, kan retten
1) træffe afgørelse om ubetinget fængselsstraf for den begåede lovovertrædelse eller
2) bestemme, at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse med en forlængelse
af længstetiden for samfundstjeneste og af prøvetiden inden for den i
§ 63 nævnte grænse.
Stk. 2. Ved fastsættelse af ubetinget straf efter
stk. 1, nr. 1, kan § 58, stk. 1, anvendes.
En betinget delstraf efter denne
bestemmelse træder da i stedet for dommen til samfundstjeneste, og hertil kan knyttes
de i medfør af § 63, stk. 4, fastsatte vilkår. Uanset
disse bestemmelser kan der i forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en
ubetinget fængselsstraf på indtil 3 måneder.
Stk. 3. Ved fastsættelse af straf skal der tages
hensyn til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført.
Hvis den idømte betingede fængselsstraf er fastsat til mere end 3 måneder, anses
den idømte samfundstjeneste at modsvare to tredjedele af den betingede fængselsstraf.
Stk. 4. Afgørelser om fuldbyrdelse af en udsat
straf træffes ved dom, andre afgørelser ved kendelse.
§ 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 66, stk. 1, 1) og stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov
nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 66, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. Hidtidig formulering:
En i medfør af § 56, stk. 2,
fastsat straf kan nedsættes.
§ 67. Reglerne i
§ 61 finder tilsvarende anvendelse i sager om personer, som efter betinget dom
med vilkår om samfundstjeneste sigtes for et strafbart forhold begået før eller
efter dommen.
Stk. 2. Såfremt en ubetinget delstraf idømmes
efter § 58, stk. 1, eller
§ 61, stk. 2, nr. 1, træder for den øvrige strafs vedkommende en betinget
dom efter 7. kapitel i stedet for dommen til
samfundstjeneste. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan der i forbindelse med fortsat
samfundstjeneste idømmes en ubetinget fængselsstraf på indtil 3 måneder.
Stk. 3. § 66, stk. 3,
finder tilsvarende anvendelse.
§ 67, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015. I § 67, stk. 2, 2. pkt., ændres
»frihedsstraf« til: »fængselsstraf«.
9. kapitel: Andre retsfølger af den strafbare handling
§ 68. Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af
§ 16, kan retten træffe bestemmelse om
anvendelse af andre foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge
yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn,
bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk
behandling m.v. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende
skal anbringes på psykiatrisk afdeling, i institution for personer med vidtgående
psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse
eller i egnet hjem eller institution til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse
i forvaring kan ske under de betingelser, der er nævnt i § 70.
§ 68 er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 158 af 31.01.2022 fra d. 01.01.2022.
I § 68, 2. pkt., ændres »i hospital for sindslidende« til: »på psykiatrisk afdeling«.
§ 68 a. Medfører en foranstaltning efter
§ 68 eller § 72, jf. § 68, at den dømte
skal anbringes i institution, eller giver foranstaltningen mulighed herfor, fastsættes
en længstetid på 5 år for denne foranstaltning. Længstetiden omfatter også foranstaltninger,
som senere fastsættes efter § 72, jf. § 68,
og som medfører en lempelse af den hidtidige foranstaltning. Under særlige omstændigheder
kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid
på 2 år.
Stk. 2. I de tilfælde, der er omhandlet i
stk. 1, fastsættes dog i almindelighed ingen længstetid, hvis den dømte findes skyldig
i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art, brandstiftelse,
voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg på en af
de nævnte forbrydelser. Er der ikke fastsat en længstetid, indbringer anklagemyndigheden
spørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse af foranstaltningen for retten 5
år efter afgørelsen, medmindre spørgsmålet har været forelagt for retten inden for
de sidste to år. Derefter forelægges spørgsmålet for retten mindst hvert andet år.
Stk. 3. Ved andre foranstaltninger end de
i stk. 1 nævnte fastsættes en længstetid for foranstaltningen, der ikke kan overstige
3 år. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden
ved kendelse forlænge længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kan ikke
overstige 5 år.
§ 68 a er indsat ved
lov nr. 438 af 31.05.2000 (gældende fra d.
01.07.2000)
§ 68 a, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 68 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »sædelighedsforbrydelse« til: »seksualforbrydelse«.
§ 69. Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings
foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller
forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i
§ 16 nævnte beskaffenhed, kan retten, såfremt det findes formålstjenligt,
i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i
§ 68, 2. pkt.
§ 69, stk. 2 er ophævet fra d. 01.07.2000 ved
lov nr. 438 af 31.05.2000
§ 69 a. Medfører en foranstaltning
efter § 69, at den dømte skal anbringes i institution, eller
giver foranstaltningen mulighed herfor, fastsættes en længstetid på 5 år for denne
foranstaltning og en længstetid for opholdet, der i almindelighed ikke kan overstige
1 år. Længstetiden på 5 år omfatter også foranstaltninger, som senere fastsættes
efter § 72, jf. § 69 og
§ 68, 2. pkt., og som
medfører en lempelse af den hidtidige foranstaltning. Under særlige omstændigheder
kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid
på 2 år for foranstaltningen eller en ny længstetid for opholdet.
Stk. 2. I de tilfælde, der
er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i almindelighed ingen længstetid for foranstaltningen,
hvis den dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse,
trusler af den i § 266
nævnte art, brandstiftelse, voldtægt eller anden alvorlig
seksualforbrydelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser.
§ 68 a, stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Ved andre foranstaltninger
end de i stk. 1 nævnte fastsættes en længstetid for foranstaltningen, der ikke kan
overstige 3 år. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden
ved kendelse forlænge længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kan ikke
overstige 5 år.
§ 69 a er indsat ved
lov nr. 438 af 31.05.2000 (gældende fra d.
01.07.2000)
§ 69 a, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 69 a, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »sædelighedsforbrydelse« til: »seksualforbrydelse«.
§ 70. En person kan dømmes til forvaring, hvis
1) han findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse,
trusler af den i § 266 nævnte art eller
brandstiftelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og
2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person,
herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder nærliggende
fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og
3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge
denne fare.
Stk. 2. En person kan endvidere dømmes til forvaring,
hvis
1) han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse
eller i forsøg herpå, og
2) det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person,
herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at han frembyder væsentlig fare
for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og
3) anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge
denne fare.
§ 70, stk. 2, nr. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 70, stk. 2, nr. 1,
ændres »sædelighedsforbrydelse« til: »seksualforbrydelse«.
§ 71. Såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt til
anbringelse i institution eller i forvaring efter reglerne i §§ 68-70,
kan der af retten beskikkes ham en bistandsværge, så vidt muligt en person af hans
nærmeste pårørende, der sammen med den beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte
under sagen.
Stk. 2. Er tiltalte dømt til anbringelse som
nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal der
beskikkes ham en bistandsværge. Denne skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand
og drage omsorg for, at opholdet og andre foranstaltninger ikke udstrækkes længere
end nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når foranstaltningen endeligt ophæves.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om antagelse og vederlæggelse af bistandsværger samt om disses opgaver og
nærmere beføjelser.
§ 72. Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning
efter §§ 68, 69 eller 70
ikke opretholdes i længere tid og videre omfang end nødvendigt.
Stk. 2. Bestemmelse om ændring eller endelig
ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68, 69
eller 70 træffes ved kendelse efter anmodning fra den dømte,
bistandsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller Kriminalforsorgen.
Anmodning fra den dømte, bistandsværgen, institutionens ledelse eller Kriminalforsorgen
fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet
for retten. Tages en anmodning fra den dømte eller bistandsværgen ikke til følge,
kan ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens
afsigelse.
Stk. 3. Bestemmelsen i
§ 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser efter stk. 2. Er der
spørgsmål om ændring af foranstaltningen på grund af ny lovovertrædelse, afgøres
spørgsmålet dog af den ret, der behandler sagen vedrørende overtrædelsen.
§ 72 stk. 1 og 2 er indsat ved
lov nr. 438 af 31.05.2000 (gældende fra d.
01.07.2000)
§ 72, stk. 3 ændres ved
lov nr. 465 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001: I § 72, stk. 3, 1. pkt., ændres
»stk. 1« til: »stk. 2«.
§ 73. Er den, der har begået en strafbar handling, efter
dennes foretagelse, men før dom er afsagt, kommet i en ikke blot forbigående tilstand
af den i § 16 eller § 69
nævnte art, afgør retten, om straf skal idømmes eller bortfalde. Hvis det findes
formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger efter § 68
eller § 69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen
måtte kunne fuldbyrdes.
Stk. 2. Bestemmelserne i §§
71-72 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Såfremt en person, der idømmes straf,
i medfør af stk. 1, 2. pkt., anbringes i institution, medregnes varigheden af sådant
ophold i straffetiden.
§ 73 a. Justitsministeren kan efter forhandling med
social- og integrationsministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse
fastsætte regler om meddelelse af tilladelse
til udgang m.v. til personer, der er anbragt på psykiatrisk afdeling m.v. i
henhold til en afgørelse truffet i medfør af §§ 68 eller 69.
Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at kompetencen til meddelelse
og tilbagekaldelse af tilladelse til udgang m.v. kan delegeres til overlægen på psykiatriske
afdelinger og til lederen og lederens stedfortræder på boformer,
jf. § 108 i lov om social service, der drives af kommuner,
regioner og private. Justitsministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte, at afgørelser, der træffes i
medfør af disse regler, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af
magt og sikringsmidler over for personer, der er anbragt på en psykiatrisk afdeling m.v. i
henhold til en afgørelse truffet i medfør af §§ 68 eller 69,
i forbindelse med transport, der forestås af kriminalforsorgens personale. Justitsministeren
kan endvidere fastsætte regler om undersøgelse uden retskendelse af personer, der er
anbragt på en psykiatrisk afdeling m.v. i henhold til en afgørelse truffet i medfør af
§§ 68 eller 69, i forbindelse med transport, der
forestås af kriminalforsorgens personale.
§ 73 a, stk. 2 er indsat ved § 3.1 i
lov nr. 1541 af 18.12.2018
fra d. 01.02.2019.
§ 73 a, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 463 af 29.04.2019
fra d. 01.05.2019.
§ 73 a, stk. 1 er ændret ved § 3.2 i lov
nr. 158 af 31.01.2022 fra d. 01.01.2022. I § 73 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »i hospital for sindslidende«
til: »på psykiatrisk afdeling«.
§ 73 a, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 3.3 i lov
nr. 158 af 31.01.2022 fra d. 01.01.2022. 2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
§ 73 a, stk. 1 er ændret ved § 3.4 i lov
nr. 158 af 31.01.2022 fra d. 01.01.2022. I § 73 a, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes
efter »i den forbindelse«: »endvidere«.
§ 73 a, stk. 2 er ændret ved § 3.5 i lov
nr. 158 af 31.01.2022 fra d. 01.01.2022. I § 73 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »et hospital for sindslidende«
til: »en psykiatrisk afdeling«.
§ 74. (Ophævet).
§ 74 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen).
Hidtidig formulering: § 74. Justitsministeren
fastsætter regler om behandlingen af personer, der anbringes i forvaring.
§ 74 a. Hvis en person, der på gerningstiden ikke
var fyldt 18 år, har begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden alvorlig
kriminalitet, kan retten bestemme, at den pågældende skal undergive sig en struktureret,
kontrolleret socialpædagogisk behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for
formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Stk. 2. Retten kan give den dømte pålæg svarende
til de vilkår, der kan fastsættes efter § 57.
Længstetiden for ophold i døgninstitution eller godkendt opholdssted er 1 år og
6 måneder, heraf højst 12 måneder i en sikret afdeling på en døgninstitution for
børn og unge. Begår en person, der er undergivet en foranstaltning efter stk. 1,
ny kriminalitet, kan retten i stedet for at idømme straf forlænge foranstaltningen,
herunder længstetiderne efter 2. pkt., med indtil 6 måneder.
Stk. 3. Den dømte kan kræve afgørelser om
overførsel til en sikret afdeling i en døgninstitution for børn og unge og afgørelser
om overførsel fra ambulant behandling til anbringelse på en døgninstitution for
børn og unge eller godkendt opholdssted indbragt for retten til prøvelse. Det samme
gælder, i det omfang de sociale myndigheder med hjemmel i dommen træffer afgørelse
om, at den pågældende skal forblive i institution ud over det i dommen fastsatte
tidsrum for opholdet. Afgørelsen træffes ved kendelse. Sagens indbringelse for retten
har ikke opsættende virkning. Bestemmelsen i
§ 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Justitsministeren kan efter forhandling
med social- og integrationsministeren fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v.
til personer, der er undergivet en foranstaltning efter stk. 1 og 2. Justitsministeren kan i den
forbindelse fastsætte regler om, at kompetencen til meddelelse og tilbagekaldelse af tilladelse
til udgang m.v. kan delegeres til lederen eller lederens stedfortræder på sikrede afdelinger på
døgninstitutioner for børn og unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 7,
i lov om social service, der drives af kommuner, regioner eller som selvejende institutioner,
som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med. Justitsministeren
kan i den forbindelse endvidere fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler,
ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 74 a er indført ved § 1 i
lov nr. 469 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001.
§ 74 a, stk. 4, 2. pkt. er indsat ved § 3.6 i lov
nr. 158 af 31.01.2022 fra d. 01.01.2022. 2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
§ 74 a, stk. 4 er ændret ved § 3.7 i lov
nr. 158 af 31.01.2022 fra d. 01.01.2022. I § 74 a, stk. 4, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes
efter »i den forbindelse«: »endvidere«.
§ 74 b. Retten kan bestemme, at en person under 18 år som tillægsforanstaltning
til en ubetinget fængselsstraf skal efterkomme en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om
bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvis den pågældende
1) dømmes for at have begået personfarlig kriminalitet eller
2) dømmes for at have begået anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af
straffeloven, lov om euforiserende stoffer,
våbenloven eller knivloven og
samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.
§ 74 b er indsat ved § 62.4 i
lov nr. 1705 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019.
§ 75. Udbyttet ved en strafbar
handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Savnes
der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et
beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.
Stk. 2. Såfremt det må anses for påkrævet for
at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt
taler derfor, kan der ske konfiskation af
1) genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling,
2) genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og
3) genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling.
Stk. 3. I stedet for konfiskation af de i stk.
2 nævnte genstande kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en
del heraf.
Stk. 4. I stedet for konfiskation efter stk.
2 kan der træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til forebyggelse
af yderligere lovovertrædelser.
Stk. 5. Når en forening opløses ved dom, kan dens
formue og øvrige ejendele konfiskeres.
§ 75, stk. 5 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 715 af 08.06.2018 fra d. 10.06.2018. Hidtidig formulering:
Stk. 5. Når en forening opløses ved dom, kan dens formue, arkiv, protokoller og
lignende konfiskeres.
§ 76. Konfiskation efter § 75, stk. 1,
kan ske hos den, hvem udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling.
Stk. 2. Konfiskation af de i
§ 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier kan ske hos den, der er ansvarlig
for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis vegne han har handlet.
Stk. 3. Særligt sikrede rettigheder over genstande,
der konfiskeres, bortfalder kun efter rettens bestemmelse under betingelser svarende
til de i stk. 2 anførte.
Stk. 4. Har en af de i stk. 1 og 2 nævnte personer
efter den strafbare handling foretaget dispositioner over udbytte eller genstande
af den i § 75, stk. 2, omhandlede beskaffenhed eller
rettigheder herover, kan det overdragne eller dets værdi konfiskeres hos erhververen,
såfremt denne var bekendt med det overdragnes forbindelse med den strafbare handling
eller har udvist grov uagtsomhed i denne henseende, eller hvis overdragelsen er
sket som gave.
Stk. 5. Såfremt en person, der har konfiskationsansvar
efter stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gælder dog ikke konfiskation
efter § 75, stk. 1.
§ 76 a. Der kan foretages hel eller delvis konfiskation
af formuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig i en strafbar handling,
når
1) handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og
2) den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en overtrædelse
af lovgivningen om euforiserende stoffer.
Stk. 2. Under betingelser som nævnt i stk.
1 kan der foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som den pågældendes
ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre
1) formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner
grundlag for konfiskation efter stk. 1, eller
2) ægteskabet eller samlivsforholdet ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen.
Stk. 3. Under betingelser som nævnt i stk.
1 kan der foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder overdraget til
en juridiske person, som den pågældende alene eller sammen med sine nærmeste har
en bestemmende indflydelse på. Det samme gælder, hvis den pågældende oppebærer en
betydelig del af den juridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske,
hvis formuegodet er overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare
handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.
Stk. 4. Konfiskation efter stk. 1-3 kan ikke
ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig
måde eller for lovligt erhvervede midler.
Stk. 5. I stedet for konfiskation af bestemte
formuegoder efter stk. 1-3 kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi
eller en del heraf.
§ 76 a, stk. 1 er ændret ved
lov nr. 436 af 10.06.2003 fra d. 11.06.2003.
§ 76 a, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 1.1. i
lov nr. 366 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005: I § 76 a, stk. 1, nr. 2, udgår
»eller straffelovens § 286, stk. 1, eller § 289«.
§ 77. Sker der konfiskation efter § 75, stk.
1, eller § 76 a, og har nogen erstatningskrav i anledning
af lovovertrædelsen, kan det konfiskerede anvendes til dækning af erstatningskravet.
Stk. 2. Det samme gælder genstande og værdier
konfiskeret efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt der ved
dommen træffes bestemmelse derom.
Stk. 3. Har den dømte i et af de i stk. 1 og
2 nævnte tilfælde betalt den forurettede erstatning efter dommen, nedsættes konfiskationsbeløbet
tilsvarende.
§ 77 a. Genstande, som på grund af deres beskaffenhed
i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville blive
brugt ved en strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet
for at forebygge den strafbare handling. Der kan under samme betingelser ske konfiskation
af andre formuegoder, herunder penge. § 75, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 77 a, 2. pkt. er indsat ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002
§ 78. Strafbart forhold medfører ikke tab af borgerlige
rettigheder, herunder ret til virksomhed i henhold til almindeligt næringsbrev eller
sønæringsbevis.
Stk. 2. Den, der er dømt for strafbart forhold,
kan dog udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation
eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for
misbrug af stillingen eller hvervet.
Stk. 3. Spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold
er til hinder for udøvelse af en i stk. 2 omhandlet virksomhed, skal af anklagemyndigheden
på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation
eller godkendelse, eller af vedkommende myndighed indbringes for retten.
§ 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse.
Såfremt afgørelsen går ud på udelukkelse fra den pågældende virksomhed, kan spørgsmålet
på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Autorisation eller
godkendelse kan også inden udløbet af denne frist meddeles af vedkommende myndighed.
§ 79. Den, som udøver en af de i § 78, stk.
2, omhandlede virksomheder, kan ved dom for strafbart forhold frakendes
retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under
visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug
af stillingen.
Stk. 2. Det samme gælder, når særlige omstændigheder
taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed.
Stk. 3. Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5
år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet
om fortsat udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes
for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler. Når særlige
omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for
retten sker, inden den i 1. pkt. nævnte 5 års frist er forløbet.
Stk. 4. Retten kan under behandlingen af de
i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve virksomheden,
indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke
ikke har opsættende virkning. Efter samme regel kan der ske frakendelse
af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller
i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
§ 79, stk. 2, 2. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 634 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Efter samme regel kan der ske frakendelse af retten til at være stifter af eller
direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab
eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond.
§ 79 a. Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af § 81 a, kan ved
dommen gives opholdsforbud efter stk. 2. Det samme gælder den, som idømmes ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for
overtrædelse af denne lov, lov om euforiserende stoffer eller
lov om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en gruppe af
personer, der tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen
har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.
Stk. 2. Ved opholdsforbud forstås et forbud
mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den
pågældende lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, jf.
§ 81 a eller stk. 1, 2. pkt., som den domfældte er tilknyttet, opholder
sig.
Stk. 3. Politiet kan meddele tilladelse til
færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1, hvis
det af særlige grunde må anses for beføjet.
Stk. 4. Opholdsforbud gives på tid fra 1 til
10 år regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvarende.
Stk. 5. Den dømte kan 3 år efter løsladelsen
eller udskrivningen forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opholdsforbuddets
opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren
tillade, at indbringelse for retten sker tidligere.
§ 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse.
Går afgørelsen ud på, at opholdsforbuddet helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet
på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.
Stk. 6. Justitsministeren fastsætter nærmere
regler om tilladelser efter stk. 3, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår
for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser.
§ 79 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1402 af 05.12.2017 fra d. 07.12.2017.
§ 79 b. Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
§ 101 a,
§§ 114-114 j,
§ 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de
i denne lovs 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller
§ 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af
handlinger omfattet af
§§ 114-114 j,
kan ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2 og kontaktforbud efter stk. 3.
Stk. 2. Ved opholdsforbud efter stk. 1 forstås et forbud mod at
færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor der er en særlig risiko for,
at den dømte enten vil blive fastholdt eller falde tilbage i et radikaliseret miljø eller vil kunne
påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ retning.
Stk. 3. Ved kontaktforbud forstås et forbud mod at søge at
kontakte personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i stk. 1.
Kontaktforbud omfatter dog ikke nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det ville stride mod
Danmarks internationale forpligtelser. Kontaktforbud omfatter endvidere ikke andre indsatte, som den,
der har et kontaktforbud, er placeret på afdeling med under afsoning af en frihedsstraf, imens de
opholder sig i en af kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 4. Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i
et område omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1, jf. stk. 2, og til kontakt med en person
omfattet af et kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet.
Stk. 5. Forbud efter stk. 1 gives på tid fra 1 til 10 år regnet
fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter forlænges forbuddet tilsvarende.
Stk. 6. Politiet fører tilsyn med dømtes overholdelse af forbud
efter stk. 1. Politiet kan som led i gennemførelsen af et tilsyn med et meddelt kontaktforbud
efter stk. 1, jf. stk. 3, uden retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter,
som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Tilsvarende kan politiet uden retskendelse
foretage undersøgelse af breve og andre papirer og genstande, som den dømte råder over, og om
nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold.
Stk. 7. Tilsyn efter stk. 6 skal udføres så skånsomt, som
omstændighederne tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til tilsynets formål.
Stk. 8. Politiet kan videregive oplysninger til den dømte om, at
en person er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i stk. 1. Videregivelse må kun
ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve et meddelt kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3.
Stk. 9. Den dømte har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 8 nævnte
oplysninger. §§ 152 og
152 c-152 f
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10. Den dømte kan 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen
forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opretholdelse af et forbud efter stk. 1 for
retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for
retten sker tidligere. § 59, stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Går afgørelsen ud på, at et forbud helt
eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.
Stk. 11. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
1) tilladelser efter stk. 4, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser
og tilbagekaldelse af tilladelser,
2) gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 6,
3) klage over politiets dispositioner i forbindelse med tilsyn som nævnt i stk. 6,
4) politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 8,
5) den dømtes tavshedspligt samt opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 8 og
6) straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr. 5.
§ 79 b er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 882 af 16.06.2020
fra d. 18.06.2020.
§ 79 b, stk. 3, 3. pkt. er indsat ved § 2.1 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 79 c. Den, som idømmes fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter for en overtrædelse af
§§ 119, 119 b,
123, 134 a
og 192 a, § 244, stk. 1,
§§ 245 og 246,
§ 252, stk. 1, § 260,
stk. 1, § 261, stk. 1, og
§§ 266, 288
og 291, af
lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller af
lovgivningen om knive og blankvåben,
kan ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2.
Stk. 2. Ved opholdsforbud efter stk. 1 forstås et forbud mod at færdes
og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af stærke drikke til nydelse på eller ved
salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør
§ 6 b i lov om politiets virksomhed. Et opholdsforbud efter 1. pkt.
gælder i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Serveringssteder efter 1. pkt. omfatter ikke servering i tog,
busser, fly eller skibe i fart, herunder i international rutefart, eller servering ved enkeltstående
arrangementer.
Stk. 3. Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i
nattelivszoner omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet.
Stk. 4. Forbud efter stk. 1 gives på tid op til 2 år regnet fra endelig
dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges
forbuddet tilsvarende.
Stk. 5. Politiet kan videregive oplysninger til indehavere og bestyrere
af serveringssteder om, hvilke personer der er meddelt opholdsforbud efter stk. 1. Videregivelsen må kun
ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbuddet.
Stk. 6. De oplysninger, som politiet videregiver i medfør af stk. 5, må
kun behandles af indehavere, bestyrere og dørmænd, jf. dog stk. 8, nr. 3. Oplysningerne må kun behandles i
det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve et forbud efter stk. 1.
Stk. 7. Indehavere, bestyrere og dørmænd har tavshedspligt med hensyn til
de oplysninger, som er nævnt i stk. 5. Det samme gælder andre personer, der i medfør af regler fastsat efter
stk. 8, nr. 3, kan behandle de pågældende oplysninger. §§ 152 og
152 c-152 f
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
1) tilladelser efter stk. 3, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og
tilbagekaldelse af tilladelser,
2) politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 5,
3) modtagerens tavshedspligt og opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 5, herunder om
oplysningerne i nødvendigt omfang kan behandles af andre ansatte end de i stk. 6 nævnte, og
4) straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr. 3.
§ 79 c er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1174 af 08.06.2021
fra d. 01.07.2021.
§ 79 d. De oplysninger, som politiet kan videregive i medfør
af § 79 b, stk. 8, § 79 c, stk. 5,
og § 236, stk. 13, omfatter bl.a. fotografier af de
pågældende personer, herunder
1) personfotografier optaget i medfør af stk. 2,
2) personfotografier optaget i medfør af retsplejelovens kapitel 72,
3) personfotografier optaget eller registreret i medfør
af udlændingelovens § 40 b og
4) personfotografier optaget af kriminalforsorgen i medfør
af retsplejelovens § 776 a
eller straffuldbyrdelseslovens § 61.
Stk. 2. Politiet kan med henblik på videregivelse i medfør
af § 79 b, stk. 8, § 79 c, stk. 5,
og § 236, stk. 13, optage personfotografier af personer,
der ved endelig dom
1) er dømt for en eller flere af de overtrædelser, som er nævnt i § 79 b, stk. 1,
2) er idømt et opholdsforbud efter § 79 c, stk. 1, jf. stk. 2, eller
3) er idømt et opholdsforbud efter § 236, stk. 1, nr. 1.
Stk. 3. Optagelse af personfotografier efter stk. 2 skal foretages i
overensstemmelse med reglerne
i retsplejelovens § 792 e, stk. 1 og 2.
§ 79 d er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 897 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
10. kapitel: Straffens fastsættelse
§ 80. Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen
til ensartethed i retsanvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på
oplysninger om gerningsmanden.
Stk. 2. Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed
skal der tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse
samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Ved vurderingen
af oplysninger om gerningsmanden skal der tages hensyn til dennes almindelige personlige
og sociale forhold, dennes forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde
til gerningen.
Stk. 3. Ved vurderingen efter stk. 2 kan det ikke indgå som
formildende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold el. lign.
§ 80 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004.
§ 80, stk. 3 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 330 af 30.03.2019 fra d. 01.04.2019.
§ 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed
indgå som skærpende omstændighed,
1) at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen,
2) at gerningen er udført af flere i forening,
3) at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet,
4) at gerningsmanden tilsigtede, at gerningen skulle have betydelig alvorligere
følger, end den fik,
5) at gerningsmanden har udvist særlig hensynsløshed,
6) at gerningen helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle
orientering, kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende,
7) at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige
debat,
8) at gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under
misbrug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt,
9) at gerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang,
svig eller udnyttelse af dennes unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige
vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold,
10) at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet
udført af et barn under 15 år,
11) at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling,
12) at gerningen er begået af en person, der er varetægtsfængslet eller undergivet
foranstaltning, der træder i stedet herfor, eller af en person, der udstår straf
eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, eller af en person
under undvigelse herfra,
13) at gerningen er begået af en person, der har været varetægtsfængslet eller undergivet
foranstaltning, der træder i stedet herfor, eller af en person, der har udstået
straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, over for
institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen,
14) at gerningen har baggrund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse
af offentlig tjeneste eller hverv.
§ 81 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 81, nr. 7 er indsat fra d. 22.12.2005 ved § 1.1 i
lov nr. 1400 af 21.12.2005
§ 81, nr. 10 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 711 af 25.06.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 81, nr. 10 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 158 af 28.02.2012 fra 29.02.2012. I § 15 og § 81, nr. 10, ændres
»under 14 år« til: »under 15 år«.
§ 81, nr. 12 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016. Hidtidig formulering:
12) at gerningen er begået af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter,
§ 81, nr. 13 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016. Hidtidig formulering:
13) at gerningen er begået af en tidligere indsat over for institutionen eller en
person med ansættelse ved institutionen.
§ 81, nr. 14 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016.
§ 81, nr. 6 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 709 af 26.04.2021 fra d. 01.05.2021. I § 81, nr. 6, indsættes
efter »tro,«: »handicap,«.
§ 81 nr. 6 er ændret ved §§ 4.1-4.2 i lov
nr. 2591 af 28.12.2021 fra d. 01.01.2022. I § 81, nr. 6, indsættes efter »at gerningen«: »helt eller delvis«,
og efter »seksuelle orientering«: », kønsidentitet, kønsudtryk, kønskarakteristika«.
§ 81 a. Den straf,
der er foreskrevet i denne lovs §§ 119,
119 b,
123,
192 a og 244,
§ 244, jf. § 247,
245, § 245, jf.
§ 247, § 246, jf.
§ 245,
§ 246, jf. § 245, jf.
§ 247, og § 252, stk. 1,
§ 260, stk. 1,
§ 261, stk. 1 og 2, § 266,
§ 285, stk. 1, jf.
§ 281, § 286, stk. 1, jf.
§ 281, og § 288 kan forhøjes
indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at
fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten
enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund
af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller
begås brandstiftelse omfattet af denne lovs
§ 180.
Stk. 2. Ved fastsættelse
af straffen for overtrædelse af denne lovs
§ 180, § 183, stk. 2,
og § 237 skal det i almindelighed indgå
som en særdeles skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller
er egnet til at fremkalde en konflikt som nævnt i stk. 1.
§ 81 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 501 af 12.06.2009 fra d. 15.06.2009.
§ 81 a, stk. 1 er ændret ved § 1.11 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 81 a, stk. 1, ændres »§§
119, 123 og 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247,
og § 252, stk. 1, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund
i et gensidigt opgør, som foregår mellem grupper af personer, og hvor der flere
gange som led i opgøret enten er anvendt skydevåben eller anvendt våben eller eksplosivstoffer,
som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af denne lovs § 180« til: »§§ 119,
123 og 244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 246, jf. § 245, § 246,
jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og 2, § 266, §
285, stk. 1, jf. § 281, § 286, stk. 1, jf. § 281, og § 288 kan forhøjes indtil det
dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i en konflikt mellem grupper af personer,
hvor der som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben
eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet
til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af denne
lovs § 180«.
§ 81 a, stk. 2 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014. I § 81 a, stk. 2, ændres »et
gensidigt opgør« til: »en konflikt«.
§ 81 a, stk. 1 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 81 a, stk. 1, indsættes
efter »123«: », 192 a«.
§ 81 a, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 81 a, stk. 1 og 2, indsættes
efter »har baggrund i«: »eller er egnet til at fremkalde«.
§ 81 a, stk. 1 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. To steder i § 81 a, stk. 1,
ændres »er anvendt« til: »anvendes«, og »er begået« ændres til: »begås«.
§ 81 a, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 1832 af 08.12.2020 fra d. 15.12.2020. I § 81 a, stk. 1, indsættes efter »119,«: »119 b,«.
§ 81 b. Begås en af de i denne lov omhandlede lovovertrædelser
på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben eller af våben eller eksplosivstoffer,
som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, jf. § 192 a, stk. 1, uden
at forholdet er omfattet af § 81 a, kan straffen forhøjes med indtil det halve.
§ 81 b er indsat ved § 1.15 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017.
§ 81 b er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 1543 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 81 b ændres »forhøjes indtil«
til: »forhøjes med indtil«.
§ 81 c. Den straf, der er foreskrevet i denne lovs
§§ 119,
119 b, 123,
132 a, 132 b,
134 a og 181,
§ 244, stk. 1,
§ 244, stk. 1, jf.
§ 247, § 245,
§ 245, jf. § 247,
§ 266, § 285, stk. 1,
jf. §§ 276, 276 a
og 281, § 286, stk. 1,
jf. §§ 276, 276 a
og 281, § 287, stk. 1,
jf. §§ 276, 276 a
og 281, og §§ 288,
291, 293 og
293 a eller i lovgivningen om euforiserende stoffer,
lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller
lovgivningen om knive og blankvåben, kan forhøjes indtil det dobbelte,
hvis lovovertrædelsen er begået inden for en skærpet strafzone udpeget i medfør af
§ 6 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om politiets virksomhed.
Stk. 2. Ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke
er omfattet af stk. 1, skal det i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, hvis
lovovertrædelsen er begået i en skærpet strafzone udpeget i medfør af
§ 6 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om politiets virksomhed og er egnet til at skabe
utryghed i denne zone.
§ 81 c er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 1543 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 81 c, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1832 af 08.12.2020 fra d. 15.12.2020. I § 81 c, stk. 1, indsættes efter »119,«: »119 b,«.
§ 81 c, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 1786 af 28.12.2023 fra d. 01.01.2024. I § 81 c, stk. 1 og 2, ændres »§ 6 a i lov om politiets virksomhed«
til: »§ 6 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om politiets virksomhed«, og »straf-zone« ændres til: »strafzone«.
§ 81 d. (Ophævet).
§ 81 d er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 349 af 02.04.2020
fra d. 02.04.2020. § 81 d er ophævet ved solnedgangsklausul fra d. 01.01.2022.
Hidtidig formulering: § 81 d. Den straf, der er foreskrevet i denne
lovs §§ 119-122, 133-134 b, 135, 144, 161 og 163, § 172, jf. § 171, stk. 1, § 189, § 247, stk. 2, § 263, stk. 1 og stk. 3,
jf. stk. 1, § 263 a, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 286,
jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278,
279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, samt §§ 288-290, 290 a og 293, § 299, stk. 2, og
§§ 300 a, 301 og 303, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.
Stk. 2. Har en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er
opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af
skadevirkninger ved covid-19-epidemien, kan straffen forhøjes således, at den bliver fire gange så høj.
Stk. 3. Ved udmåling af tillægsbøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelser omfattet af stk. 2 skal der
lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding.
Stk. 4. Ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, om ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, skal det i almindelighed
indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med
covid-19-epidemien i Danmark.
§ 81 e. Den straf, der er foreskrevet i denne
lovs § 191, i lovgivningen om euforiserende stoffer eller i lovgivningen om politiets virksomhed for
manglende efterkommelse af et forbud meddelt af politiet til en person, der har udvist en særlig utryghedsskabende
adfærd eller ved sin adfærd bidraget til at skabe særlig utryghed, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen er begået inden for en målrettet skærpet strafzone udpeget i medfør
af § 6 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om politiets virksomhed.
§ 81 e er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 1786 af 28.12.2023
fra d. 01.01.2024.
§ 82. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed
indgå som formildende omstændighed,
1) at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført,
2) at gerningsmanden har høj alder, når anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig
eller skadelig,
3) at gerningen grænser til at være omfattet af en straffrihedsgrund,
4) at gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig
misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse,
5) at gerningen er udført i en oprørt sindstilstand, der er fremkaldt af forurettede
eller personer med tilknytning til denne ved et uretmæssigt angreb eller en grov
fornærmelse,
6) at gerningen er begået som følge af tvang, svig eller udnyttelse af gerningsmandens
unge alder eller betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold,
7) at gerningen er begået under indflydelse af stærk medfølelse eller sindsbevægelse,
eller der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand
eller omstændighederne ved gerningen,
8) at gerningsmanden frivilligt har afværget eller søgt at afværge den fare, der
er forvoldt ved den strafbare handling,
9) at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse,
10) at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af
strafbare handlinger begået af andre,
11) at gerningsmanden har genoprettet eller søgt at genoprette den skade, der er
forvoldt ved den strafbare handling,
12) at gerningsmanden på grund af den strafbare handling frakendes en af de i § 79 omhandlede rettigheder eller påføres
andre følger, der kan sidestilles med straf,
13) at der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev foretaget, at
anvendelsen af den sædvanlige straf er unødvendig.
Stk. 2. Ved straffens fastsættelse kan det endvidere indgå som formildende
omstændighed, at straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden for en rimelig tid, uden at det kan
bebrejdes gerningsmanden. Sagsbehandlingstiden kommer dog kun i betragtning som formildende omstændighed,
hvis dette er nødvendigt på grund af kravet i
artikel 6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist.
§ 82 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004.
§ 82, nr. 13 er ophævet ved § 1.1 i lov
nr. 2601 af 28.12.2021 fra d. 01.01.2022. Nr. 14 bliver herefter nr. 13. Hidtidig formulering:
13) at straffesagen mod gerningsmanden ikke er afgjort inden for
en rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningsmanden,
§ 82, stk. 2 er indsat ved § 1.2 i lov
nr. 2601 af 28.12.2021 fra d. 01.01.2022.
§ 83. Straffen kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme,
når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller andre forhold afgørende
taler herfor. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Sagsbehandlingstiden
kommer dog kun i betragtning som formildende omstændighed, hvis dette er nødvendigt på grund af kravet
i artikel 6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist.
§ 83 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004.
§ 83, 3. pkt. er indsat ved § 1.3 i lov
nr. 2601 af 28.12.2021 fra d. 01.01.2022.
§ 84. Det er en betingelse for anvendelsen af bestemmelser
om forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsmanden,
inden den pågældende på ny forbrød sig, i den danske stat er fundet skyldig i en
begået strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede,
eller forsøg på eller medvirken til en sådan.
Stk. 2. Retten kan tillægge straffedomme afsagt
uden for den danske stat samme gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte.
Stk. 3. Gentagelsesvirkningen ophører, når der,
førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere
straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en
bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen for den endelige dom eller bødens
vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom
§ 84 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 85. (Ophævet).
§ 85 er ophævet fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
§ 85. Straffen kan nedsættes, når en strafbar handling er begået under indflydelse
af stærk sindsbevægelse, eller når der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens
sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen, og de nævnte forhold taler for
en mildere straf end den, som ellers ville finde anvendelse. Under særlig formildende
omstændigheder kan straffen bortfalde.
§ 86. Har den dømte været anholdt, varetægtsfængslet eller
indlagt til mentalundersøgelse, afkortes et antal dage svarende til det antal påbegyndte
døgn, frihedsberøvelsen eller indlæggelsen har varet, i den idømte fængselsstraf.
Frihedsberøvelser, der ikke har varet i mindst 24 timer, medfører ikke afkortning.
Har den dømte under frihedsberøvelsen været isoleret efter rettens bestemmelse,
afkortes yderligere et antal dage svarende til en dag for hvert påbegyndt tidsrum
af 3 døgn, hvor den dømte har været isoleret. Dommen skal indeholde oplysning om
varigheden af frihedsberøvelser, indlæggelser og isolation, der medfører afkortning.
Retten kan undtagelsesvis bestemme, at hele straffen skal anses for udstået, selv
om den idømte straf er længere end den tid, hvori den dømte har været frihedsberøvet
eller indlagt. Hvis en anke afvises eller frafaldes, træffes en sådan afgørelse
ved beslutning af den overordnede ret. Er bødestraf idømt, skal det i dommen bestemmes,
at bøden eller en del af denne skal anses for udstået.
Stk. 2. Ved dom efter
§ 58, stk. 1, skal afkortning ske i den ubetingede del af straffen. Det
kan dog i dommen bestemmes, at afkortning ikke eller kun delvis skal ske i den ubetingede
del af straffen.
Stk. 3. Er samfundstjeneste
idømt, skal afkortning, der ikke efter stk. 2 sker i en eventuel ubetinget del af
straffen, ske forholdsmæssigt i det idømte antal timers samfundstjeneste.
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også
anvendelse ved retsafgørelser efter § 60, stk.
1, nr. 3, eller § 66, stk. 1, nr. 1,
i tilfælde, hvor den betinget dømte før afgørelsen har været anholdt eller varetægtsfængslet.
Stk. 5. Har den dømte været anholdt, varetægtsfængslet
eller indlagt til mentalundersøgelse i udlandet, bestemmer retten, i hvilket omfang
der skal ske afkortning i den idømte straf.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse for personer, der indsættes til afsoning af fængselsstraf
efter at have været anholdt eller varetægtsfængslet på grund af overtrædelse af
vilkår for benådning eller prøveløsladelse.
§ 86, stk. 1, 3. pkt. er ændret ved
lov nr. 428 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
§ 86, stk. 1, og stk. 5 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 86, stk. 3 er indsat ved § 1.12 i lov nr. 152 af
18.02.2015 fra d. 01.05.2015. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 86, stk. 4 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 152 af 18.02.2015 fra d. 01.05.2015.
I § 86, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«, og efter »§ 60, stk. 1,
nr. 3,« indsættes: »eller § 66, stk. 1, nr. 1,«.
§ 87. (Ophævet).
§ 87 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse
af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte m.v.)
§ 87 er ophævet fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
§ 87. Når nogen i henhold til § 79 frakendes de der omhandlede rettigheder, kan
straffen nedsættes og, hvis særlige omstændigheder taler derfor, bortfalde.
§ 88. Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere
lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for den foreskrevne
strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste
af disse. Under særdeles skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste
for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve.
Stk. 2. Medfører en af lovovertrædelserne fængsel,
en anden bøde, kan retten i stedet for en fælles fængselsstraf idømme bøde ved siden
af fængsel.
Stk. 3. Medfører en af lovovertrædelserne dagbod,
en anden af dem bødestraf af anden art, fastsætter retten en fælles straf af dagbod,
medmindre det efter omstændighederne skønnes rettest at fastsætte straf for hver
overtrædelse for sig.
Stk. 4. Medfører en af lovovertrædelserne foranstaltning
efter §§ 68-70
eller § 74 a, medens der for en anden
er forskyldt straf, kan retten bestemme, at denne straf bortfalder.
§ 88, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse
af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte m.v.)
§ 88, stk. 5 er ændret ved § 1 i
lov nr. 469 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001.
§ 89. Findes nogen, som allerede er dømt til straf, yderligere
skyldig i en forud for dommen begået strafbar handling, bliver en tillægsstraf at
idømme, for så vidt samtidig påkendelse ville have medført forhøjelse af straffen.
Tillægsstraf kan idømmes i kortere tid end foreskrevet i
§§ 33. Dersom fuldbyrdelse af den tidligere idømte straf ikke er afsluttet,
følges så vidt muligt reglerne i § 88.
§ 89, 3. pkt. er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Ændringer som følge
af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse
af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte m.v.)
§ 89 a. I forbindelse med en dom, hvorved en person
idømmes foranstaltning efter §§ 68-70 eller
§ 74 a, kan retten træffe bestemmelse om bortfald af en tidligere idømt
straf, som ikke er fuldbyrdet.
Stk. 2. Idømmes en person, der er undergivet
foranstaltning efter §§ 68-70
eller § 74 a, straf, kan retten træffe
bestemmelse om bortfald af den tidligere idømte foranstaltning.
§ 89 a er ændret fra d. 01.07.2001, jfr. § 1 i
lov nr. 469 af 07.06.2001
§ 90. (Ophævet).
§ 90 er ophævet fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 91.(Ophævet).
§ 91 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 91 er ophævet fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
§ 91. Over for den, der ikke er fyldt 21 år, kan straf af bøde anvendes, selv om
denne strafart ikke er hjemlet for det strafbare forhold.
11. kapitel: Ophør af den strafbare handlings retsfølger
§ 92. En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt
forældelse efter §§ 93-94.
§ 93. Forældelsesfristen er
1) 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.
2) 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.
3) 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.
4) 15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid.
Stk. 2. Forældelsesfristen er i intet tilfælde mindre end 5 år for
1) overtrædelse af denne lovs § 296,
stk. 3, § 297, stk. 2,
og § 302, stk. 2,
2) overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen, hvorved
der opnås eller kan opnås uberettiget vinding.
Stk. 3. Forældelsesfristen er i intet tilfælde mindre end 10 år for
overtrædelse af denne lovs § 290 b.
Stk. 4. Har nogen ved samme handling begået
flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister,
skal den længste af disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.
§ 93, stk. 1, nr. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002
§ 93 stk. 3, 1. pkt. er ændret ved
lov nr. 441 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
§ 93, stk. 1, 1) er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 364 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005: Hidtidig formulering:
1) 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen,
eller når straffen for overtrædelsen ikke ville overstige bøde. 2. led gælder dog
ikke for juridiske personer.
§ 93, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 364 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005: Hidtidig formulering:
Stk. 2. For overtrædelse af denne lovs § 296, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, § 297
og § 302 er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 5 år. Det samme gælder
strafansvar for overtrædelser, hvorved nogen unddrager sig betaling af told eller
afgifter til det offentlige, eller som er egnede til at medføre, at nogen uberettiget
fritages for betaling af sådanne beløb, jf. dog stk. 3, 2. pkt.
Stk. 3. For overtrædelse af denne lovs § 223,
stk. 1, §§ 224 og
225, jf. § 223, stk. 1, samt § 289, 1. pkt., eller §§ 13, 15 eller 16
i skattekontrolloven er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10 år. Det
samme gælder strafansvar for overtrædelse af momsloven, hvorved nogen unddrager
sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen uberettiget opnår udbetaling
af afgift
§ 93, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 93, stk. 3,
ændres »§§ 224 og 225« til: »§ 225«.
§ 93, stk. 2, nr. 1 er ændret ved
§ 1.2 i lov nr.
634 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 93,
stk. 2, nr. 1, ændres »§ 296, stk. 2« til: »§ 296, stk. 3«.
§ 93, stk. 3 er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 140 af 28.02.2018 fra d. 01.04.2018. Stk. 4 bliver herefter stk.
3. Hidtidig formulering: Stk. 3. For overtrædelse
af denne lovs § 223, stk. 1, og § 225, jf. § 223, stk. 1, er
forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 10 år.
§ 93, stk. 4, der bliver stk. 3, er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 140 af 28.02.2018 fra d. 01.04.2018. I § 93, stk 4, der bliver stk.
3, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1 og 2«.
§ 93, stk. 3 er indsat ved § 3.1 i lov nr. 1563
af 27.12.2019 fra d. 10.01.2020. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 93, stk. 3, der bliver stk. 4 er ændret ved § 3.2 i
lov nr. 1563 af 27.12.2019 fra d. 10.01.2020.
I § 93, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.
§ 93 a. Når en lovovertrædelse er omfattet af en af
Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken strafansvaret er uforældeligt,
indtræder forældelse ikke.
§ 93 a er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 364 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005.
§ 93 b. Når en lovovertrædelse
er omfattet af denne lovs § 157
a, indtræder forældelse ikke.
Stk. 2. Når en lovovertrædelse, som er omfattet
af §§ 210,
216-224,
§ 225, jf. §§ 216-224,
§ 226 eller
§ 227, stk. 1, begås over for en person under 18 år, indtræder forældelse
ikke.
§ 93 b er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 494 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 93 b, stk. 2 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 140 af 28.02.2018 fra d. 01.04.2018. Ændringen finder også anvendelse
på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse
efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.
§ 94. Forældelsesfristen regnes fra den dag, da den
strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.
Stk. 2. Når strafbarheden afhænger af eller
påvirkes af en indtrådt følge eller anden senere begivenhed, regnes fristen dog
først fra følgens eller begivenhedens indtræden.
Stk. 3. Er forholdet begået på et dansk skib
uden for riget, regnes fristen fra den dag, da skibet er kommet til dansk havn.
Fristens begyndelsestidspunkt kan dog ikke efter denne bestemmelse udskydes i mere
end 1 år.
Stk. 4. For overtrædelse af § 245 a,
§ 246, jf. § 245 a,
§ 260, stk. 2,
§ 260 a og
§ 262 a, stk. 2, over for en person under 18 år eller
af §§ 231 og
§ 232 over for et barn under 15 år regnes forældelsesfristen dog tidligst
fra den dag, den forurettede fylder 21 år. Det samme gælder overtrædelse af
§§ 244, 245 og
246 i form af svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion eller sterilisation
uden samtykke over for en person under 18 år. For overtrædelse af
§ 243,
§ 244, stk. 2, § 245 og
§ 246, jf. § 245, over
for en person under 18 år regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag, den forurettede
fylder 21 år, når gerningsmanden på gerningstidspunktet tilhørte eller var nært
knyttet til den forurettedes husstand. Hvis gerningsmanden ved vold, ulovlig tvang
efter § 260 eller på anden måde ved
en strafbar handling har tvunget forurettede til at undlade at anmelde lovovertrædelsen
til politiet, regnes forældelsesfristen dog tidligst fra det tidspunkt, hvor tvangen
er ophørt.
Stk. 5.
Forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller
når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes
for overtrædelsen. Forældelsesfristen for en juridisk persons ansvar kan afbrydes
over for en person, der efter retsplejelovens
§ 157 a kan modtage forkyndelser på den juridiske persons vegne.
Stk. 6. Frafaldes forfølgningen, uden at beslutningen
herom omgøres af overordnet anklagemyndighed inden for den almindelige omgørelsesfrist,
løber forældelsesfristen videre, som om forfølgning ikke havde fundet sted. Dette
gælder også, når forfølgning standses på ubestemt tid. Skyldes standsningen, at
sigtede har unddraget sig forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke ved
beregningen af forældelsesfristen.
§ 94, stk. 4 er indsat ved
lov nr. 441 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
§ 94, stk. 4, 1. pkt. er ændret fra d. 03.04.2003 ved § 1 i
lov nr. 228 af 02.04.2003
§ 94, stk. 4 er ændret fra d. 29.05.2003 ved
lov nr. 386 af 28.05.2003 (Kvindelig omskæring)
§ 94, stk. 5 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 364 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005: Hidtidig formulering:
Stk. 5. Forældelsesfristen afbrydes ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende
sigtes for overtrædelsen. I sager, der efter retsplejeloven kan afgøres ved vedtagelse
af bødeforelæg udfærdiget af politiet, afbrydes forældelsesfristen, når sigtede
gøres bekendt med forelægget. I andre tilfælde, hvor straf for en overtrædelse kan
pålægges af en administrativ myndighed, afbrydes fristen, når den pågældende gøres
bekendt med, at han er sigtet for overtrædelsen. Afbrydes forældelsesfristen over
for nogen, som har handlet på en juridisk persons vegne, har fristafbrydelsen også
virkning i forhold til den pågældende juridiske person. Afbrydelse af forældelsesfristen
over for en juridisk person har ikke virkning i forhold til personer, der har handlet
på den juridiske persons vegne.
§ 94, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 319 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 4. For overtrædelse af denne lovs §§ 210,
216-220,
222,
223, 245 a,
246, jf. § 245 a, og
§ 262 a, stk. 2, regnes forældelsesfristen
dog tidligst fra den dag, den forurettede fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse
af denne lovs §§ 224 og
225, jf. §§ 216-220,
222 og
223.
§ 94, stk. 5 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 1242 af 18.12.2012 fra d. 01.07.2013. I § 94, stk. 5,
ændres »§ 157« til: »§ 157 a«.
§ 94, stk. 4 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
For overtrædelse af denne lovs §§ 210,
216-220,
222,
223, 223 a,
228, § 229, stk. 1,
§ 235 a, stk. 1,
§ 245 a, § 246,
jf. § 245 a, og § 262 a, stk. 2, regnes forældelsesfristen
dog tidligst fra den dag, den forurettede fylder 18 år. Det samme gælder overtrædelse
af denne lovs §§ 224 og
225, jf. §§ 216-220 og
222-223 a.
§ 94, stk. 4, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 168 af 26.02.2014 fra d. 01.06.2014.
I § 94, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »jf. § 245 a,«: »§ 260, stk.
2,«.
§ 94, stk. 4, 2. pkt. er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 168 af 26.02.2014 fra d. 01.06.2014.
2. pkt. bliver herefter 3. pkt.
§ 94, stk. 4 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 140 af 28.02.2018 fra d. 01.04.2018. I § 94, stk. 4, udgår »§§ 210
og 216-224, § 225, jf. §§ 216-224, § 226, § 227, stk. 1,«.
§ 94, stk. 4, 3. pkt. er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 718 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. 3. pkt. bliver herefter 4.
pkt. Ændringen finder også anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens
ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før
lovens ikrafttræden.
§ 94, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 329 af 30.03.2019 fra d. 01.04.2019. I § 94, stk. 4, 3. pkt., indsættes
efter »For overtrædelse af«: »§ 243,«.
§ 94, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 415 af 13.03.2021 fra d. 15.03.2021. I § 94, stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »§ 260, stk. 2,«: »§ 260 a«.
§ 94, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 94, stk. 4, 1. pkt., ændres »eller af § 232« til: »eller af §§ 231 og 232«.
§ 95. Når en handling på grund af forældelse ikke kan
straffes, kan den heller ikke medføre retsfølger efter
§§ 68-70,
§ 74 a, § 164, stk. 5,
eller § 236, konfiskation eller frakendelse
af rettigheder. For konfiskation er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre
end 5 år og for konfiskation efter § 75, stk.
1, ikke mindre end 10 år.
§ 95 er ændret ved § 1 i
lov nr. 469 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001.
§ 95, 1. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 636 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. I § 95, 1. pkt., ændres »§
164, stk. 4« til: »§ 164, stk. 5«.
§ 96. Adgang til privat påtale og til at begære offentlig
påtale bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt sag eller fremsat begæring
inden 6 måneder efter, at han har fået sådan kundskab, at han har tilstrækkeligt
grundlag for sagsanlæg eller fremsættelse af påtalebegæring.
Stk. 2. Er der flere påtaleberettigede eller
flere skyldige, regnes fristen særskilt for hver af dem. Såfremt fristen for begæring
om offentlig påtale er overskredet for en af de skyldige, men ikke for de øvrige,
beror det dog på anklagemyndighedens afgørelse, om en begæring om påtale mod disse
skal tages til følge.
Stk. 3. Adgangen til at rejse privat påtale
eller begære offentlig påtale bortfalder, når 6 måneder er forløbet efter den forurettedes
død.
Stk. 4. Fører en privat påtalt sag ikke til
afgørelse af strafpåstanden, løber fristen videre, således at den tid, hvori forfølgning
har fundet sted, ikke medregnes.
Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder også
anvendelse med hensyn til mortifikation efter
§ 270, dog at forældelsesfristen er 3 år.
§ 96, stk. 5 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1719 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. I § 96, stk. 5, ændres »de retsfølger, der omtales i § 273«
til: »mortifikation efter § 270«.
§ 97. Idømt fængselsstraf og andre retsfølger af frihedsberøvende
karakter bortfalder ved forældelse efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2. Forældelsesfristen er
1) 5 år for fængsel indtil 1 år samt for foranstaltninger efter
§ 74 a,
2) 10 år for fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, samt for foranstaltninger
efter §§ 68 og
69,
3) 15 år for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år, samt for forvaring efter
§ 70 og
4) 20 år for fængsel på tid over 8 år.
Stk. 3. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt,
da dommen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes.
Stk. 4. I forældelsesfristen medregnes ikke
den tid, i hvilken
1) fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget benådning,
2) den pågældende udstår anden fængselsstraf eller er undergivet anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter, eller
3) iværksættelsen af fuldbyrdelsen hindres, fordi den pågældende unddrager sig
fuldbyrdelsen.
Stk. 5. Forældelsesfristen afbrydes, når fuldbyrdelsen
påbegyndes.
Stk. 6. Er der truffet bestemmelse om genindsættelse
efter prøveløsladelse eller prøveudskrivning eller efter betinget benådning for
en del af en straf, regnes forældelsesfristen for reststraffen eller den resterende
del af anden retsfølge fra bestemmelsen om genindsættelse. Afbrydes fuldbyrdelsen
på anden måde end ved prøveløsladelse, prøveudskrivning eller benådning, regnes
fristen fra afbrydelsen, jf. dog stk. 4, nr. 3
§ 97, stk. 1, og stk. 4, 2) er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov
nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 97, stk. 4.og § 97, stk. 6, 3. pkt. er ændret ved
lov nr. 441 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
§ 97, stk. 2, nr. 1er ændret ved § 1 i
lov nr. 469 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001.
§ 97 a. Hvis der ikke forinden er indgivet begæring
om udpantning, bortfalder bøde efter
1) 5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr., og
2) 10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.
Stk. 2. Forvandlingsstraf for bøde bortfalder
efter 3 år, medmindre dens fuldbyrdelse er påbegyndt forinden. For bøde på over
10.000 kr. er fristen dog 5 år.
Stk. 3. De forældelsesfrister, der omtales
i stk. 1, regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almindelige
regler kunne fuldbyrdes. I fristerne medregnes ikke den tid, i hvilken fuldbyrdelse
er udsat ved betinget dom eller betinget benådning.
Stk. 4. Forældelsesfristen
for konfiskationskrav er 10 år.
§ 97 a, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 364 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005: Hidtidig formulering:
Bøde bortfalder efter 3 år, hvis der ikke forinden er indgivet begæring om udpantning.
For bøde på over 3.000 kr. er fristen dog 5 år.
Stk. 2. Forvandlingsstraf for bøde bortfalder efter de i stk. 1 nævnte tidsrum,
medmindre dens fuldbyrdelse er påbegyndt forinden.
§ 97 a, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1552 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. Den i § 1 nævnte bestemmelse
i straffelovens § 97 a, stk. 1, gælder også for lovovertrædelser, der er begået,
og retsfølger, der er pålagt før lovens ikrafttræden. Bestemmelsen finder dog ikke
anvendelse i tilfælde, hvor forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt
før lovens ikrafttræden. Hidtidig formulering:
§ 97 a. Hvis der ikke forinden er indgivet begæring om udpantning, bortfalder bøde
efter
1) 5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr., og
2) 10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.
§ 97 a, stk. 3 er ophævet og § 97 a, stk. 4, som bliver til stk. 3, er ændret ved
§ 1.2 i lov nr.
1552 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. I § 97 a ophæves stk. 3, og i stk.
4, som bliver stk. 3, udgår »og 3«. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Konfiskation bortfalder efter 5 år, medmindre der forinden er indgivet begæring
om udlæg. Der kan dog ved dommen fastsættes en frist på indtil 10 år. En sådan frist
kan også fastsættes senere ved retskendelse. Spørgsmål herom indbringes af anklagemyndigheden
for den ret, der har pådømt sagen i første instans.
§ 97 a, stk. 1 og stk. 1, nr. 1 og 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 634 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Hvis der ikke forinden er indgivet begæring om udpantning, bortfalder bøde og konfiskation
efter
1) 5 år, når bøden eller konfiskationskravet ikke overstiger 10.000 kr., og
2) 10 år, når bøden eller konfiskationskravet ikke overstiger 10.000 kr.
§ 97 a, stk. 4 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 634 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 97 b. Strafferetlige retsfølger kan ikke fuldbyrdes
efter den dømtes død.
Stk. 2. Anklagemyndigheden kan dog indbringe
spørgsmålet om opretholdelse af en konfiskation for den ret, der har pådømt sagen
i første instans. Konfiskationen kan kun opretholdes, for så vidt angår genstande
eller beløb, der er indvundet som udbytte ved den strafbare handling, eller som
svarer til sådant udbytte. Retten kan ændre bestemmelsen om konfiskation, således
at der i stedet for genstande konfiskeres et beløb. Rettens afgørelse træffes ved
kendelse.
Stk. 3. Afgørelser efter
§ 164, stk. 5, kan fuldbyrdes efter den dømtes død.
§ 97 b, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 636 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. I § 97 b, stk. 3, ændres »§ 164,
stk. 4« til: »§ 164, stk. 5«.
§ 97 b, stk. 3 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 1719 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 97 b, stk. 3, udgår »og § 273, stk. 2,«.
§ 97 c. På samme måde som for straf kan der benådes
for konfiskation.
Særlig del
12. kapitel: Landsforrræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og
sikkerhed
Overskriften til kapitel 12 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1880 af 29.12.2015 fra d. 31.12.2015.
§ 98. Den, som foretager en handling, der sigter til
ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller ved trussel derom at bringe den
danske stat eller nogen del af denne under fremmed herredømme eller at løsrive nogen
del af staten, straffes med fængsel indtil på livstid.
Stk. 2. Efter bestemmelsen i stk. 1 straffes
også den, som med det nævnte formål iværksætter mere omfattende sabotage, produktions-
eller trafikstandsning, samt den, der deltager i sådan foranstaltning vidende om,
hvortil handlingen sigter.
§ 99. Den, som foretager en handling, der sigter til at
påføre den danske stat eller nogen med den for krigstilfælde forbunden stat krig,
besættelse eller andre fjendtligheder såsom blokade eller anden tvangsforanstaltning,
eller som i øvrigt virker for, at den danske stats bestemmelsesfrihed ved udenlandsk
bistand krænkes, straffes med fængsel indtil på livstid.
Stk. 2. Ved besættelse forstås her og andetsteds
i kapitlerne 12 og
13 fremmed besættelse af dansk statsområde, når og sålænge den påtvinges
landet ved magtanvendelse eller trussel derom.
§ 100. Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder
til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod den
danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Den, som ved offentlige udtalelser
tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fremmed magts indblanding
i den danske stats anliggender, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 100, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 100, stk. 2 er indsat fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 101. Den, som med krig, besættelse eller andre fjendtligheder
for øje foretager nogen handling, hvorved bistand til fjenden forberedes, straffes
med fængsel indtil 16 år.
§ 101 a. Den, der har
dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat, og som under en væbnet konflikt,
i hvilken den danske stat er part, er tilsluttet en væbnet styrke for en part, som
kæmper mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 12 år. Under særligt skærpende
omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil på livstid. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger.
Stk. 2. Den, der hverver en person med dansk indfødsret eller
bopæl i den danske stat til en væbnet styrke under de omstændigheder, der er beskrevet
i stk. 1, eller som offentligt tilskynder en sådan person til at tilslutte sig fjendtlige
styrker i sådanne konflikter, straffes med fængsel indtil 12 år. Under særligt skærpende
omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af systematisk
eller organiseret karakter.
§ 101 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 1880 af 29.12.2015 fra d. 31.12.2015.
§ 101 a, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 883 af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 101 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
ændres »10 år« til: »12 år«.
§ 102. Den, som uden for de tilfælde, der
er nævnt i § 101 a, under krig eller besættelse yder fjenden
bistand ved råd eller dåd eller til fremme af fjendtlig interesse svækker den danske
stats eller dens forbundsfælles kampdygtighed, straffes med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2. Som bistand til fjenden anses således
følgende forhold:
1) Hvervning til eller tjenstgøring i fjendtlig krigs- eller besættelsesmagts
væbnede styrker eller i tilknytning til disse virkende militære eller politimæssige
korps eller lignende korps eller organisationer.
2) Udførelse af hverv som civil funktionær under fjendtlig krigs- eller besættelsesmagts
politi- eller fængselsvæsen, for så vidt hvervet omfatter deltagelse i afhøring
eller bevogtning af fanger.
3) Angiveri eller lignende medvirken til, at nogen af fjendtlig myndighed eller
dermed samarbejdende organisation eller person anholdes eller udsættes for anholdelse
eller overlast.
4) Propaganda til fordel for fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt, herunder virksomhed
som udgiver, redaktør eller forretningsfører ved dagblad, tidsskrift, forlag eller
pressebureau, der arbejder til fremme af fjendtlig interesse.
5) Ydelse af væsentlig økonomisk støtte til fremme af propaganda af den under nr.
4 nævnte art eller til parti eller organisation, der på utilbørlig måde samarbejder
med den fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt eller virker til fremme af dennes
interesser.
Stk. 3. Har angiveri, jf. stk. 2, nr. 3, fundet
sted under sådanne omstændigheder, at gerningsmanden har indset, at nogen derved
blev udsat for overhængende fare for at miste livet, lide alvorlig skade på legeme
eller helbred, blive ført ud af landet eller blive berøvet friheden i længere tid,
eller er overtrædelse af §§ 245, 246 eller
250 begået for derved at fremtvinge forklaring eller tilståelse eller
i øvrigt som led i mishandling af fanger, kan fængsel på livstid idømmes.
§ 102, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1880 af 29.12.2015 fra d. 31.12.2015. I § 102, stk. 1, ændres »Den,
som« til: »Den, som uden for de tilfælde, der er nævnt i § 101 a,«.
§ 103. Den, som under krig eller besættelse eller under
truende udsigt dertil misligholder en kontrakt, der vedrører de af den danske stat
i den anledning trufne foranstaltninger, eller som på anden måde modvirker sådanne
foranstaltninger, straffes med fængsel indtil 3 år.
Stk. 2. Har misligholdelsen fundet sted af
grov uagtsomhed, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 103, stk. 1 og 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 104. Den, som på utilbørlig måde, direkte eller gennem
mellemled, i erhvervsmæssig henseende samarbejder med fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt,
straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.
Stk. 2. Strafansvar efter stk. 1 kan pålægges
enhver, der har haft en ledende stilling i vedkommende virksomhed. Strafansvar kan
ligeledes pålægges andre i virksomheden beskæftigede personer, når der for deres
vedkommende foreligger en særlig stødende optræden.
Stk. 3. Ved afgørelsen af, om og i hvilken
grad forholdet må anses for utilbørligt, vil foruden virksomhedens betydning for
den fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt navnlig være at tage i betragtning,
hvorvidt vedkommende
1) selv har været aktiv for at få forretningsforbindelse indledet, fortsat eller
udvidet,
2) i fjendens interesse på eget initiativ har foretaget en omlægning af virksomheden
eller ydet eller forsøgt at yde større eller hurtigere produktion end påkrævet,
3) har påkaldt fjendens bistand over for danske myndigheder til fremme af sine interesser,
4) har hindret eller søgt at hindre danske myndigheder i at få fuld adgang til at
blive bekendt med virksomhedens forhold eller
5) har opnået eller søgt at opnå urimelig fortjeneste eller andre fordele, der ikke
har været forretningsmæssig rimeligt begrundede.
§ 104, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 105. Den, som under besættelse foretager en handling,
der sigter til at formå besættelsesmagten eller nogen med denne samarbejdende organisation
eller person til at krænke danske myndigheders bestemmelsesfrihed, eller som på
utilbørlig måde udnytter forbindelse med besættelsesmagten eller nogen med denne
samarbejdende organisation eller person til at skaffe sig eller andre særlig fordel,
straffes med fængsel indtil 8 år.
§ 106. Den, som handler mod statens tarv under varetagelsen
af et ham overdraget hverv til på statens vegne at forhandle eller afgøre noget
med fremmed stat, straffes med fængsel indtil 16 år.
§ 107. Den, som i fremmed magts eller organisations tjeneste
eller til brug for personer, der virker i sådan tjeneste, udforsker eller giver
meddelelse om forhold, som af hensyn til danske stats- eller samfundsinteresser
skal holdes hemmelige, straffes, hvad enten meddelelsen er rigtig eller ej, for
spionage med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2. Såfremt det drejer sig om de i § 109 nævnte forhold, eller handlingen finder sted under krig
eller besættelse, kan straffen stige indtil fængsel på livstid.
§ 108.
Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt
foretager noget, hvorved fremmed efterretningstjeneste sættes i stand til eller hjælpes
til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, herunder
samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning
eller den almene meningsdannelse, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Såfremt det drejer sig om efterretninger
vedrørende militære anliggender, eller virksomheden finder sted under krig eller
besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i 12 år. Det samme gælder, hvis
påvirkningsvirksomheden efter stk. 1 udøves i forbindelse med de valg og stemmeafgivninger,
der er omfattet af § 116.
§ 108, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 269 af 26.03.2019 fra d. 28.03.2019.
I § 108, stk. 1, ændres »efterretningsvæsen« til: »efterretningstjeneste«, og efter »danske stats område,«
indsættes: »herunder samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke
beslutningstagning eller den almene meningsdannelse,«.
§ 108, stk. 2, 2. pkt. er indsat som § 1.2 i lov
nr. 269 af 26.03.2019 fra d. 28.03.2019.
§ 109. Den, som røber eller videregiver meddelelse om
statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå
statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som
angår betydelige samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel
indtil 12 år.
Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt,
er straffen bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 109, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 109, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 110. Den, som forfalsker, ødelægger eller bortskaffer
noget dokument eller anden genstand, der er af betydning for statens sikkerhed eller
rettigheder i forhold til fremmede stater, straffes med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2. Foretages de nævnte handlinger uagtsomt,
er straffen bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 110, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 110, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 110 a. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes
den, som forsætligt eller uagtsomt uden behørig tilladelse
1) beskriver, fotograferer eller på anden måde afbilder danske ikke almentilgængelige
militære forsvarsanlæg, depoter, enheder, våben, materiel el.lign., eller som mangfoldiggør
eller offentliggør sådanne beskrivelser eller afbildninger,
2) offentliggør bestemmelser, der vedrører danske stridskræfters mobilisering og
andet krigsberedskab.
Stk. 2. Med bøde straffes den, som forsætligt
eller uagtsomt uden behørig tilladelse optager fotografier fra luftfartøj over dansk
statsområde eller offentliggør sådanne ulovligt optagne fotografier.
§ 110 a er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 110 a er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 110 b. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som
medvirker til neutralitetskrænkelser mod den danske stat fra en fremmed magts side.
§ 110
c. Den, som overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til
lov måtte være givet til værn for statens forsvars- eller neutralitetsforanstaltninger,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder
med fængsel indtil 3 år.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år straffes den,
som overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet
til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af Forenede Nationer.
Stk. 3. Med samme straf som i stk. 2 straffes
den, der overtræder bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger,
som er vedtaget med hjemmel i artikel 60, 301 eller 308 i traktaten om oprettelse
af Det Europæiske Fællesskab eller artikel 215 eller 352 i traktaten
om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og som tager sigte på helt eller delvis
at afbryde eller indskrænke de finansielle eller økonomiske forbindelser med et
eller flere lande uden for Den Europæiske Union eller på tilsvarende sanktioner
over for enkeltpersoner, grupper af personer eller juridiske personer.
Stk. 4. Begås en forbrydelse som nævnt i
stk. 1, 2 eller 3 uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 110 c er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 110 c, stk. 3 er indsat fra d. 29.05.2003 ved
lov nr. 389 af 28.05.2003
§ 110 c er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 110 c, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 611 af 14.06.2011 fra d. 01.07.2011. I
§ 110 c, stk. 3, indsættes efter »traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab«: »eller artikel 215 eller 352 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde«.
§ 110 d. Begås nogen af de i
kapitlerne 25, 26 og
27 omhandlede forbrydelser mod et fremmed statsoverhoved eller lederen
af en fremmed diplomatisk mission, kan den der foreskrevne straf forhøjes med indtil
det halve, medmindre forholdet er omfattet af kapitel
13.
§ 110 d er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
I § 110 d indsættes efter »det halve«: »,
medmindre forholdet er omfattet af kapitel 13«.
§ 110 e. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes
den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag eller
andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds
flag.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der offentligt eller med
forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig behandling af et skrift, der har
væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der
fremstår som et sådant skrift.
§ 110 e er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 110 c er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004.
§ 110 e, stk. 2 er indsat ved § 1.1 i lov
nr. 1554 af 12.12.2023 fra d. 14.12.2023.
§ 110 f. De i dette kapitel omhandlede forbrydelser
er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens
påbud.
13. kapitel: Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder,
terrorisme m.v.
Overskriften til kapitel 13 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
§ 111. Den, som foretager en handling, der sigter til
ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen
eller sætte den ud af kraft, straffes med fængsel indtil på livstid.
§ 112. Den, som foretager nogen handling, der sigter
til at berøve kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen,
livet, straffes med fængsel ikke under 6 år.
§ 113. Den, som antaster Folketingets sikkerhed eller
frihed eller i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til ved magtanvendelse
eller trussel derom at aftvinge Folketinget nogen beslutning eller hindre det i
frit at udøve sin virksomhed, straffes med fængsel indtil 16 år eller under særligt
skærpende omstændigheder på livstid.
Stk. 2. Samme straf kommer til anvendelse på
den, der på tilsvarende måde angriber eller øver tvang mod kongen eller den, der
med hjemmel i forfatningen fører regeringen, eller mod ministrene, Rigsretten eller
Højesteret.
§ 113, stk. 1 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 ved indføjelse af ordet særligt.
§ 114.
For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at
skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske
offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller
undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller
en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske
eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af de følgende handlinger, når
handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje
et land eller en international organisation alvorlig skade:
1) Manddrab efter § 237.
2) Grov vold efter § 245 eller
§ 246.
3) Frihedsberøvelse efter § 261.
4) Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter
§ 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler
m.v. efter § 193, stk. 1, eller groft
hærværk efter § 291, stk. 2,
hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller
forårsage betydelige økonomiske tab.
5) Kapring af transportmidler efter § 183
a.
6) Overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særlig skærpende
omstændigheder efter § 192 a.
7) Brandstiftelse efter § 180, sprængning,
spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden
transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2,
sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter
§ 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig
udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.
8) Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter
§ 192 b.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der med det
i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer.
Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den,
som med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte
handlinger.
§ 114 er indsat ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 114, stk. 1, nr. 8 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
§ 114, stk. 1, nr. 6 er ændret ved § 1.3
i lov nr. 501 af
12.06.2009 fra d. 15.06.2009. Hidtidig formulering:
6) Grove våbenlovsovertrædelser efter § 192
a eller lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2.
§ 114, stk. 1-3 er ændret ved §§ 1.2-1.4 i lov
nr. 883 af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114, stk. 1, ændres »følgende handlinger« til: »de følgende handlinger«,
i stk. 2 ændres »som« til: »der«, og i stk. 3 ændres »der« til: »som«.
§ 114
a. Begås en af de i nr. 1-8 nævnte handlinger, uden at forholdet omfattes
af § 114, kan straffen overstige den højeste for lovovertrædelsen
foreskrevne straf indtil det dobbelte. Hvis den højeste straf, der er foreskrevet
for den pågældende handling, er mindre end 4 års fængsel, kan straffen dog stige
til fængsel indtil 6 år.
1) Overtrædelse af § 180,
§ 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2,
§ 183 a,
§ 184, stk. 1, § 192 a,
§ 193, stk. 1, §§ 237,
244,
245, 246,
250, § 252, stk. 1,
§ 266, § 288 eller
§ 291, stk. 1 eller 2, når handlingen
er omfattet af artikel 1 i konventionen af 16. december 1970 om bekæmpelse af ulovlig
bemægtigelse af luftfartøjer, artikel 1 i konventionen af 23. september 1971 til
bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed eller artikel
II i protokollen af 24. februar 1988 til bekæmpelse af ulovlige voldshandlinger
i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart.
2) Overtrædelse af § 180,
§ 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2,
§ 184, stk. 1,
§§ 237, 244,
245, 246,
250, § 252, stk. 1,
§ 260,
§ 261, stk. 1 eller 2, § 266
eller § 291, stk. 1 eller 2, når handlingen
er omfattet af artikel 2 i konventionen af 14. december 1973 om forebyggelse af
og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske
repræsentanter.
3) Overtrædelse af § 261, stk. 1 eller 2,
når handlingen er omfattet af artikel 1 i den internationale konvention af 17. december
1979 imod gidseltagning.
4) Overtrædelse af § 180,
§ 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2,
§ 186, stk. 1,
§§ 192 a,
192 b, 237,
244, 245,
246, 260,
266, 276,
278, 279,
279 a,
281, 288 eller
§ 291, stk. 2, når handlingen er omfattet af artikel 7 i IAEA-konventionen
(Det Internationale Atomenergiagenturs konvention) af 3. marts 1980 om fysisk beskyttelse
af nukleare materialer.
5) Overtrædelse af § 180,
§ 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2,
§ 183 a,
§ 184, stk. 1, § 192 a,
§ 193, stk. 1, §§ 237,
244,
245, 246,
§ 252, stk. 1, §§ 260,
266,
288 eller § 291, stk. 1 eller 2,
når handlingen er omfattet af artikel 3 i konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse
af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden eller artikel 2 i protokollen af 10.
marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte
platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen.
6) Overtrædelse af § 180,
§ 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2,
§ 183 a,
§ 184, stk. 1, § 186, stk. 1,
§ 192 a,
§ 193, stk. 1, §§ 237,
244, 245,
246, 250,
§ 252, stk. 1, § 266
eller § 291, stk. 2, når handlingen
er omfattet af artikel 2 i den internationale konvention af 15. december 1997 til
bekæmpelse af terrorbombninger.
7) Overtrædelse af § 192 b,
§ 260 eller
§ 266, når handlingen er omfattet af artikel
2 i den internationale konvention af 13. april 2005 til bekæmpelse af nuklear terrorisme.
8) Overtrædelse af § 183, stk. 1 eller 2,
når der er tale om forvoldelse af sprængning rettet mod en offentlig bygning eller institution.
§ 114 a er indsat ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 114 a er ophævet ved § 1.4 i
lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006. En ny § 114 a-e er indsat.
§§ 114 c-114 e bliver herefter §§ 114 f-114 h. Hidtidig formulering:
114 a. Med fængsel indtil 10 år straffes den, som
1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,
2) direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller
3) direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller
andre lignende ydelser til rådighed for en person, en gruppe eller en sammenslutning,
der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af § 114.
§ 114 a, nr. 1 og 4-6 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 500 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008. I § 114 a, nr. 1 og 4-6 , ændres
»192 a« til: »192 a, stk. 2«.
§ 114 a, nr. 1, 4, 5 og 6 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 501 af 12.06.2009 fra d. 15.06.2009. I § 114 a, nr. 1, 4, 5 og 6,
ændres »§ 192 a, stk. 2,« til: »§ 192 a,«.
§ 114 a er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 157 af 28.02.2012 fra 01.03.2012. I § 114 a ændres »nr. 1-6« til:
»nr. 1-7«.
§ 114 a, nr. 4 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 157 af 28.02.2012 fra 01.03.2012. I § 114 a, nr. 4, ændres »26.
oktober 1979« til: »3. marts 1980«.
§ 114 a, nr. 7 er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 157 af 28.02.2012 fra 01.03.2012.
§ 114 a er ændret ved § 1.5 i lov nr. 883
af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 a, 1. pkt., ændres »med indtil det halve« til: »indtil det dobbelte«.
§ 114 a er ændret ved § 1.1 i lov nr. 968
af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020. I § 114 a, 1. pkt., ændres »nr. 1-7« til: »nr. 1-8«.
§ 114 a, nr. 8 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 968
af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020.
§ 114
b. Med fængsel indtil 12 år straffes den, som
1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,
2) direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller
3) direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller
andre lignende ydelser til rådighed for en person, en gruppe eller en sammenslutning,
der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114
eller § 114 a.
§ 114 b er indsat ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 114 b. er ophævet ved § 1.4 i
lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
En ny § 114 a - e. er indsat. §§ 114 c-114 e bliver herefter §§ 114 f-114 h. Hidtidig
formulering: 114 b. Den, som i øvrigt ved tilskyndelse,
råd eller dåd medvirker til at fremme den kriminelle virksomhed eller det fælles
formål for en gruppe eller sammenslutning, som foretager en eller flere handlinger
omfattet af § 114 eller § 114 a, nr. 1 eller 2, når virksomheden eller formålet
indebærer, at en eller flere handlinger af denne karakter begås, straffes med fængsel
indtil 6 år.
§ 114 b er ændret ved § 1.6 i lov nr. 883
af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 b ændres »10 år« til: »12 år«.
§ 114 c. Med fængsel indtil 12 år straffes den, som
hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af §
114 eller § 114 a eller til at slutte sig til en
gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår
handlinger af denne karakter. Under særlig skærpende omstændigheder kan straffen
stige til fængsel indtil 16 år. Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig
tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af systematisk eller organiseret karakter.
Stk. 2. Med fængsel indtil 8 år straffes
den, som hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af
§ 114 b eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at
fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter.
Stk. 3. Med fængsel indtil 8 år straffes
den, som lader sig hverve til at begå handlinger omfattet af § 114
eller § 114 a. Er den pågældende tilsluttet en
væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år eller under særligt skærpende
omstændigheder til fængsel indtil på livstid. Som særligt skærpende omstændigheder anses
navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger.
§ 114 c er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
§ 114 c, stk. 3, 2. og 3. pkt. er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 642 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016.
§ 114 c, stk. 1 og 3 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 883 af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., ændres »10 år«
til: »12 år«.
§ 114 c, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 883 af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 c, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., ændres »6 år« til: »8 år«.
§ 114 c, stk. 3 er ændret ved § 1.9 i
lov nr. 883 af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 c, stk. 3, 2. pkt., ændres »16 år« til: »på livstid«.
§ 114 d. Med fængsel indtil 12 år straffes den, som
træner, instruerer eller på anden måde oplærer en person til at begå eller fremme
handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a
med viden om, at personen har til hensigt at anvende færdighederne til dette formål.
Under særlig skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år.
Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale om
overtrædelser af systematisk eller organiseret karakter.
Stk. 2. Med fængsel indtil 8 år straffes
den, som træner, instruerer eller på anden måde oplærer en person til at begå eller
fremme handlinger omfattet af § 114 b med viden om, at personen
har til hensigt at anvende de tillærte færdigheder til dette formål.
Stk. 3. Med fængsel indtil 8 år straffes
den, som lader sig træne, instruere eller på anden måde oplære til at begå handlinger
omfattet af § 114 eller § 114 a.
§ 114 d er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
§ 114 d, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i lov
nr. 883 af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »10 år« til: »12 år«.
§ 114 d, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.11 i lov
nr. 883 af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 d, stk. 2 og 3, ændres »6 år« til: »8 år«.
§ 114 e. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som
i øvrigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller en sammenslutning,
der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114,
114 a, 114 b, 114 c
eller 114 d. Er den pågældende tilsluttet en væbnet
styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år eller under særligt skærpende
omstændigheder til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses
navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger.
§ 114 e er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
§ 114 e, 2. og 3. pkt. er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 642 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016.
§ 114 e er ændret ved §§ 1.12-1.13 i lov nr. 883
af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 e, 1. pkt., ændres »6 år« til: »8 år«, og i 2. pkt.
ændres »10 år« til: »12 år«.
§ 114 f. Den, som, uden at forholdet omfattes af
§§ 114-114 e, deltager i eller yder
væsentlig økonomisk støtte eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller
sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige
anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel
indtil 8 år.
§ 114 c (nu § 114 f.) er indsat ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 114 f. er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
I § 114 c, der bliver § 114 f, ændres »§§
114-114 b« til: »§§ 114-114 e«.
§ 114 f er ændret ved § 1.14 i lov nr. 883
af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 f ændres »6 år« til: »8 år«.
§ 114 g. Den, som, uden at forholdet omfattes af
§§ 114-114 f, deltager i en ulovlig
militær organisation eller gruppe, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 114 d (nu § 114 g) er indsat ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 114 d (nu § 114 g) er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 .
§ 114 g er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
I § 114 d, der bliver § 114 g, ændres »§§
114-114 c« til: »§§ 114-114 f«.
§ 114 g er ændret ved § 1.15 i lov nr. 883
af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 g ændres »2 år« til: »3 år«.
§ 114 h. Med fængsel indtil 8 år straffes den, der
under skærpende omstændigheder i strid med lovgivningen om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben
m.v.
1) udfører produkter med dobbelt anvendelse uden tilladelse,
2) til brug for myndighedernes afgørelser om produkter med dobbelt anvendelse giver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for
sagens afgørelse eller
3) handler i strid med vilkår, der er fastsat i myndighedernes afgørelser om produkter
med dobbelt anvendelse.
§ 114 e (nu § 114 h) er indsat ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 114 h er ændret ved § 1.16 i lov nr. 883
af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 h ændres »6 år« til: »8 år«.
§ 114 i. Den, der fra
en gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger
omfattet af § 114 eller § 114 a,
modtager økonomisk støtte i penge eller andre ydelser
til brug for oprettelse eller drift af en institution eller virksomhed eller til
lignende formål her i landet, straffes med fængsel indtil 8 år.
§ 114 i er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 642 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016.
§ 114 i er ændret ved § 1.17 i lov nr. 883
af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 i ændres »6 år« til: »8 år«.
§ 114 j. Den, der har
dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat, og som uden tilladelse indrejser
eller opholder sig i et område som nævnt i stk. 3, straffes med bøde eller fængsel
indtil 8 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for indrejse og ophold som led i udøvelse
af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv.
Stk. 3. Justitsministeren kan efter forhandling med udenrigsministeren
og forsvarsministeren fastsætte regler om, at et område, hvor en gruppe eller sammenslutning
som nævnt i § 114 e er part i en væbnet konflikt, skal være
omfattet af stk. 1. Folketinget kan ved en folketingsbeslutning ophæve regler fastsat
af justitsministeren efter 1. pkt.
Stk. 4. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger til
det, tillader efter ansøgning, at en person indrejser eller opholder sig i et område
som nævnt i stk. 1, hvis indrejsen eller opholdet har et anerkendelsesværdigt formål.
En tilladelse kan omfatte en gruppe af personer, der er tilknyttet en bestemt virksomhed
eller organisation m.v.
Stk. 5. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse
af ansøgninger efter stk. 4, herunder om fristen herfor. Justitsministeren kan i
den forbindelse fastsætte, at afgørelser efter stk. 4 ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
§ 114 j er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 642 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016.
§ 114 j er ændret ved § 1.18 i lov nr. 883
af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 114 j, stk. 1, ændres »6 år« til: »8 år«.
§ 115. Begås, uden at forholdet falder ind under §§ 112 og 113, nogen af de i
kapitlerne 25, 26 og
27 omhandlede forbrydelser mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen
fører regeringen, forhøjes de i de nævnte bestemmelser foreskrevne straffe indtil
det dobbelte.
Stk. 2. Begås nogen af de nævnte forbrydelser
mod dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren, kan straffen forhøjes med indtil
det halve.
§ 116.
Den, som hindrer foretagelsen af valg til Folketinget, Færøernes lagting eller til
kommunale eller andre offentlige råd eller myndigheder eller gør forsøg herpå, eller
som forvansker et valgs udfald eller umuliggør opgørelsen, straffes med fængsel
indtil 6 år.
Stk. 2. Samme straf finder anvendelse, når
sådanne handlinger foretages ved lovhjemlede umiddelbare stemmeafgivninger i offentlige
anliggender.
§ 117.
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som ved de i § 116
omhandlede valg eller stemmeafgivninger
1) uberettiget skaffer sig eller andre adgang til at deltage i afstemningen,
2) ved ulovlig tvang (§ 260), ved frihedsberøvelse
eller ved misbrug af overordnelsesforhold søger at formå nogen til at stemme på
en bestemt måde eller til at undlade at stemme,
3) ved svig bevirker, at nogen mod sin hensigt afholder sig fra at stemme, eller
at hans stemmeafgivning bliver ugyldig eller virker anderledes end tilsigtet,
4) yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke nogen til at stemme på
en vis måde eller til at undlade at stemme,
5) modtager, fordrer eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme på en vis
måde eller for at undlade at stemme.
§ 117 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 117 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004.
§ 118. Den, som ved magtanvendelse eller trussel derom
eller under udnyttelse af frygt for fremmed magts indgriben hindrer eller søger
at hindre offentlige myndigheder i den frie udøvelse af deres virksomhed, straffes,
når handlingen foretages med det formål at øve indflydelse på offentlige anliggender
eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2. Samme straf finder anvendelse på den,
som i den i stk. 1 nævnte hensigt og ved anvendelse af de der nævnte midler alvorligt
krænker ytringsfriheden eller hindrer foreninger eller andre sammenslutninger i
frit at udøve deres lovlige virksomhed.
Stk. 3. Med samme straf anses endvidere den,
der i den i stk. 1 nævnte hensigt og under anvendelse af de der nævnte midler begår
den i § 193 omhandlede forbrydelse
eller lignende almenskadelig handling.
§ 118 a. De i §§ 111-115
og 118 omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand
for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud.
14. kapitel: Forbrydelser mod den offentlige myndighed mv.
§ 119.
Den, som øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds fremsætter trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler
at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten
eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre
en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til
at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved
fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet
er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov
forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod
den pågældende i dennes fritid.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som, uden
at forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse
eller om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige
er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at træffe afgørelse vedrørende retsforhold
eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen
af tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person
i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en
tjenestehandling.
Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen for trussel om vold efter stk. 1
skal der lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den pågældendes
udførelse af tjenesten eller hvervet. Derudover skal det ved fastsættelse af straffen for trussel
om vold efter stk. 1 betragtes som en skærpende omstændighed, at lovovertrædelsen har baggrund
i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål
at forhindre den forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat.
Stk. 4. Lægger nogen i øvrigt de nævnte personer
hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med
bøde eller med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Ved fastsættelse
af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået,
mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse
af ro og orden på offentligt sted.
Stk. 5. Øves der vold, der er omfattet af stk. 1, mod en person,
der er ansat i en af kriminalforsorgens institutioner, kan straffen forhøjes indtil det dobbelte.
§ 119, stk. 1 og stk. 3 er ændret fra d. 01.07.2001 ved lov nr.
433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 119, stk. 1 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 (Strafferammen forhøjet fra 6 år til 8 år)
§ 119, stk. 3 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 501 af 12.06.2009 fra d. 15.06.2009. I § 119, stk. 3,
ændres »6 måneder« til: »1 år og 6 måneder«.
§ 119, stk. 3, 2. pkt. er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1107 af 01.12.2009 fra d. 03.12.2009.
§ 119, stk. 1 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016: I § 119, stk. 1, ændres »Den,
som med vold eller trussel om vold overfalder nogen,« til: »Den, som øver vold,
truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre
kreds fremsætter trussel om vold mod nogen,«.
§ 119, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016.
§ 119, stk. 3 er indsat ved § 1.1 i lov
nr. 82 af 30.01.2019 fra d. 01.02.2019. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 119, stk. 4 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 290 af 27.02.2021 fra d. 01.03.2021. I § 119, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »ellers« til: »i øvrigt«.
§ 119, stk. 3, 2. pkt. er indsat ved § 1.4 i lov nr. 2601 af 28.12.2021 fra d. 01.01.2022.
§ 119, stk. 5 er indsat ved § 2.2 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 119 a. Den, som krænker en af de i §
119 nævnte personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde
chikanere den pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning
af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på
den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet.
§ 119 a er indsat ved § 1.6 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016.
§ 119 a, stk. 2 er indsat ved § 1.2 i lov
nr. 82 af 30.01.2019 fra d. 01.02.2019.
§ 119 b. Den, der med genstande angriber nogen af de
i § 119 nævnte personer, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved
fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens
eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på
offentligt sted, eller at forholdet er begået mod den pågældende i dennes fritid.
Stk. 2. Øves der vold, der er omfattet af stk. 1, mod en person,
der er ansat i en af kriminalforsorgens institutioner, kan straffen forhøjes indtil det dobbelte.
§ 119 b er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 1832 af 08.12.2020
fra d. 15.12.2020.
§ 119 b, stk. 2 er indsat ved § 2.3 i lov
nr. 893 af 21.06.2022 fra d. 01.07.2022.
§ 120. De i § 119 og § 119 b
foreskrevne
straffe finder, når de der nævnte handlinger iværksættes ved hjælp af opløb, anvendelse
på dem, der anstifter til eller leder opløbet, og på de deltagere, som undlader
at efterkomme øvrighedens lovlig forkyndte påbud til mængden om at skilles.
§ 120 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 1832 af 08.12.2020
fra d. 15.12.2020. I § 120 indsættes efter »119«: »og § 119 b«.
§ 121. Den, som med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder
nogen af de i § 119 nævnte personer under udførelsen af hans
tjeneste eller hverv eller i anledning af samme, straffes med bøde eller med fængsel
indtil 1 år.
§ 121 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 121 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 1728 af 27.12.2016 fra d. 29.12.2016: I § 121 ændres »6 måneder«
til: »1 år«.
§ 122. Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen,
der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv,
gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget
i tjenesten, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
§ 122 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 122 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 634 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 122 ændres
»3 år« til: »6 år«.
§ 123. Den, som med trussel om vold forulemper, eller som med
vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler
efter § 266 eller på anden måde begår
en strafbar handling mod en person, dennes nærmeste eller andre med tilknytning
til denne i anledning af personens forventede eller allerede afgivne forklaring
til politiet eller i retten, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.
Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der
lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for muligheden for at
retsforfølge strafbare handlinger.
§ 123 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 123 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 (Strafferammen forhøjet fra 6 år til 8 år)
§ 123, stk. 2 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 141 af 28.02.2018 fra d. 02.03.2018.
§ 124. Den, der flygter som anholdt eller fængslet, straffes
med bøde eller fængsel indtil 2 år. Det gælder dog ikke den, der er varetægtsfængslet
efter hjemrejselovens § 14 eller er frihedsberøvet
efter udlændingelovens § 36 eller hjemrejselovens § 16.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der befrier
en anholdt, fængslet eller tvangsanbragt person, såvel som den, der tilskynder eller
hjælper en sådan person til at undvige eller holder den undvegne skjult.
Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 eller 2
skal det indgå som en skærpende omstændighed, at den, der flygter eller bistås hermed,
er indsat i et lukket fængsel eller arresthus, herunder personer i forvaring.
Stk. 4. Den, som ulovligt sætter sig i forbindelse
med nogen fængslet eller tvangsanbragt person, straffes med bøde eller fængsel indtil
3 måneder.
Stk. 5. Den, der i et arresthus
eller lukket fængsel som anholdt, fængslet eller forvaringsanbragt uretmæssigt besidder
en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder. På samme måde straffes besøgende og andre personer, som uretmæssigt
medtager en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller
lukket fængsel. Tilsvarende straffes en varetægtsarrestant, der som
frihedsberøvet i institution m.v. uden for kriminalforsorgen uretmæssigt besidder
en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4
gælder også i forhold til
1) personer i forvaring,
2) personer, der i stedet for varetægtsfængsel er
frihedsberøvet i institution m.v.,
3) personer, der i medfør af
§ 74 a er frihedsberøvet i institution m.v.,
4) personer, der i forbindelse med fuldbyrdelse af
straf uden for arresthuse og fængsler, jf. stk. 1, er frihedsberøvet på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol efter
straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a eller i institution m.v., og
5) personer, der afsoner fængselsstraf under udstationering
fra fængsel eller arresthus.
§ 124, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 124, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000
(Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 124, stk. 1 og 4 er indsat fra d. 07.06.2002 ved § 1 i
lov nr. 382 af 06.06.2002
§ 124, stk. 2 og stk. 3 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 124, stk. 4 er ophævet og § 124, stk. 4 og 5 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 527 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også i forhold til personer i forvaring
samt personer, der i stedet for varetægtsfængsel, i forbindelse med straffuldbyrdelse
uden for kriminalforsorgen eller i medfør af straffelovens § 74 a er frihedsberøvet
i institution m.v.
§ 124, stk. 5 er ophævet og stk. 5 og 6 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 628 af 12.06.2013 fra d. 14.06.2013. Hidtidig formulering:
Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også i forhold til personer i forvaring samt personer,
der i stedet for varetægtsfængsel i forbindelse med straffuldbyrdelse uden for kriminalforsorgen
eller i medfør af straffelovens § 74 a
er frihedsberøvet i institution m.v. Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., gælder også
i forhold til personer i forvaring.
§ 124, stk. 4, 3. pkt. er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 170 af 27.02.2016 fra d. 01.03.2016.
§ 124, stk. 4, 1. og 2. pkt. er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 641 af 08.06.2016 fra d. 01.08.2016.
Hidtidig formulering: Den, der i et arresthus
eller lukket fængsel som anholdt eller fængslet uretmæssigt besidder en mobiltelefon
eller lignende kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
På samme måde straffes besøgende og andre udefrakommende, som uretmæssigt medtager
en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket
fængsel.
§ 124, stk. 6 er ophævet ved § 2.2 i
lov nr. 641 af 08.06.2016 fra d. 01.08.2016. Hidtidig formulering:
Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., gælder også i forhold til personer i forvaring.
§ 124, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 3.1 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017.
§ 124, stk. 5, nr. 2 er ændret ved § 3.2 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017: I § 124, stk. 5, nr. 2, indsættes
efter »institution m.v.«: »eller er varetægtsfængslet efter udlændingelovens § 35
b«.
§ 124, stk. 5, nr. 4 er ændret ved § 3.3 i
lov nr. 189 af 27.02.2017 fra d. 01.03.2017. I § 124, stk. 5, nr. 4, indsættes
efter »under intensiv overvågning og kontrol«: »efter straffuldbyrdelseslovens kapitel
13 a eller 13 b«.
§ 124, stk. 5, nr. 2 er ændret ved § 8.1 i
lov nr. 174 af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019. I § 124, stk. 5, nr. 2, udgår »eller er varetægtsfængslet
efter udlændingelovens § 35 b«.
§ 124, stk. 5, nr. 4 er ændret ved § 8.2 i
lov nr. 174 af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019. I § 124, stk. 5, nr. 4, udgår »eller 13 b«.
§ 124, stk. 3 er indsat ved § 1.1 i lov
nr. 466 af 29.04.2019 fra d. 01.05.2019. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 124, stk. 5, der bliver stk. 6, er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 466 af 29.04.2019
fra d. 01.05.2019. I § 124, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1, 2 og 4«.
§ 124, stk. 1 er ændret ved § 3.1 i lov
nr. 486 af 13.05.2023 fra d. 15.05.2023. I § 124, stk. 1, 2. pkt., ændres »udlændingelovens § 35 eller er
frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36« til: »hjemrejselovens § 14 eller er frihedsberøvet efter
udlændingelovens § 36 eller hjemrejselovens § 16«.
§ 124 a. Overtrædelse af et forbud efter
§ 79 a, stk. 1, og § 79 b, stk. 1,
straffes med fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Overtrædelse af et opholdsforbud efter
§ 79 c, stk. 1,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 124 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 1402 af 05.12.2017 fra d. 07.12.2017.
§ 124 a er ændret ved § 1.2 i lov nr. 882
af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 124 a ændres »opholdsforbud efter § 79 a«
til: »forbud efter § 79 a, stk. 1, og § 79 b, stk. 1,«.
§ 124 a, stk. 2 er indsat ved § 1.2 i lov nr. 1174 af 08.06.2021 fra d. 01.07.2021.
§ 125. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes
den, som
1) for at unddrage nogen fra forfølgning for en forbrydelse eller straf holder
ham skjult, hjælper ham til flugt eller udgiver ham for en anden,
2) tilintetgør, forvansker eller bortskaffer genstande af betydning for en offentlig
undersøgelse eller udsletter en forbrydelses spor.
Stk. 2. Den, der foretager de nævnte handlinger
for at unddrage sig selv eller nogen af sine nærmeste fra forfølgning eller straf,
straffes ikke.
§ 125, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 125 a. Den, som for vindings skyld og under i øvrigt særligt
skærpende omstændigheder gør sig skyldig i menneskesmugling efter
udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, straffes med fængsel indtil 8 år.
Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor andres liv udsættes
for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret
karakter.
§ 125 a er ændret ved § 1 i
lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 125 a, 1. og 2. pkt. er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 ved indføjelse af ordet særligt.
§ 125 a er ændret fra d. 22.12.2005 ved § 1.2 i
lov nr. 1400 af 21.12.2005. I § 125 a
ændres »§ 59, stk. 5« til: »§ 59, stk. 7, nr. 1-5«.
§ 125 a er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 516 af 26.05.2014 fra d. 01.01.2015. I § 125
a, stk. 1, ændres »udlændingelovens § 59, stk. 7, nr. 1-5« til: »udlændingelovens
§ 59, stk. 8, nr. 1-5«.
§ 126. Den, som fjerner eller ødelægger noget ved offentlig
foranstaltning anbragt segl eller mærke, straffes med bøde eller fængsel indtil
6 måneder.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder
straffes den, som borttager eller beskadiger nogen ved offentlig foranstaltning
opslået bekendtgørelse.
§ 126, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 126, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte ændret til
fængsel)
§ 127. Den, som unddrager sig krigstjeneste eller bevirker
eller medvirker til, at nogen værnepligtig ikke opfylder værnepligten, eller som
tilskynder værnepligtige eller personer, der hører til krigsmagten, til ulydighed
mod tjenstlige befalinger, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Sker det under krig eller truende udsigt
dertil, er straffen fængsel indtil 6 år.
§ 127, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 128. Den, som i den danske stat foretager hvervning
til fremmed væbnet styrke, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 128 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 128 er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 642 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. I § 128 ændres »krigstjeneste«
til: »væbnet styrke«.
§ 129. Den, som uberettiget giver offentlig meddelelse
om det ved de i § 116 nævnte valghandlinger
og stemmeafgivninger foregåede eller om forhandlinger af fortrolig karakter inden
for offentlige råd og myndigheder, straffes med bøde eller med fængsel indtil 3
måneder. På samme måde straffes den, som uberettiget giver offentlig meddelelse
om forhandlinger inden for kommissioner og udvalg, der er nedsat af regeringen,
såfremt det enten af regeringen eller af vedkommende kommission eller udvalg selv
er fastsat og offentlig meddelt, at forhandlingerne er hemmelige.
§ 129 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 129 a. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes
den, der offentliggør bevidst usande gengivelser eller falske citater af meddelelser
om faktiske forhold fremsat i retsmøder eller givet i Folketingets, kommunale eller
offentlige råds eller myndigheders møder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der ved
bevidst usandfærdigt offentligt at tillægge regeringen eller nogen anden offentlig
myndighed en handling, som den ikke har foretaget, skader landets interesser i forhold
til udlandet.
§ 129 a, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 130. Den, som udøver en ham ikke tilkommende offentlig
myndighed, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 130 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 130 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 131. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den,
som offentligt eller i retsstridig hensigt udgiver sig for at have en offentlig
myndighed eller offentlig bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig
bemyndigelse udøver en virksomhed, til hvilken en sådan kræves, eller vedblivende
udøver en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt.
§ 131, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 131, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000
(Hæfte erstattet med fængsel indtil 4 måneder)
§ 131, stk. 2 er ophævet ved § 1.6 i
lov nr. 634 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Med bøde eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil
4 måneder straffes den, som medvirker til, at en person, der er frakendt retten
til at udøve en virksomhed, udøver denne.
§ 132. Med bøde straffes den, som forsætligt eller ved uagtsomhed på
retsstridig måde benytter
1) kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed
eller militærpersoner,
2) kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel,
der er bestemt til at yde hjælp til sårede eller syge i krig, eller
3) kendetegn eller navn for mellemstatlige organisationer.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse med hensyn til efterligninger af de nævnte kendetegn, dragter og betegnelser.
§ 132 a. Den, der deltager i videreførelsen af en forening,
efter at den foreløbig er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Den, der, uden at forholdet er omfattet
af stk. 1, på offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med forsæt
til udbredelse i en videre kreds besidder eller anvender en forenings kendetegn,
efter foreningen er foreløbig forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 132 a er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 132 a, 2. pkt. er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 132 a, 1. pkt. er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 og 2. pkt. er ophævet. Hidtidig formulering af
2. pkt.: Den, der efter forbudet eller opløsningen
indtræder som medlem i en sådan forening, straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder.
§ 132 a er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 715 af 08.06.2018 fra d. 10.06.2018. Hidtidig formulering:
Den, der deltager i fortsættelsen af en forenings virksomhed, efter at den foreløbig
er forbudt af regeringen eller opløst ved dom, straffes med bøde eller fængsel indtil
2 år.
§ 132 a, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 1545 af 18.12.2018 fra d. 20.18.2018. I § 132 a, stk. 2, indsættes
efter »straffes med«: »bøde eller«.
§ 132 b. Politiet kan forbyde en person, som har haft
en tæt tilknytning til en forening, der er foreløbig forbudt af regeringen eller
opløst ved dom, at færdes og opholde sig bestemte steder, hvis det vurderes at være
af væsentlig betydning for at sikre, at foreningen ikke videreføres.
Stk. 2. Politiet kan påbyde personer, som på
et bestemt sted deltager i en forsamling af personer, hvoraf en stor del har haft
en tilknytning til en forening, som inden for de seneste 10 år er foreløbig forbudt
af regeringen eller opløst ved dom, at forlade stedet eller forsamlingen, hvis forsamlingen
er egnet til at skabe utryghed for de omkringboende eller forbipasserende.
Stk. 3. Forbud efter stk. 1 skal meddeles skriftligt
og være begrundet. For forbuddet skal fastsættes en frist, der ikke kan overstige
1 år. Fristen kan forlænges med indtil 6 måneder ad gangen.
Stk. 4. Overtrædelse af et forbud efter stk.
1 straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 5. Manglende efterkommelse af et påbud
efter stk. 2 straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 132 b er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 715 af 08.06.2018 fra d. 10.06.2018.
15. kapitel: Forbrydelser mod den offentlige orden og fred
§ 133. Den, som fremkalder opløb med det forsæt at øve
eller true med vold på person eller gods, straffes med bøde eller fængsel indtil
3 år.
Stk. 2. På samme måde straffes de, der ved et
opløb, under hvilket nævnte formål er lagt for dagen, optræder som opløbets ledere,
samt enhver deltager, der undlader at efterkomme øvrighedens lovligt forkyndte påbud
til mængden om at skilles.
Stk. 3. Begås der under sådant opløb nogen under
dets formål hørende forbrydelse, straffes opløbets anstiftere eller ledere efter
den bestemmelse, der gælder for den pågældende forbrydelse.
§ 133, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 133, stk. 1 og stk. 3 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 og stk. 2, 2. pkt. er ophævet. Hidtidig formulering
for stk 2, 2.pkt.: Dog kan straffen for de sidstnævnte
deltagere gå ned til bøde.
§ 134. Deltagere i et opløb, der vidende om, at påbud
om at skilles er forkyndt på foreskreven måde, ikke efterkommer dette, straffes
med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.
§ 134 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 134 a. Deltagere i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse
af ro og orden på offentligt sted straffes, såfremt de har handlet efter aftale
eller flere i forening, med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
§ 134 a er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
I § 134 a er straframmen ændret fra 6 måneder til 1 år og 6 måneder ved § 1 i lov nr. 380 af 06.06.2002
fra d. 07.06.2002.
§ 134 b. Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger,
optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket
med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre
identifikation, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som på
offentligt sted besidder genstande, der må anses for bestemt til tildækning af ansigtet
under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder
ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.
§ 134 b er indsat ved
lov nr. 440 af 31.05.2000 fra d. 01.06.2000.
§ 134 b, stk. 1 er ændret ved § 1 i
lov nr. 280 af 25.04.2001 fra d. 01.07.2001 (Hæfte ophævet)
§ 134 b, stk. 3 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 717 af 08.06.2018 fra d. 01.08.2018. I § 134 b, stk. 3, ændres »der
foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt
formål« til: »der tjener et anerkendelsesværdigt formål«.
§ 134 c. Den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand,
der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.
Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud gælder ikke
for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.
§ 134 c er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 717 af 08.06.2018 fra d. 01.08.2018.
§ 135. Med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder straffes den, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp, misbrug af
faresignal el. lign. forårsager udrykning af politi, ambulance, redningsberedskabet
eller sø- eller luftredningstjenesten.
§ 135 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte ændret til
fængsel)
§ 135 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 527 af 06.06.2007 fra d. 01.07.2007. Hidtidig formulering:
Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som ved ugrundet påkaldelse
af hjælp, misbrug af faresignal eller lignende forårsager udrykning af politi, brandvæsen,
ambulance, sø- eller luftredningstjenesten eller civilforsvaret.
§ 136. Den, som uden derved at have forskyldt højere
straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil
4 år.
Stk. 2. Den, der offentligt udtrykkeligt billiger
en af de i denne lovs 12. eller
13. kapitel omhandlede forbrydelser, dog ikke § 110 e,
straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Stk. 3. Den, der som led i religiøs oplæring
udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af denne lovs
§§ 114- 114 j,
208, 210,
216, 222,
223 og 225, jf.
§§ 216,
222 og 223,
§§ 237, 243-246,
260, 260 a
og
261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 136 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 136, stk. 1 og 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004.
§ 136, stk. 3 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1723 af 27.12.2016 fra d. 01.01.2017.
§ 136, stk. 2 er ændret ved § 1.19 i lov nr. 883
af 16.06.2020 fra d. 18.06.2020. I § 136, stk. 2, ændres »2 år« til: »3 år«.
§ 136, stk. 3 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 415 af 13.03.2021 fra d. 15.03.2021. I § 136, stk. 3, ændres »244-246, 260« til: »243-246, 260, 260 a«.
§ 136, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 1554 af 12.12.2023 fra d. 14.12.2023. I § 136, stk. 2, indsættes efter »denne lovs 12. eller 13. kapitel
omhandlede forbrydelser«: », dog ikke § 110 e«.
§ 137. Den, som søger at forhindre afholdelsen af lovlig
offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der ved larm
eller uorden forstyrrer offentlig samling af Folketinget, Færørernes lagting, kommunale
eller andre offentlige råd, gudstjeneste eller anden offentlig kirkelig handling,
eller som på usømmelig måde forstyrrer ligfærd.
§ 137, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 137, stk. 1 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.19 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 138. Den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed
bringer sig i beruset tilstand, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, hvis
han i denne tilstand udsætter andres person eller betydeligere formueværdier for
fare.
§ 138 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 138 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.20 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 139. Den, som krænker gravfreden eller gør sig skyldig
i usømmelig behandling af lig, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som gør sig
skyldig i usømmelig behandling af ting, der hører til en kirke og anvendes til kirkeligt
brug.
§ 139 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 140. (Ophævet).
§ 140 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 140 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.21 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 140 er ophævet ved § 1.1 i
lov nr. 675 af 08.06.2017 fra d. 10.06.2017. Hidtidig formulering:
§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt
bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder.
§ 141. Den, som er vidende om, at nogen af de i
§§ 98, 99,
102, 106,
109, 110,
111, 112 og
113 omhandlede forbrydelser mod staten eller de øverste
statsmyndigheder eller en forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller
velfærd eller for betydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, og som ikke gør,
hvad der står i hans magt, for at forebygge forbrydelsen eller dens følger, om fornødent
ved anmeldelse til øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller forsøgt,
med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Stk. 2. Den, der undlader at foretage sådanne
forebyggelseshandlinger, straffes dog ikke, hvis deres foretagelse for ham selv
eller hans nærmeste ville medføre fare for liv, helbred eller velfærd.
§ 141, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 141, stk. 1 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.22 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 142. Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes
den, som undlader på opfordring at yde nogen, hvem offentlig myndighed tilkommer,
en bistand, hvorved ulykke eller forbrydelse, der udsætter andres liv, helbred eller
velfærd for fare, skal afvendes, skønt sådan bistand kunne ydes uden fare eller
opofrelse af større betydning.
§ 142 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte ændret til
fængsel)
§ 143. Med fængsel indtil 4 år straffes den, som under særligt skærpende
omstændigheder overtræder et pålæg nævnt i hjemrejselovens § 23, stk. 2. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig et betydeligt antal overtrædelser over en længere periode.
§ 143 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 143 er ophævet d. 01.04.2004 ved § 1.23 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
§ 143. Med bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 1 år straffes den, som undlader at oplyse omstændigheder, der bestemt
taler for, at en for en forbrydelse sigtet eller dømt er uskyldig, skønt det kunne
ske uden at udsætte ham selv eller hans nærmeste for fare for liv, helbred eller
velfærd eller for forfølgning for den pågældende forbrydelse.
§ 143 er indsat ved § 8.3 i
lov nr. 174 af 27.02.2019 fra d. 01.06.2019.
§ 143 er ændret ved § 27.1 i lov nr. 982 af 26.05.2021 fra d. 01.06.2021. I § 143, 1. pkt.,
ændres »udlændingelovens § 60, stk. 2« til: »hjemrejselovens § 23, stk. 2«.
16. kapitel: Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.
§ 144. Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international
offentlig tjeneste eller hverv, uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige
en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
§ 144 er ændret ved § 1 i
lov nr. 280 af 25.04.2001 fra d. 01.07.2001 (Hæfte ophævet)
§ 144 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.24 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 145. Kræver eller modtager nogen, som virker i offentlig
tjeneste eller hverv, for privat vindings skyld kendelse for tjenestehandling, skat
eller afgift, der ikke skyldes, straffes han med bøde fængsel indtil 6 år. Beholder
han for privat vindings skyld sådan i god tro oppebåren ydelse efter at være blevet
opmærksom på fejlen, straffes han med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 145 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.25 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 146. Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem
der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører
private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel
indtil 6 år.
Stk. 2. Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse
for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.
§ 146, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.26 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 147. Når nogen, hvem det påhviler at virke til håndhævelse
af statens straffemyndighed, derved anvender ulovlige midler for at opnå tilståelse
eller forklaring eller foretager en lovstridig anholdelse, fængsling, ransagning
eller beslaglæggelse, straffes han med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 147 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 147 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.27 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 148. Når nogen, hvem domsmyndighed eller anden offentlig
myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold tilkommer, eller hvem det påhviler
at virke for håndhævelse af statens straffemyndighed, forsætlig eller ved grov uagtsomhed
undlader at iagttage den lovbestemte fremgangsmåde med hensyn til sagens eller enkelte
retshandlingers behandling eller med hensyn til anholdelse, fængsling, ransagning,
beslaglæggelse eller lignende forholdsregler, straffes han med bøde eller fængsel
indtil 4 måneder..
§ 148 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 149. Når nogen, hvem en fanges bevogtning eller fuldbyrdelse
af domme i straffesager påhviler, lader en sigtet undvige, hindrer dommens fuldbyrdelse
eller bevirker, at den fuldbyrdes på mildere måde end foreskrevet, straffes han
med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 149 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 149 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.22 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 150. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller
hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade
noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.
§ 150 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 151. Den, som tilskynder eller medvirker til, at
nogen, der er underordnet vedkommende i offentlig tjeneste eller hverv, forbryder
sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes
eller på grund af vildfarelse eller af andre grunde er straffri, efter den for den
pågældende forbrydelse gældende bestemmelse.
§ 151 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.28 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 152. Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv,
og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, hvortil den
pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder.
Stk. 2. Begås det i stk. 1 nævnte forhold med
forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i
øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2
år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen
eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en
betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.
Stk. 3. En oplysning er fortrolig, når den
ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt
er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige
eller private interesser.
§ 152, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 152, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.29 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 152 a. Bestemmelsen i § 152
finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget
med opgaver, der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder
den, som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er anerkendt af det offentlige.
§ 152 b. Med samme straf som efter § 152
straffes den, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør
af offentlig beskikkelse eller anerkendelse, og som uberettiget videregiver eller
udnytter oplysninger, som er fortrolige af hensyn til private interesser, og hvortil
den pågældende i den forbindelse har fået kendskab.
Stk. 2. Med samme straf som efter
§ 152 straffes endvidere den, som virker eller har virket som ansat ved De Europæiske
Fællesskabers Statistiske Kontor, eller som arbejder eller har arbejdet i kontorets
lokaler, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige statistiske oplysninger,
hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab.
§ 152 c. Bestemmelserne i §§ 152-152 b gælder også for de pågældende personers medhjælpere.
§ 152 d. Bestemmelserne i §§ 152-152 c finder tilsvarende anvendelse på den, som uden at
have medvirket til gerningen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger,
der er fremkommet ved en sådan overtrædelse.
Stk. 2. Med samme straf straffes den, der
uden at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger om enkeltpersoners
rent private forhold, jf. forvaltningslovens §
28, stk. 1, som er fremkommet ved overtrædelse af §§ 152-152 c.
Stk. 3. På samme måde straffes den, som uden
at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger, der er fortrolige
af hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.
§ 152 e. Bestemmelserne i §§ 152-152 d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende:
1) er forpligtet til at videregive oplysningen eller
2) handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller
andres tarv.
§ 152 f. Overtrædelse af §§ 152-152 d, hvorved der alene er krænket private interesser,
er undergivet privat påtale.
Stk. 2. Offentlig påtale kan dog ske, når den
forurettede anmoder herom.
§ 153.(Ophævet).
§ 153 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 153 er ophævet fra d. 01.07.2004 ved § 1 i
lov nr. 352 af 19.05.2004 (It-kriminalitet m.v.) Hidtidig formulering: § 153. Når nogen, som virker i post- eller jernbanevæsenets
tjeneste, ulovlig åbner, tilintetgør eller underslår forsendelser eller understøtter
en anden i sådan færd, straffes han med fængsel indtil 3 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som virker i statstelegrafvæsenets eller et
offentlig anerkendt telegrafanlægs tjeneste, når han tilintetgør, forvansker eller
underslår et samme til befordring overgivet telegram eller understøtter en anden
i sådan færd.
§ 154. (Ophævet).
§ 154 er ophævet fra d. 01.04.2004 ved § 1.30 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
§ 154. Har nogen i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv gjort sig skyldig
i falsk anklage, forbrydelse vedrørende bevismidler, legemsangreb, frihedsberøvelse,
underslæb eller mandatsvig, kan den for den pågældende forbrydelse foreskrevne straf
forhøjes med indtil det halve.
§ 155. Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv,
sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget
fordel, kan fængsel indtil 2 år anvendes.
§ 155 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 155 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.31 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 156. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv,
nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller hvervet medfører, eller
at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil
4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse
hviler på offentlige valg.
Stk. 2. Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling,
kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.
§ 156 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet med fængsel indtil 4 måneder)
§ 156, stk. 2 er indsat ved § 1.3 i lov
nr. 1543 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 157. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv,
gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenestens
eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller
hvervet medfører, straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige
valg.
Stk. 2. Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling,
kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.
§ 157 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.32 i
lov nr. 218 af 31.03.2004.
§ 157, stk. 2 er indsat ved § 1.4 i lov
nr. 1543 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.
§ 157 a. Ved fastsættelse
af straf for en overtrædelse af denne lov skal det indgå som en skærpende omstændighed,
at overtrædelsen er begået ved tortur.
Stk. 2. Overtrædelsen
anses for begået ved tortur, hvis den er begået i udøvelsen af dansk, udenlandsk
eller international offentlig tjeneste eller hverv ved at tilføje en anden person
skade på legeme eller helbred eller stærk fysisk eller psykisk smerte eller lidelse
1) for at skaffe oplysninger eller en tilståelse
fra nogen,
2) for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen
til at gøre, tåle eller undlade noget eller
3) på grund af den pågældendes politiske overbevisning,
køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
§ 157 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 494 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 157 b. Bestemmelserne
i §§ 145-157 gælder tilsvarende i udøvelse
af udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, hvis handlingen
er omfattet af § 157 a.
§ 157 b er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 494 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
17. kapitel: Falsk forklaring og falsk anklage
§ 158. Den, som afgiver falsk forklaring for retten, herunder ved anvendelse
af telekommunikation, straffes med fængsel indtil 4 år. Bestemmelsen finder tillige
anvendelse på falsk forklaring for en udenlandsk ret.
Stk. 2. Med samme straf anses den, der afgiver
falsk forklaring for De Europæiske Fællesskabers Domstol.
Stk. 3. Angår det falske udsagn alene noget,
som er uden betydning for det forhold, der søges oplyst, kan straffen gå ned til
bøde.
§ 158, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1 i
lov nr. 258 af 08.05.2002 fra d. 01.07.2002.
§ 158, stk. 3 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 159. Afgiver nogen falsk forklaring som sigtet i en offentlig straffesag
eller under afhøring i tilfælde, hvor forklaring ifølge loven ikke må kræves, straffes
han ikke.
Stk. 2. Afgives falsk forklaring under afhøring
for retten i tilfælde, hvor den afhørte var berettiget til at nægte forklaring,
kan straffen nedsættes og under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde.
§ 160. Gør nogen sig skyldig i grov uagtsomhed ved afgivelse
af urigtig forklaring i et tilfælde, der ellers ville være strafbart efter
§ 158 eller § 159, stk. 2, er straffen bøde
eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 160 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 161. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som
udenfor det i § 158 nævnte tilfælde for eller til en offentlig
myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig
måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt.
§ 161 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 161 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 162. Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig
erklæring om forhold, angående hvilke han er pligtig at afgive forklaring, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 162 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 163. Den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige,
skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver urigtig erklæring eller bevidner
noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil
4 måneder.
§ 163 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 164. Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med
forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig
retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilintetgør,
forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis med forsæt til,
at nogen derved sigtes eller dømmes for et strafbart forhold.
Stk. 3. Den, der foretager en handling som
nævnt i stk. 1 og 2 med forsæt til, at han selv eller en anden med dennes samtykke
derved bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart
forhold, som han ikke har begået, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal der lægges
vægt på karakteren af det strafbare forhold, som de urigtige oplysninger vedrører,
på omstændighederne ved afgivelsen af oplysningerne og på den krænkelse, der er
forbundet med afgivelsen af oplysningerne.
Stk. 5. Efter den forurettedes begæring kan
det i dommen bestemmes, at domsslutningen og så meget af domsgrundene, som retten
skønner fornødent, ved offentlig foranstaltning skal kundgøres i en eller flere
offentlige tidender.
§ 164, stk. 1 og 3 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 164, stk. 3 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.33 i
lov nr. 218 af 31.03.2004 (»1 år« ændret til: »6 måneder«.
§ 164, stk. 3 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 364 af 24.05.2005 fra d. 25.05.2005: 6 måneder ændret til 1 år.
§ 164, stk. 4 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 636 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016.
§ 164 a. Den, som undlader at oplyse omstændigheder,
der bestemt taler for, at en for en forbrydelse sigtet eller dømt er uskyldig, skønt
dette kunne ske uden at udsætte den pågældende eller dennes nærmeste for fare for
liv, helbred eller velfærd eller for forfølgning for vedkommende forbrydelse, straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 164 a er indsat fra d. 01.04.2004 ved § 1.34 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 165. Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der
ikke er begået, såvel som den, der til sådan myndighed indgiver falske klagemål,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 165 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 165 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.35 i
lov nr. 218 af 31.03.2004 (»bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 1 år« ændret til: »bøde eller fængsel indtil 6
måneder«)
18. kapitel: Forbrydelser vedrørende betalingsmidler
§
166. Den, som eftergør eller forfalsker penge for at bringe dem i omsætning
som ægte, eller som i samme hensigt forskaffer sig eller andre eftergjorte eller
forfalskede penge, straffes med fængsel indtil 12 år.
§ 166, stk. 2 er ophævet fra d. 01.04.2004 ved § 1.36 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Er forfalskning sket ved at formindske værdien af gangbar mønt, er straffen
fængsel indtil 4 år.
§ 167.
Lige med eftergørelse og forfalskning straffes udgivelse af eftergjorte eller forfalskede
penge. Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kan straffen nedsættes til bøde.
§ 167 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§
168. Den, der udgiver penge, som han formoder er eftergjorte eller forfalskede,
straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Har udgiveren modtaget pengene i god
tro, kan straffen bortfalde.
§ 168 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 168 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.37 og § 1.38 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 169. Med bøde straffes den, som forfærdiger, indfører
eller udspreder genstande, som ved form og udstyr frembyder væsentlig ydre lighed
med penge eller med et til almindeligt omløb bestemt finansielt instrument.
§ 169 er ændret ved § 19.1 i
lov nr. 665 af 08.06.2017 fra d. 03.01.2018. I § 169 ændres »værdipapir« til:
»finansielt instrument«.
§ 169 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder straffes den, der uretmæssigt fremstiller, skaffer sig eller udbreder falske
elektroniske penge med forsæt til, at de anvendes som ægte.
Stk. 2. Ved falske elektroniske penge forstås
midler, der uden at være ægte elektroniske penge er egnede til at blive brugt som
sådanne.
Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i
6 år, hvis handlingen er af særlig grov beskaffenhed, herunder navnlig på grund
af den måde, den er udført på, eller på grund af beløbets størrelse.
§ 169 a er indsat ved § 1 i
lov nr. 352 af 19.05.2004 fra d. 01.07.2004.
§ 170. Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes
den, som uden hjemmel i lovgivningen forfærdiger, indfører eller udgiver på ihændehaveren
lydende forskrivninger, der fremtræder som bestemt til i snævrere eller videre kredse
at benyttes som betalingsmiddel mand og mand imellem, eller som må forventes at
ville blive benyttet på denne måde. Uden for foranstående bestemmelse falder fremmede
pengesedler.
§ 170 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte ændret til
fængsel)
19. kapitel: Forbrydelser vedrørende bevismidler
§ 171. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe
i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.
Stk. 2. Ved et dokument forstås en skriftlig
eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder
som bestemt til at tjene som bevis.
Stk. 3. Et dokument er falsk, når det ikke
hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører
fra denne.
§ 171, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2004, jfr. § 1.4 i
lov nr. 352 af 19.05.2004. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Ved dokument forstås en skriftlig med betegnelse af udstederen forsynet
tilkendegivelse, der enten fremtræder som bestemt til at tjene som bevis eller bliver
benyttet som bevis for en rettighed, en forpligtelse eller en befrielse for en sådan.
§ 172. Straffen for dokumentfalsk er bøde eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 2. Er dokumentfalsk af særlig grov karakter,
eller er et større antal forhold begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år.
§ 172 er ændret fra d. 01.07.2004, jfr. § 1.4 i
lov nr. 352 af 19.05.2004. Hidtidig formulering:
§ 172. Straffen for dokumentfalsk er fængsel, der i tilfælde af, at dokumentet angiver
sig at indeholde en offentlig myndigheds afgørelse, eller at det er en offentlig
forskrivning, en check, veksel eller andet til almindeligt omløb bestemt dokument
eller en testamentarisk bestemmelse, kan stige til 8 år.
Stk. 2. Er dokumentet efter sin beskaffenhed, eller er forfalskningen eller det,
som derved søges opnået, af underordnet betydning, eller har den skyldige ikke tilsigtet
at påføre andre nogen skade, såsom når øjemedet alene har været at gennemføre et
berettiget eller at afværge et uberettiget krav, er straffen bøde eller fængsel
indtil 1 år.
§ 173. Med straf som i § 172 angivet
anses den, der benytter et med ægte underskrift forsynet dokument til at skuffe
i retsforhold, når underskriften ved hjælp af en vildfarelse er opnået på et andet
dokument eller på et dokument af andet indhold end af underskriveren tilsigtet.
§ 174. Den, som i retsforhold gør brug af et ægte dokument
som vedrørende en anden person end den, hvem det virkelig angår, eller på anden
mod dokumentets bestemmelse stridende måde, straffes med bøde eller fængsel indtil
6 måneder.
§ 174 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 175. Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt
dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt
pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-,
jordemoder- eller dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående
hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde eller fængsel indtil
3 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der i retsforhold
gør brug af et sådant dokument eller en sådan bog som indeholdende sandhed.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse, når dokumentet eller bogen er udfærdiget eller føres på
andet læsbart medie.
§ 175 er ændret fra d. 01.07.2004, jfr. § 1.5 i
lov nr. 352 af 19.05.2004. Hidtidig formulering:
§ 175. Den, som for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat
dokument eller bog, som det ifølge lov eller særligt pligtforhold påhviler ham at
udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller dyrlægeattest
afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene
som bevis, straffes med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder
med bøde.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der i retsforhold gør brug af et sådant dokument
som indeholdende sandhed.
§ 176. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes
den, der for at skuffe i samhandelen gør brug af genstande, som uberettiget er forsynet
med offentligt stempel eller mærke, der skal afgive borgen for genstandens ægthed,
art, godhed eller mængde.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år
straffes den, der på samme måde gør brug af genstande, som uberettiget er forsynet
med privat stempel, mærke eller anden betegnelse, der tjener til at angive noget
genstanden vedrørende forhold, som er af betydning for samhandelen.
Stk. 3. Med straf som ovenfor angivet anses
den, der på samme måde gør brug af genstande, på hvilke lovligt anbragt stempel,
mærke eller betegnelse er forvansket eller fjernet.
§ 176, stk. 1 og 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 176, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 176, stk. 1 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.37 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 177. Med fængsel indtil 8 år anses den, der gør brug
af eftergjort eller forfalsket stempelpapir, stempelmærker, andre til berigtigelse
af offentlige skatter og afgifter tjenende mærker samt postfrimærker. Med en forholdsmæssig
mindre straf anses den, der gør brug af tidligere benyttet papir eller mærker, på
hvilke tegnet på den tidligere benyttelse er fjernet.
Stk. 2. Reglen i
§ 169 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til stempelmærker, postfrimærker
og lignende frigørelsesmidler.
§ 178. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes
den, som for at skille nogen ved hans ret tilintetgør, bortskaffer eller helt eller
delvis ubrugbargør et bevismiddel, der er tjenligt til at benyttes som sådant i
et retsforhold.
§ 178 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 178 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.25 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 179. Den, som for at skuffe med hensyn til grænserne
for grundejendom, grundrettigheder eller rettigheder med hensyn til vandløb eller
vandstrækninger sætter falsk skelsten eller andet mærke for disse eller flytter,
borttager, forvansker eller ødelægger sådant mærke, straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 år.
§ 179 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 179 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.39 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
20. kapitel: Almenfarlige forbrydelser
§ 180. Sætter nogen ild til egen eller fremmed ejendom
under sådanne omstændigheder, at han indser, at andres liv derved udsættes for overhængende
fare, eller det sker med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom
eller til at befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen,
straffes han med fængsel indtil på livstid.
§ 181. Forvolder nogen ellers ildebrand på fremmed ejendom,
straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der med
forsæt til at besvige brandforsikringen eller krænke panthaveres rettigheder eller
med lignende retsstridigt forsæt forvolder ildebrand på egen ejendom eller på andens
ejendom med ejerens samtykke.
Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i 10
år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder.
§ 182. Den, som af uagtsomhed forvolder ildsvåde på fremmed
ejendom eller til skade for fremmed formueinteresse, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
§ 182 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 182 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004. I §§ 110 e, 130, 161
og 182 ændres »bøde, fængsel
indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år« til:
»bøde eller fængsel indtil 2 år«.
§ 183. Den, der med forsæt til skade på andres person eller
formue forvolder sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse,
skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke, straffes med fængsel indtil 12
år.
Stk. 2. Foretages en af de i stk. 1 nævnte
handlinger under de i § 180 angivne omstændigheder, er straffen
fængsel indtil på livstid.
Stk. 3. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 183, stk. 3 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 183 a. Den, som ved ulovlig tvang, jf.
§ 260, tager kontrollen over et luftfartøj, et skib eller et andet kollektivt
transportmiddel eller godstransportmiddel eller griber ind i dets manøvrering, straffes
med fængsel indtil på livstid.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som ved
ulovlig tvang, jf. § 260, tager kontrollen
over et offshoreanlæg.
§ 183 a er ændret ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 183 a er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.40 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 183 a er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
Hidtidig formulering: § 183 a. Den, som ved
ulovlig tvang, jf. § 260, overtager kontrollen over et luftfartøj, skib eller et
andet kollektivt transportmiddel eller godstransportmiddel eller griber ind i dets
manøvrering, straffes med fængsel indtil på livstid.
§ 184. Med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under
særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år straffes den, der uden
at være strafskyldig efter § 183 eller § 183
a forstyrrer sikkerheden for jernbaners, fartøjers, motorkøretøjers eller
lignende transportmidlers drift eller sikkerheden for færdsel på offentlige færdselsveje.
Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 184, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 184, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov
nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet med fængsel indtil
4 måneder)
§ 184 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.41 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 185. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes
den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv
eller andre, undlader gennem betimelig anmeldelse eller på anden efter omstændighederne
tjenlig måde efter evne at afværge ildsvåde, sprængning, spredning af skadevoldende
luftarter, oversvømmelse, søskade, jernbaneulykke eller lignende ulykke, der medfører
fare for menneskeliv.
§ 185 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 185 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.42 i
lov nr. 218 af 31.03.2004 (»4 måneder« ændret til: »2 år«)
§ 186. Den, som forvolder fare for menneskers liv eller
sundhed ved at fremkalde almindelig mangel på drikkevand eller ved at tilsætte vandbeholdninger,
vandledninger eller vandløb sundhedsfarlige stoffer, straffes med fængsel indtil
10 år.
Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 186, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 186, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.43 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 187. Med fængsel indtil 10 år straffes
1) den, der tilsætter ting, som er bestemt til forhandling eller udbredt benyttelse,
gift eller andre stoffer, som medfører, at tingens benyttelse efter dens bestemmelse
udsætter menneskers sundhed for fare,
2) den, der, når sådanne ting er således fordærvede, at nydelsen eller brugen af
dem er på nævnte måde sundhedsfarlig, undergiver dem en behandling, der er egnet
til at skjule deres fordærvede tilstand,
3) den, der med fortielse af den foretagne behandling stiller til salg eller i øvrigt
søger at udbrede ting, der er behandlet som under 1) eller 2) nævnt.
Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 187, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 187, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.43 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 188. Den, som uden at være strafskyldig efter § 187, nr. 3, med fortielse af tingens sundhedsfarlige beskaffenhed
stiller til salg eller i øvrigt søger udbredt
1) nærings- eller nydelsesmidler, der på grund af fordærvelse, mangelfuld tilberedelse,
opbevaringsmåde eller af lignende grunde er sundhedsfarlige,
2) brugsgenstande, der ved sædvanlig benyttelse udsætter menneskers sundhed for
fare,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 188 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 188, stk. 1 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.44 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 188, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.45 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 189. Den, som stiller til salg eller i øvrigt søger
udbredt som lægemidler eller forebyggelsesmidler mod sygdomme ting, om hvilke han
ved, at de er uegnede til det angivne formål, og at deres benyttelse hertil udsætter
menneskers liv eller sundhed for fare, straffes med bøde eller fængsel indtil 6
år.
Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 189, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 189, stk. 1 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.25 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 189, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.45 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 190. Udsættes under tilsvarende betingelser som i
§§ 186-189 angivet alene husdyrs liv eller
sundhed for fare, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 år.
§ 190 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.46 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 191.
Den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer
eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder
overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år. Angår overdragelsen
en betydelig mængde særlig farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelsen
af et sådant stof i øvrigt haft en særlig farlig karakter, kan straffen stige til
fængsel i 16 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der i strid
med lovgivningen om euforiserende stoffer indfører, udfører, køber, udleverer, modtager,
fremstiller, forarbejder eller besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage
dem som nævnt i stk. 1.
§ 191, stk. 1 og 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.47 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. I § 191, 1. pkt.,
ændres »6 år« til: »10 år«, og i 2. pkt.
ændres »10 år« til: »16 år«.
§ 191 a. Den, som i strid med lov om forbud mod visse
dopingmidler til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller under andre
særligt skærpende omstændigheder overdrager dopingmidler, straffes med fængsel indtil
6 år.
Stk. 2. På samme
måde straffes den, der i strid med lov om forbud mod visse dopingmidler fremstiller,
indfører, udfører, udleverer, fordeler eller besidder sådanne dopingmidler med forsæt
til at overdrage dem som nævnt i stk. 1.
§ 191 a er ophævet ved
lov nr. 465 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001. Hidtidig formulering:
Med fængsel indtil 6 år straffes den, som modtager eller skaffer sig eller andre
del i en vinding, der er erhvervet ved en overtrædelse af § 191,
samt den, som ved opbevaring, transport, hjælp til afhændelse eller på lignende
måde virker til at sikre en anden udbyttet af en sådan overtrædelse.
§ 191 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1620 af 26.12.2013 fra d. 01.01.2014.
§ 192. Den, som ved overtrædelse af de forskrifter,
der ved lov eller i medfør af lov er givet til forebyggelse eller modarbejdelse
af smitsom sygdom, forvolder fare for, at sådan sygdom vinder indgang eller udbredes
blandt mennesker, straffes med fængsel indtil 3 år.
Stk. 2. Er sygdommen en sådan, der ifølge lovgivningen
skal undergives eller på den tid, da handlingen begås, er undergivet offentlig behandling,
eller mod hvis indførelse i riget der er truffet særlige forholdsregler, er straffen
fængsel indtil 6 år.
Stk. 3. Den, som på den angivne måde forvolder
fare for, at smitsom sygdom finder indgang eller udbredes blandt husdyr eller nytte-
eller kulturplanter, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 4. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 192 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 192, stk. 3 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 192 a. Med fængsel fra 2 år indtil 8 år straffes den, der overtræder
lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 ved under særlig skærpende
omstændigheder at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære,
anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik på udvikling forske i
1) skydevåben eller
2)
andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund
af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.
Stk. 2. Den, der i øvrigt overtræder
lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særlig skærpende omstændigheder,
straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 3. Ved fastsættelse
af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben efter stk. 1, nr. 1, skal det indgå
som en skærpende omstændighed, at skydevåbnet besiddes på offentligt tilgængeligt
sted. Besiddes der samtidig ammunition, der kan affyres med skydevåbnet, skal dette
indgå som en yderligere skærpende omstændighed ved straffastsættelsen.
Stk. 4. Ved fastsættelsen af straffen for ulovlig besiddelse af
andre våben eller eksplosivstoffer efter stk. 1, nr. 2, skal det indgå som en skærpende omstændighed,
at våbnet eller eksplosivstoffet besiddes på offentligt tilgængeligt sted eller andet sted, hvor
mennesker færdes eller opholder sig. Besiddes der samtidig anordninger, der kan bringe våbnet
eller eksplosivstoffet til sprængning, skal dette indgå som en yderligere skærpende omstændighed
ved straffastsættelsen.
I § 192 a, stk. 1 er straframmen forhøjet fra 4 år til 6 år ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002
fra d. 07.06.2002.
§ 192 a, stk. 2 er indsat ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 192 a er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 503 af 07.06.2006 fra den 01.07.2006. Hidtidig formulering:
§ 192 a. Den, som i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer indfører,
tilvirker, besidder, bærer, anvender eller overdrager våben eller eksplosivstoffer,
som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig
skade, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer
udvikler eller med henblik herpå forsker i faste stoffer, væsker eller luftarter,
som ved spredning virker skadevoldende, bedøvende eller irriterende.
§ 192 a, stk. 2 er ophævet ved § 2.2 i
lov nr. 503 af 07.06.2006 fra den 01.07.2006.
§ 192 a, stk. 1 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 500 af 17.06.2008 fra d. 01.07.2008.
§ 192 a er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 501 af 12.06.2009 fra d. 15.06.2009. Hidtidig formulering:
§ 192 a. Den, som besidder, bærer eller anvender skydevåben i strid med lovgivningen
om våben og eksplosivstoffer under særlig skærpende omstændigheder, straffes med
fængsel indtil 4 år, når overtrædelsen sker på offentligt tilgængeligt sted.
Stk. 2. Den, som i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer
indfører, udfører, transporterer, erhverver, overdrager, besidder, bærer, anvender,
tilvirker, udvikler eller med henblik på udvikling forsker i våben eller eksplosivstoffer,
som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig
skade, straffes med fængsel indtil 6 år.
§ 192 a, stk. 1 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 431 af 01.05.2013 fra d. 30.09.2013. I § 192 a, stk. 1, indsættes
efter »lovgivningen om våben og eksplosivstoffer«: »eller artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012«.
§ 192 a, stk. 3 er indsat ved § 1.13 i
lov nr. 733 af 25.06.2014 fra d. 01.07.2014.
§ 192 a, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 494 af 22.05.2017 fra d. 24.05.2017. I § 192 a, stk. 1, ændres »Med
fængsel fra 1 år indtil 6 år straffes den,« til: »Med fængsel fra 2 år indtil 8
år straffes den,«.
§ 192 a, stk. 4 er indsat ved § 1.3 i lov nr. 968
af 26.06.2020 fra d. 01.07.2020.
§ 192 b. Den, der med forsæt til skade på andres
person eller til betydelig skade på andres ting eller på miljøet modtager, besidder,
overdrager eller ændrer radioaktive stoffer eller fremstiller eller besidder en
eksplosiv nuklear anordning eller en anordning, der er beregnet til at sprede radioaktive
stoffer eller kan udsende ioniserende stråling, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Med fængsel indtil 12 år straffes
den, der med forsæt til skade på andres person eller til betydelig skade på andres
ting eller på miljøet eller til at tvinge nogen til at foretage eller undlade at
foretage en handling
1) anvender radioaktive stoffer eller anordninger, der udsender ioniserende stråling,
2) fjerner, ændrer eller beskadiger en nødvendig beskyttelse mod spredning af radioaktive
stoffer eller mod ioniserende stråling eller
3) anvender eller beskadiger et nukleart anlæg med den følge, at der sker udslip
af radioaktive stoffer eller fremkaldes fare derfor.
Stk. 3. Foretages en af de i stk. 2 nævnte
handlinger under de i § 180 angivne omstændigheder eller med
den følge, at der sker omfattende skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende
fare derfor, er straffen fængsel indtil på livstid.
Stk. 4. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen
bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 192 b er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 542 af 08.06.2006 fra d. 09.06.2006.
21. kapitel: Forskellige almenskadelige handlinger
§ 193. Den, der på retsstridig måde fremkalder omfattende
forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, offentlig postbesørgelse,
telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsynsanlæg, samfundsvigtige datasystemer
eller anlæg, der tjener til almindelig forsyning med vand, gas, elektrisk strøm
eller varme, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås forbrydelsen groft uagtsomt, er
straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 193, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 193, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet med fængsel indtil 4 måneder)
§ 193 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 352 af 19.05.2004 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering:
§ 193. Den, som på retsstridig måde fremkalder omfattende forstyrrelse i driften
af almindelige samfærdselsmidler, offentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg,
radio- eller fjernsynsanlæg, databehandlingsanlæg eller anlæg, der tjener til almindelig
forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med fængsel indtil
4 år eller under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 193, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 1719 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 193, stk. 1, ændres »informationssystemer«
til: »samfundsvigtige datasystemer«.
§ 194. Den, der borttager, ødelægger eller beskadiger
offentlige mindesmærker eller genstande, som er bestemte til almindelig nytte eller
pryd, hører til offentlige samlinger eller er særlig fredlyste, straffes med bøde
eller fængsel indtil 3 år.
§ 194 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 194 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.22 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 195. Den, som stiller levnedsmidler til salg, der ham
bevidst er eftergjort eller forfalsket, uden at deres særlige beskaffenhed på utvetydig
måde er angivet på varen selv eller på dens etikette eller indpakning samt på fakturaen,
hvis en sådan udstedes, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.
§ 195 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte ændret til
fængsel)
§ 196. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under
skærpende omstændigheder i strid med miljølovgivningen
1) forurener luft, vand, jord eller undergrund med den følge, at der sker betydelig
skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor, eller
2) opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende stoffer med den følge, at der
sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der i strid
med miljølovgivningen forurener luft, vand, jord eller undergrund eller opbevarer
eller bortskaffer affald eller lignende stoffer, når der er tale om overtrædelser
af mere systematisk eller organiseret karakter.
§ 196 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 474 af 31.05.2006 fra d. 01.06.2006. I § 196 ændres »4 år« til: »6 år«.
§ 196, stk. 2 er indsat ved § 2.2 i
lov nr. 474 af 31.05.2006 fra d. 01.06.2006.
§ 196 a. Med fængsel indtil 6 år straffes den, som under særligt
skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af lovgivningen om handel med vilde
dyr og planter. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen
er af systematisk eller organiseret karakter, og hvor
1) der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding eller
2) overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.
§ 196 a er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 171 af 27.02.2019 fra d. 01.03.2019.
22. kapitel: Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed
§ 197. Den, der imod politiets advarsel gør sig skyldig
i betleri, eller som tillader, at nogen under 18 år, der hører til hans husstand,
betler, straffes med fængsel indtil 6 måneder. Under formildende omstændigheder
kan straffen bortfalde. Advarsel efter denne bestemmelse har gyldighed for 5 år.
Stk. 2. Kravet om advarsel gælder ikke, når forholdet
er begået i gågade, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige
transportmidler.
Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen skal det
indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået et af de steder, der
er nævnt i stk. 2.
§ 197 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 197, stk. 2 og 3 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 753 af 19.06.2017 fra d. 21.06.2017. Ændringen skulle have været ophævet d. 01.07.2020,
men blev ved § 1.2 i
lov nr. 804 af 09.06.2020 gjort permanent.
§ 198. (Ophævet).
§ 198 er ophævet med virkning fra d. 01.07.1999. Hidtidig formulering:
§ 198. Når en arbejdsfør person som følge af
vanemæssig lediggang, der må anses for selvforskyldt, falder det offentlige til
byrde, forsømmer sin forsørgelsespligt mod nogen, som derved udsættes for nød, eller
ikke udreder ham påhvilende bidrag til hustru eller barn, skal der af politiet tildeles
ham advarsel og så vidt muligt anvises ham arbejde.
Stk. 2. Kommer han inden 1 år herefter som følge af fortsat selvforskyldt lediggang
på ny i noget af de nævnte tilfælde, straffes han for løsgængeri med fængsel indtil
1 år.
§ 199. (Ophævet).
§ 199 er ophævet med virkning fra d. 01.07.1999. Hidtidig formulering:
§ 199. Hengiver nogen sig til lediggang under
sådanne forhold, at der er grund til at antage, at han ikke søger at ernære sig
på lovlig vis, skal der af politiet gives ham pålæg om at søge lovligt erhverv inden
en fastsat rimelig frist og så vidt muligt anvises ham sådant erhverv. Efterkommes
pålægget ikke, straffes den pågældende med hæfte eller med fængsel indtil 1 år.
Pålægget har gyldighed for 5 år.
Stk. 2. Som lovligt erhverv anses ikke spil, utugt eller understøttelse fra kvinder,
der ernærer sig ved utugt.
§ 200. (Ophævet).
§ 201. (Ophævet).
§ 202. (Ophævet).
§ 202 er ophævet fra d. 01.04.2004 ved § 1.48 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
§ 202. Den, som erhvervsmæssigt udnytter andres ukyndighed, uforstand eller uerfarenhed
til at forlede dem til spekulationsforretninger, straffes med fængsel indtil 1 år.
§ 203. Den, som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål
af tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt, eller ved at
fremme sådant spil, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 2. Retten afgør, om det vundne udbytte skal
inddrages eller tilbagebetales.
§ 203, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 204. Den, som på offentligt sted yder husrum til eller
foranstalter utilladt hasardspil, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. Lige med offentligt sted anses foreningslokaler,
når enten enhver eller enhver af en vis samfundsklasse som regel kan opnå optagelse
i foreningen, eller utilladt hasardspil indgår i foreningens formål, eller der erlægges
særlig betaling for deltagelse i spillet.
Stk. 3. Den, som på offentligt sted deltager
i utilladt hasardspil, straffes med bøde.
§ 204, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 205. (Ophævet).
§ 206. (Ophævet).
§ 206 er ophævet ved § 1.48 i
lov nr. 218 af 31.03.2004 fra d. 01.04.2004. Hidtidig formulering:
§ 206. Den, som i erhvervsøjemed anvender falske foregivender eller anden svigagtig
adfærd for at forlede nogen til at udvandre, straffes med bøde eller fængsel indtil
1 år.
§ 207. (Ophævet).
23. kapitel: Forbrydelser i familieforhold
§ 208. Den, der indgår ægteskab eller lader sit partnerskab registrere,
og som i forvejen er gift eller er part i et registreret partnerskab, straffes med
fængsel indtil 3 år eller, hvis den anden person har været uvidende om det bestående
ægteskab eller registrerede partnerskab, med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Begås handlingen af grov uagtsomhed,
er straffen fængsel indtil 1 år.
Stk. 3. Den, som uden selv være gift eller
være part i et registreret partnerskab indgår ægteskab eller registreret partnerskab
med en person, der allerede er gift eller er part i et registreret partnerskab,
straffes med fængsel indtil 1 år.
Stk. 4. Det skal betragtes som en formildende
omstændighed for den, der i forvejen er gift eller part i et registreret partnerskab,
hvis det seneste ægteskab eller registrerede partnerskab ikke kan omstødes. Under
samme betingelse kan straffen for den person, der hverken er gift eller part i et
registreret partnerskab, helt bortfalde.
§ 208, stk. 2, 3 og 4 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 209. (Ophævet).
§ 210. Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes
med fængsel indtil 6 år. Adoptionsforhold sidestilles med biologisk slægtskab.
Stk. 2. Den, der har samleje med sin broder
eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den,
der ikke er fyldt 18 år.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.
§ 210, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 210, stk. 3 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 210, stk. 3, ændres »kønslig
omgængelse med en person af samme køn og med hensyn til anden kønslig omgængelse
end samleje« til: »andet seksuelt forhold end samleje«.
§ 211. (Ophævet).
§ 212. (Ophævet).
§ 213. Den, som ved vanrøgt eller nedværdigende behandling
krænker sin ægtefælle, sit barn eller nogen hans myndighed eller forsorg undergiven
person under 18 år eller en i opstigende linie beslægtet eller besvogret, eller
som ved modvillig at unddrage sig en ham over for nogen af de nævnte personer påhvilende
forsørgelses- eller bidragspligt udsætter dem for nød, straffes med fængsel indtil
2 år.
Stk. 2. Påtale kan bortfalde, når den forurettede
begærer det.
§ 213, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§
213, stk. 2 er ophævet ved
lov nr. 465 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001
§ 214. Den, som ved urigtig eller ufuldstændig anmeldelse
til den myndighed, der modtager fødselsanmeldelser, forvansker beviset for en persons
familiestilling, straffes med fængsel indtil 4 måneder eller under formildende omstændigheder
med bøde.
Stk. 2. Straffen kan bortfalde, når et af en
gift kvinde udenfor ægteskab født barn med ægtefællens samtykke opgives som ægtebarn.
§ 214, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 214 ophæves fra d. 01.01.2002, jfr. § 4 i
lov nr. 461 af 07.06.2001
§ 215. Den, som unddrager en person under 18 år forældres eller anden
rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller bidrager til, at han unddrager
sig sådan myndighed eller forsorg, straffes efter reglerne i
§ 261.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der ulovligt
fører barnet ud af landet.
§ 215 a. Med bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, som sender
sit barn til udlandet til forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling i alvorlig fare,
eller lader sit barn tage del i et sådant udlandsophold.
§ 215 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1542 af 18.12.2018 fra d. 01.01.2019.
24. kapitel: Seksualforbrydelser
Overskriften til kapitel 24 er ændret ved § 1.7 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Forbrydelser mod kønssædeligheden
§ 216. For voldtægt straffes med fængsel
indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Det samme gælder den, der
tilsniger sig samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden.
Stk. 2. For voldtægt
straffes med fængsel indtil 12 år den, som har samleje med et barn under 12 år. På samme måde straffes
den, som er fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.
Stk. 3. Straffen efter
stk. 1, 1. pkt., kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig
karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på
den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.
Stk. 5. Det skal ved
straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at forurettede
er offer for menneskehandel.
I § 216, stk. 1, er straframmen ændret fra 6 år til 8 år ved § 1 i lov nr. 380 af 06.06.2002
fra d. 07.06.2002.
I § 216, stk. 2, er straframmen ændret fra 10 år til 12 år ved § 1 i
lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 216 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, der tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold, straffes for voldtægt
med fængsel indtil 8 år. Med vold sidestilles hensættelse i en tilstand, i hvilken
den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft
en særlig farlig karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
§ 216, stk. 4 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 635 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 216, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 2208 af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. Hidtidig formulering: Stk. 1.
For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der
1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller
2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand
eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.
§ 216, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i lov nr. 226 af
15.02.2022 fra d. 01.03.2022. I § 216, stk. 2, ændres »der« til: »som«.
§ 216, stk. 2, 2. pkt. er indsat ved § 1.2 i lov
nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022.
§ 216, stk. 1, 2. pkt. er indsat ved § 1.2 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023.
§ 216, stk. 3 er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 216, stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.,«.
§ 217. (Ophævet).
§ 217 er ophævet ved § 1.9 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, som skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf.
§ 260, end vold eller trussel om vold, straffes med fængsel indtil 4 år.
§ 218. Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale
retardering skaffer sig samleje med den pågældende, straffes med fængsel indtil
4 år.
§ 218, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer
sig samleje uden for ægteskab med den pågældende, straffes med fængsel indtil 4
år.
§ 218, stk. 2 er ophævet ved § 1.11 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Den, der skaffer sig samleje uden for ægteskab med en person, der befinder
sig i en tilstand, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig
handlingen, straffes med fængsel indtil 4 år, medmindre forholdet er omfattet af
§ 216.
§ 219. Med fængsel indtil 4 år straffes den, der er
1) ansat ved kriminalforsorgen, og som har samleje
med en person, der er optaget i en af kriminalforsorgens institutioner, og som er
undergivet den pågældendes myndighed,
2) ansat ved politiet, og som har samleje med en person,
der er frihedsberøvet og i politiets varetægt, eller
3) ansat ved eller tilsynsførende med døgninstitution
eller opholdssted for børn og unge, psykiatrisk afdeling, døgninstitution for personer
med vidtgående psykiske handicap eller lignende institution, og som har samleje
med nogen, der er optaget i institutionen.
§ 219 er ændret ved § 1.12 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, der er ansat eller tilsynsførende ved fængsel, forsorgshjem, børne- eller ungdomshjem,
hospital for sindslidende, institution for personer med vidtgående psykiske handicap
eller lignende institution, og som har samleje med nogen, der er optaget i institutionen,
straffes med fængsel indtil 4 år.
§ 220. Den, som ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige,
økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje
med den pågældende, straffes med fængsel indtil 1 år eller, såfremt forholdet er
begået over for en person under 18 år, med fængsel indtil 4 år. På tilsvarende vis straffes
en religiøs leder, som groft misbruger et mellem den religiøse leder og et medlem af dennes
menighed bestående afhængighedsforhold til at skaffe sig samleje med medlemmet.
§ 220 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 220 ændres »tjenstlige
eller økonomiske afhængighed skaffer sig samleje uden for ægteskab« til: »arbejdsmæssige,
økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed skaffer sig samleje«.
§ 220 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I
§ 220 ændres »under 21 år, med fængsel indtil 3 år« til: »under 18 år, med
fængsel indtil 4 år«.
§ 220, 2. pkt. er indsat ved § 1.4 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023.
§ 221. (Ophævet).
§ 221 er ændret ved § 1.15 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 221 ændres »6
år« til: »4 år«.
§ 221 er ændret ved § 1.16 i lov nr.
633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Med fængsel indtil 4 år straffes den, der tilsniger
sig samleje med en person, der vildfarende anser samlejet som ægteskabeligt eller
forveksler gerningsmanden med en anden.
§ 221 er ophævet ved § 1.5 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. Hidtidig formulering: § 221. Med
fængsel indtil 4 år straffes den, der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler gerningsmanden
med en anden.
§ 222. Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel
indtil 8 år, medmindre forholdet er omfattet af § 216, stk.
2.
Stk. 2. Har gerningsmanden skaffet sig samlejet
ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af enten tvang
eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.
Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det indgå
som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved at udnytte
sin fysiske eller psykiske overlegenhed.
I § 222, stk. 1, er straframmen ændret fra 6 år til 8 år ved § 1 i lov nr. 380 af 06.06.2002
fra d. 07.06.2002.
I § 222, stk. 2, er straframmen ændret fra 10 år til 12 år ved § 1 i
lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 222, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 501 af 17.06.2008 fra d. 18.06.2008. I § 222, stk. 2,
ændres »forskaffet« til: »skaffet«.
§ 222, stk. 3 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 501 af 17.06.2008 fra d. 18.06.2008.
§ 222, stk. 1 er ændret ved § 1.17 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år.
§ 222, stk. 2 er ændret ved § 1.18 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Har barnet været under 12 år, eller har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved
tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.
§ 222, stk. 3 er ophævet ved § 1.19 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, skal det indgå
som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse
af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.
§ 222, stk. 1, 2. pkt. er ophævet ved § 1.2 i
lov nr. 635 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. Hidtidig formulering:
Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden
har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.
§ 222, stk. 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 635 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016. I § 222, stk. 2, indsættes
efter »ved«: »udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af«.
§ 222, stk. 3 er indsat ved § 1.4 i
lov nr. 635 af 08.06.2016 fra d. 01.07.2016.
§ 222, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 226 af
15.02.2022 fra d. 01.03.2022. I § 222, stk. 1, ændres »som« til: »der«.
§ 222, stk. 2 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 226 af
15.02.2022 fra d. 01.03.2022. I § 222, stk. 2, ændres »ved brug af tvang« til: »ved brug af enten tvang«.
§ 222, stk. 3 er ændret ved § 1.5 i lov nr. 226 af
15.02.2022 fra d. 01.03.2022. I § 222, stk. 3, ændres »ved udnyttelse af« til: »ved at udnytte«.
§ 223. Den, som har samleje med eller ved uanstændigt forhold
krænker blufærdigheden hos en person under 18 år, der
er den skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning
eller opdragelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Med samme straf anses den, som under
groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person
under 18 år til samleje.
§ 223, stk. 1 er ændret ved § 1.20 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, som har samleje med en person under 18 år, der er den skyldiges adoptivbarn,
stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller
opdragelse, straffes med fængsel indtil 4 år.
§ 223, stk. 1 er ændret ved § 1.6 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 223, stk. 1, indsættes efter »samleje med«: »eller ved uanstændigt
forhold krænker blufærdigheden hos«, og efter »straffes med« indsættes: »bøde eller«.
§ 223 a. (Ophævet).
§ 223 a er gældende fra d. 01.07.1999.
§ 223 a er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 223 a er ændret fra d. 03.04.2003 ved § 1 i
lov nr. 228 af 02.04.2003
§ 223 a er ophævet ved § 1.21 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person
under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 224. Den, der medvirker til, at en person under
18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Den, der som
kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 224 er ophævet og indsat på ny ved § 1.21 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Bestemmelserne i §§ 216-223 a finder
tilsvarende anvendelse med hensyn til anden kønslig omgængelse end samleje.
§ 225. Bestemmelserne i §§ 216-224
finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje, herunder hvor
gerningspersonen formår forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv.
§ 225 er ophævet og indsat på ny ved § 1.21 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Bestemmelserne i §§ 216-220 og 222-223 a finder tilsvarende anvendelse med hensyn
til kønslig omgængelse med en person af samme køn.
§ 225 er ændret ved § 1.7 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 225 indsættes efter »samleje«: », herunder hvor gerningspersonen
formår forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv«.
§ 226. Den, der optager seksuelt materiale såsom fotografier, film el.lign.
af en person under 18 år med forsæt til at sælge eller på anden måde udbrede
materialet, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
§ 226 er ophævet og indsat på ny ved § 1.21 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Har i de tilfælde, hvor efter foranstående bestemmelser gerningens strafbarhed afhænger
af den krænkede persons fra det normale afvigende åndelige eller legemlige tilstand
eller af personens alder, gerningsmanden handlet uden kendskab til pågældendes tilstand
eller alder, og handlingen af denne grund ikke kan tilregnes ham som forsætlig,
bliver, hvis han dog har handlet uagtsomt, en forholdsmæssig mindre straf at anvende.
§ 226 er ændret ved § 1.8 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 226 ændres »pornografiske fotografier, film el.lign.«
til: »seksuelt materiale såsom fotografier, film el.lign.«
§ 227. Den, der medvirker til, at en person under 18
år deltager i en forestilling med seksuel optræden, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. Den, der som
tilskuer overværer en forestilling som nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person
under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 227 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.49 i
lov nr. 218 af 31.03.2004.
§ 227 er ophævet og indsat på ny ved § 1.21 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Straf efter §§ 216-226 kan nedsættes eller
bortfalde, når de personer, mellem hvilke kønslig omgængelse har fundet sted, er
indtrådt i ægteskab med hinanden eller har ladet deres partnerskab registrere.
§ 227, stk. 1 er ændret ved § 1.9 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 227, stk. 1, ændres »pornografisk« til: »seksuel«.
§ 228. Overtrædelse af
§§ 218 eller 222-224,
§ 225, jf. §§ 218 eller 222-224, § 226, § 227, stk. 1,
eller § 231, der som følge af gerningsmandens ukendskab til
forurettedes tilstand eller alder ikke kan tilregnes gerningsmanden som forsætlig,
straffes med en forholdsmæssig mindre straf, hvis gerningsmanden dog har handlet
uagtsomt.
§ 228 er ophævet og indsat på ny ved § 1.21 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, der
1) forleder nogen til at søge fortjeneste ved kønslig usædelighed med andre,
2) for vindings skyld forleder nogen til kønslig usædelighed med andre eller afholder
nogen, der driver erhverv ved kønslig usædelighed, fra at opgive det, eller
3) holder bordel,
straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der tilskynder eller bistår en person under
21 år til at søge erhverv ved kønslig usædelighed, samt den, der medvirker til en
persons befordring ud af riget, for at denne i udlandet skal drive erhverv ved kønslig
usædelighed eller benyttes til sådan usædelighed, når den befordrede person er under
21 år eller uvidende om formålet.
§ 228 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 2208
af 29.12.2020 fra d. 01.01.2021. To steder i § 228 udgår »§ 216, stk. 1, nr. 2,«.
§ 228 er ændret ved § 1.10 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 228 ændres »eller § 227, stk. 1« til: », § 227, stk. 1, eller § 231«.
§ 229. (Ophævet).
§ 229, stk. 3-5 er ophævet med virkning fra d. 01.07.1999. Hidtidig formulering:
Stk. 3. Med fængsel indtil 4 år straffes den
mandsperson, som helt eller delvis lader sig underholde af en kvinde, der driver
utugt som erhverv.
Stk. 4. Med fængsel indtil 1 år straffes den mandsperson, som imod politiets advarsel
deler bolig med en kvinde, der driver utugt som erhverv. En af politiet meddelt
advarsel har gyldighed for 5 år.
Stk. 5. De i stk. 3 og 4 givne straffebestemmelser finder ikke anvendelse på mandspersoner
under 18 år, over for hvem kvinden har underholdspligt.
§ 229, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 229, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 229 er ophævet ved § 1.21 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, der fremmer kønslig usædelighed ved for vindings skyld eller i oftere gentagne
tilfælde at optræde som mellemmand, eller som udnytter en andens erhverv ved kønslig
usædelighed, straffes med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder
med bøde.
Stk. 2. Den, der udlejer værelse i hotel eller gæstgiveri til benyttelse til erhvervsmæssig
utugt, straffes med fængsel indtil 1 år eller under formildende omstændigheder med
bøde.
§ 230. (Ophævet).
§ 230 er indsat ved
lov nr. 441 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
§ 230 er ændret ved § 1 i
lov nr. 280 af 25.04.2001 fra d. 01.07.2001 (Hæfte ophævet)
§ 230 er ændret fra d. 03.04.2003 ved § 1 i
lov nr. 228 af 02.04.2003.
§ 230, 1. og 2. pkt. er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 ved indføjelse af ordet særligt.
§ 230 er ophævet ved § 1.21 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, der optager utugtige
fotografier, film eller lignende af en person under 18 år med forsæt til at sælge
eller på anden måde at udbrede materialet, straffes med bøde eller fængsel indtil
2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare,
hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor
der er tale om optagelser af mere systematisk eller organiseret karakter.
§ 226 finder tilsvarende anvendelse.
§ 231. For grooming straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, som
systematisk eller ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed
opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til at udsætte den pågældende
for en seksualforbrydelse.
§ 231 er ændret ved
§ 1 i lov nr. 280 af 25.04.2001 fra d. 01.05.2001
§ 231 er ophævet ved § 1.21 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Har den, som skal dømmes
efter §§ 228 eller 229, tidligere været
dømt for nogen i disse bestemmelser omhandlet forbrydelse, eller har han for en
berigelsesforbrydelse været dømt til fængsel, kan straffen forhøjes med indtil det
halve.
§ 231 er indsat ved § 1.11 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023.
§ 232. Den, som ved uanstændigt forhold krænker
blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis forholdet
er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der
lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.
§ 232 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 232 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 232 er ændret ved § 1.22 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, som ved uterligt forhold krænker blufærdigheden eller giver offentlig forargelse,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.
§ 232, stk. 2 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 257 af 10.04.2018 fra d. 15.04.2018.
§ 233. Den, der driver virksomhed med, at
en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde,
straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Den, der i
øvrigt udnytter, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling
har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Det samme gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om betaling
har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i oftere gentagne
tilfælde at optræde som mellemmand.
Stk. 3. Den, der udlejer
værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte
om betaling har seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil
1 år.
§ 233 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 233 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 233 er ophævet og indsat på ny ved § 1.23 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, som opfordrer eller indbyder til utugt eller stiller usædelig levevis til skue
på en måde, der er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 233 a. Den, der ved
retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller ved
anden utilbørlig fremgangsmåde formår en anden til mod betaling eller løfte om betaling
at have seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 2
år.
§ 233 a er indsat ved § 1.23 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 234. Den, som sælger utugtige billeder eller genstande til
en person under 16 år, straffes med bøde.
§ 235. Den, som udbreder seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle
gengivelser el.lign. af personer under
18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses
navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold,
hvor der forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af
mere systematisk eller organiseret karakter.
Stk. 2. Den, som besidder eller
mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af
information gør sig bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre
visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter
ikke besiddelse af seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år,
hvis den pågældende samtykker i besiddelsen.
§ 235 er ændret ved
lov nr. 441 af 31.05.2000 fra d. 01.07.2000.
§ 235, stk. 1 er ændret ved § 1 i
lov nr. 280 af 25.04.2001 fra d. 01.07.2001 (Hæfte ophævet)
§ 235, stk.21 er ændret ved § 1 i
lov nr. 280 af 25.04.2001 fra d. 01.07.2001 (Hæfte ophævet)
§ 235 er ændret fra d. 03.04.2003 ved § 1 i
lov nr. 228 af 02.04.2003
§ 235, stk. 1, 1. og 2. pkt. er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 ved indføjelse af ordet særligt.
§ 235, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 319 af
28.04.2009 fra d. 01.07.2009. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Den, som besidder eller mod vederlag gør sig bekendt med utugtige fotografier
eller film, andre utugtige visuelle gengivelser eller lignende af personer under
18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 235, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 er ændret ved § 1.24 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. To steder i § 235, stk. 1, 1.
pkt., og to steder i § 235, stk. 2, ændres »utugtige«
til: »pornografiske«.
§ 235, stk. 3 er ændret ved § 1.25 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af utugtige billeder af en person,
der er fyldt 15 år, hvis den pågældende har givet sit samtykke til besiddelsen.
§ 235, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.12 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 235, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »pornografiske fotografier
eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende« til: »seksuelt materiale såsom fotografier,
film, andre visuelle gengivelser el.lign.«
§ 235, stk. 3 er ændret ved § 1.13 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 235, stk. 3, ændres »fotografier, film el.lign.« til: »seksuelt materiale«.
§ 235 a. Den, som fremstiller eller sælger eller på anden måde overdrager en dukke,
som fremstår som et barn, og som er konstrueret med et seksuelt formål for øje, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 2. Den, som besidder en dukke som nævnt i stk. 1, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år.
§ 235 a er indsat ved § 1.3 i
lov nr. 319 af 28.04.2009 fra d. 01.07.2009.
§ 235 a er ophævet ved § 1.26 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Den, der rekrutterer eller i øvrigt medvirker til, eller som udnytter, at en person
under 18 år deltager i en forestilling med utugtig optræden, straffes med bøde eller
fængsel indtil 2 år eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil
6 år. Som særlig skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv
udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvorlig
skade, eller hvor der er tale om forestillinger af mere systematisk eller organiseret
karakter.
Stk. 2. Den, der som tilskuer overværer en forestilling som nævnt i stk. 1 med deltagelse
af en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 235 a er indsat ved § 1.6 i lov nr. 226 af
15.02.2022 fra d. 01.03.2022.
§ 236. Når nogen dømmes efter §§ 216 eller 222, § 223, stk. 2,
§ 224, stk. 1, § 225, jf.
§§ 216 eller 222, § 223, stk. 2,
eller § 224, stk. 1, § 228, jf. en af
de foregående bestemmelser, § 232 eller
§ 262 a, stk. 2, kan der ved dommen gives den pågældende forbud mod
1) at opholde sig eller færdes i nærmere afgrænsede områder, hvor der er fare for, at den pågældende
vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed (opholdsforbud),
2) uden politiets tilladelse at lade børn under 18
år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder
sig børn under 18 år (boligforbud),
3) at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke
er ledsaget af en voksen (besøgsforbud),
4) gennem internettet eller et lignende system til
spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender den
dømte (kontaktforbud), eller
5) at udrejse (udrejseforbud).
Stk. 2. Forbud efter
stk. 1 omfatter ikke kontakt, ophold eller færden, som af særlige grunde må anses
for beføjet. Forbud efter stk. 1, nr. 2 og 3, omfatter ikke den dømtes børn eller
adoptivbørn. Politiet kan under særlige omstændigheder skriftligt meddele tilladelse
til, at en person, der er meddelt forbud efter stk. 1, nr. 5, kan foretage en specifik rejse.
Stk. 3. Forbud efter stk. 1, nr. 1-4, kan
gives, når det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om den dømtes
person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at der er fare
for, at den dømte vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed, og at forbuddet
vil være egnet til at forebygge denne fare.
Stk. 4. Forbud efter stk. 1, nr. 5, kan gives, når det efter karakteren
af det begåede forhold og oplysningerne om den dømtes person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages,
at der er fare for, at den dømte vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed i udlandet, og at
forbuddet vil være egnet til at forebygge denne fare.
Stk. 5. Forbud gives indtil videre, jf. dog stk. 6. Forbud kan dog gives på tid
fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.
Stk. 6. Forbud efter stk. 1, nr. 5, gives på tid fra 1 til 5 år regnet
fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende
karakter forlænges forbuddet tilsvarende.
Stk. 7. Forbud må
ikke stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold,
hensynet til dem, som forbuddet skal beskytte, og karakteren af det begåede forhold.
Stk. 8. Når forbud
er givet indtil videre, kan den dømte efter 5 års forløb regnet fra endelig dom
forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om forbuddets opretholdelse
for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren tillade,
at indbringelse for retten sker tidligere.
§ 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse.
Hvis afgørelsen går ud på, at forbuddet helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet
på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.
Stk. 9. Når et forbud er givet efter stk. 1, nr. 5, kan den dømte
efter 1 års forløb regnet fra løsladelse eller udskrivning forlange, at anklagemyndigheden indbringer
spørgsmålet om forbuddets opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan
justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere.
§ 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen
træffes ved kendelse. Hvis afgørelsen går ud på, at forbuddet helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet
på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 1 års forløb.
Stk. 10. Overtrædelse
af et forbud efter stk. 1 straffes med fængsel indtil 2 år.
Stk. 11. Politiet fører tilsyn med dømtes overholdelse af forbud
efter stk. 1, nr. 1-4. Politiet kan som led i tilsynets gennemførelse uden retskendelse skaffe sig adgang til
den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Politiet
kan endvidere uden retskendelse foretage undersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande, som
den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold.
Stk. 12. Tilsyn efter stk. 11 skal udføres så skånsomt, som
omstændighederne tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt forhold til
tilsynets formål.
Stk. 13. Politiet kan videregive oplysninger til indehavere og
ledere af virksomheder, institutioner m.v. om, hvilke personer der har fået forbud efter stk. 1, nr. 1,
mod at opholde sig eller færdes i den pågældende virksomhed, institution m.v. Videregivelse må kun ske
i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbud efter stk. 1, nr. 1. Oplysningerne må kun
behandles af modtagerne i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til håndhævelse af forbuddet.
Stk. 14. Modtagerne har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 13
nævnte oplysninger. Det samme gælder andre personer, som i medfør af regler fastsat efter stk. 15, nr. 3,
kan behandle de pågældende oplysninger. §§ 152 og
152 c-152 f
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 15. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
1) gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 11, herunder om tilsynets hyppighed,
2) politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 13,
3) modtagernes tavshedspligt og opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 13, herunder
om, at oplysningerne i nødvendigt omfang kan behandles af andre ansatte end de i stk. 13 nævnte,
4) klage over politiets dispositioner i forbindelse med tilsyn som nævnt i stk. 11,
5) tilladelser efter stk. 2, 3. pkt., herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser
og tilbagekaldelse af tilladelser, og
6) straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr. 3.
§ 236, stk. 4 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 236 er ændret ved § 1.27 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Når nogen dømmes efter §§ 216, 217, 218, stk. 1, 222 eller
223, stk. 2, eller efter §§ 224, 225
eller 226, jf. en af fornævnte bestemmelser, eller efter
§ 232, kan der ved dommen gives den pågældende pålæg om ikke
at indfinde sig i offentlige parker eller anlæg, på fælleder, ved skoler og legepladser,
ved opdragelseshjem, ved sindssygehospitaler og institutioner for personer med vidtgående
psykiske handicap, i bestemt angivne skove og på bestemt angivne badeanstalter og
strandbredder.
Stk. 2. Der vil derhos ved dommen kunne gives personer, der dømmes efter de i stk.
1 nævnte paragraffer eller efter §§ 228 og 229,
pålæg om, at de ikke må lade børn under 18 år tage ophold i deres bolig eller uden
politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn
under nævnte alder. Pålægget gælder dog ikke med hensyn til børn, over for hvilke
den domfældte har forsørgelsespligt.
Stk. 3. Når der er forløbet 3 år efter straffens udståelse, kan den dømte forlange
spørgsmålet om ophævelse af et pålæg efter stk. 1 eller 2 forelagt retten. Begæringen
fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer spørgsmålet
for retten. § 59, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Tages begæringen ikke til følge, kan
den dømte ikke fremsætte ny begæring, før der er forløbet 3 år fra kendelsens afsigelse.
Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse
for retten sker før udløbet af denne frist.
Stk. 4. Overtrædelse af de i henhold til stk. 1 og 2 meddelte pålæg straffes med
fængsel indtil 4 måneder.
§ 236, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 1.1 i lov
nr. 1425 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 236, stk. 1, nr. 1, ændres »et nærmere afgrænset område i
nærheden af gerningsstedet« til: »nærmere afgrænsede områder, hvor der er fare for, at den pågældende vil
begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed«.
§ 236, stk. 3 er ændret ved § 1.2 i lov
nr. 1425 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 236, stk. 3, udgår »nærliggende«.
§ 236, stk. 4 er ændret ved § 1.3 i lov
nr. 1425 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. Hidtidig formulering:
Stk. 4. Forbud gives på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom eller indtil videre.
§ 236, stk. 7 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 1425 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020. I § 236, stk. 7, ændres »4 måneder« til: »2 år«.
§ 236, stk. 8-12 er indsat ved § 1.5 i lov
nr. 1425 af 17.12.2019 fra d. 01.01.2020.
§ 236, stk. 1, nr. 3 er ændret ved § 1.7 i lov
nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022. I § 236, stk. 1, nr. 3, udgår »eller«.
§ 236, stk. 1, nr. 4 er ændret ved § 1.8 i lov
nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022. I § 236, stk. 1, nr. 4, ændres »(kontaktforbud).«
til: »(kontaktforbud), eller«.
§ 236, stk. 1, nr. 5 er indsat ved § 1.9 i lov
nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022.
§ 236, stk. 2, 3. pkt. er indsat ved § 1.10 i lov
nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022.
§ 236, stk. 3 er ændret ved § 1.11 i lov
nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022. I § 236, stk. 3, indsættes efter »Forbud«: »efter stk. 1, nr. 1-4,«.
§ 236, stk. 4 er indsat ved § 1.12 i lov
nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022. Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 236, stk. 4, der bliver stk. 5, er ændret ved § 1.13 i lov nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022. I § 236, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5,
1. pkt., indsættes efter »indtil videre«: », jf. dog stk. 6«.
§ 236, stk. 6 er indsat ved § 1.14 i lov nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 236, stk. 9 er indsat ved § 1.15 i lov nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022. Stk. 7-12 bliver herefter stk. 10-15.
§ 236, stk. 8, der bliver stk. 11, er ændret ved § 1.16 i lov nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022. I § 236, stk. 8, 1. pkt., der bliver
stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: », nr. 1-4«.
§ 236, stk. 9, der bliver stk. 12, er ændret ved § 1.17 i lov nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022. I § 236, stk. 9, der bliver stk. 12,
ændres »stk. 8« til: »stk. 11«.
§ 236, stk. 11, der bliver stk. 14, er ændret ved § 1.18 i lov nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022. I § 236, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 14,
1. pkt., ændres »stk. 10« til: »stk. 13«, og i 2. pkt. ændres »stk. 12, nr. 3« til: »stk. 15, nr. 3«.
§ 236, stk. 12, nr. 1, der bliver stk. 15, nr. 1, er ændret ved § 1.19 i
lov nr. 226 af 15.02.2022
fra d. 01.03.2022. I § 236, stk. 12, nr. 1, der bliver stk. 15, nr. 1, ændres »stk. 8« til: »stk. 11«.
§ 236, stk. 12, nr. 2 og 3, der bliver stk. 15, nr. 2 og 3, er ændret ved § 1.20 i
lov nr. 226 af 15.02.2022
fra d. 01.03.2022. I § 236, stk. 12, nr. 2, der bliver stk. 15, nr. 2, og to steder i stk. 12, nr. 3, der
bliver stk. 15, nr. 3, ændres »stk. 10« til: »stk. 13«.
§ 236, stk. 12, nr. 4, der bliver stk. 15, nr. 4, er ændret ved § 1.21 i
lov nr. 226 af 15.02.2022
fra d. 01.03.2022. I § 236, stk. 12, nr. 4, der bliver stk. 15, nr. 4, ændres »stk. 8 og« til: »stk. 11,«.
§ 236, stk. 15, nr. 5 er indsat ved § 1.22 i lov nr. 226 af 15.02.2022 fra d. 01.03.2022. Nr. 5 bliver herefter nr. 6.
25. kapitel: Forbrydelser mod liv og legeme
§ 237. Den, som
dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
§ 238. Dræber en moder sit barn under eller straks efter
fødselen, og det må formodes, at hun har handlet i nød, af frygt for vanære eller
under påvirkning af en ved fødselen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed,
straffes hun med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Er forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og
har handlingen ikke påført barnet skade, kan straf bortfalde.
§ 239. Den, som dræber en anden efter dennes bestemte
begæring, straffes med fængsel indtil 3 år.
§ 239 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 240. Den, som medvirker til, at nogen berøver sig
selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 240 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 240 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.50 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 241. Den, som uagtsomt
forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller
under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 10 år. Er forholdet begået
i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de
groveste hastighedsovertrædelser, anses
dette som en særlig skærpende omstændighed.
§ 241 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen).
I § 241, er strafferammen ændret fra 4 år til 8 år ved § 1 i
lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 241 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 ved indføjelse af ordet særligt.
§ 241, 2. pkt. er indsat fra d. 25.06.2005 ved § 1.1 i
lov nr. 559 af 24.06.2005
§ 241 er ændret ved § 2.1 i
lov nr. 716 af 25.06.2010 fra d. 01.07.2010. I § 241, 2. pkt.,
indsættes efter »spirituskørsel«: », overtrædelse af færdselslovens § 54, stk.
1 eller 2,«.
§ 241 er ændret ved § 1.2 i lov nr. 290
af 27.02.2021 fra d. 01.03.2021. I § 241, 1. pkt., ændres »8 år« til: »10 år«.
§ 241 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 290
af 27.02.2021 fra d. 01.03.2021. I § 241, 2. pkt., ændres »eller særligt hensynsløs kørsel,«
til: »særligt hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser,«.
§ 242. Den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred,
systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes
for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 242 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 2600 af 28.12.2021
fra d. 01.01.2022.
§ 243. Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens
husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange
over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende
adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af
negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med
bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 243 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 329 af 30.03.2019
fra d. 01.04.2019.
§ 243 er ændret ved § 1.3 i lov nr. 415
af 13.03.2021 fra d. 15.03.2021. I § 243 indsættes efter »anden,«: »herunder ved udøvelse af negativ
social kontrol,«.
§ 244. Den, som øver vold mod
eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil
3 år.
Stk. 2. Begås forhold, som er nævnt i stk. 1,
gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til den forurettedes
husstand, uden at forholdet er omfattet af § 245, kan straffen
stige til fængsel indtil 6 år.
§ 244 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
I § 244 er strafferammen ændret fra 1 år og 6 måneder til 3 år ved § 1 i
lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 244, stk. 2 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 718 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 244, stk. 2 er ændret ved § 2.1 i lov
nr. 452 af 20.04.2022 fra d. 01.05.2022. I § 244, stk. 2, ændres »der« til: »som«.
§ 245. Den, der udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig
karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år.
Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge,
skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed. Det skal endvidere betragtes
som en særligt skærpende omstændighed, hvis legemsangrebet eller mishandlingen er begået
mod en person under 18 år af en person i eller nært knyttet til den forurettedes husstand.
Stk. 2. Den, der uden for de i stk. 1 nævnte
tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel
indtil 6 år.
I § 245, stk. 1 og stk. 2, er strafferammen ændret fra 4 år til 6 år
ved § 1 i lov nr.
380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 245 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 358 af 29.04.2018 fra d. 01.05.2018. I § 245, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, ændres »som« til: »der«.
§ 245, stk. 1, 3. pkt. er indsat ved § 2.2 i lov
nr. 452 af 20.04.2022 fra d. 01.05.2022.
§ 245 a. Den, der ved et legemsangreb med eller uden
samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre kønsorganer helt
eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.
§ 245 a er indsat fra d. 29.05.2003 ved
lov nr. 386 af 28.05.2003.
§ 245 a er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 358 af 29.04.2018 fra d. 01.05.2018. I § 245 a ændres »som« til:
»der«.
§ 246. Har et legemsangreb omfattet af § 245 eller
§ 245 a været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige
skader eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder,
kan straffen stige til fængsel i 10 år.
I § 246 er straframmen ændret fra 8 år til 10 år ved § 1 i
lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 246 er ændret fra d. 29.05.2003 ved
lov nr. 386 af 28.05.2003.
§ 246 er ændret ved
lov nr. 358 af 29.04.2018 fra d. 01.05.2018. I § 246 ændres », der er omfattet
af § 245 eller § 245 a,« til: »omfattet af § 245 eller § 245 a«.
§ 247. Begås nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 243-246, af en person, der tidligere er
dømt for forsætligt
legemsangreb, for psykisk vold eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold,
kan straffen forhøjes med indtil det halve.
Stk. 2. Det samme gælder, når en lovovertrædelse som
nævnt i §§ 244-246 begås over for en person, der efter karakteren
af sit arbejde er særlig udsat for vold.
§ 247, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 329 af 30.03.2019 fra d. 01.04.2019.
I § 247, stk. 1, ændres »§§ 244-246« til: »§§ 243-246«, og efter »legemsangreb« indsættes: », for psykisk vold«.
§ 248. For legemsangreb under slagsmål, eller når den
angrebne har øvet gengæld mod angriberen, kan straffen under særlig formildende
omstændigheder bortfalde.
§ 249. Den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade
på legeme eller helbred, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller
under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået
i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller
de groveste hastighedsovertrædelser, anses
dette som en særlig skærpende omstændighed.
§ 249 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
I § 249 er straframmen ændret fra 4 år til 8 år ved § 1 i
lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 249 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 ved indføjelse af ordet særligt.
§ 249, 2. pkt. er indsat fra d. 25.06.2005 ved § 1.2 i
lov nr. 559 af 24.06.2005
§ 249 er ændret ved § 2.2 i
lov nr. 716 af 25.06.2010 fra d. 01.07.2010. I § 249, 2. pkt.,
indsættes efter »spirituskørsel«: », overtrædelse af færdselslovens § 54, stk.
1 eller 2,«.
§ 249 er ændret ved § 1.4 i lov nr. 290
af 27.02.2021 fra d. 01.03.2021. I § 249, 2. pkt., ændres »eller særligt hensynsløs kørsel,«
til: »særligt hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser,«.
§ 250. Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller
forlader en under den pågældendes varetægt stående person i en sådan tilstand, straffes
med fængsel indtil 8 år.
§ 250 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.51 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under hans varetægt
stående person i sådan tilstand, straffes med fængsel, der, når handlingen har medført
døden eller grov legemsbeskadigelse, under i øvrigt skærpende omstændigheder kan
stige til 8 år.
§ 251. En kvinde, der ved sin barnefødsel på uforsvarlig
måde udsætter barnet for alvorlig fare, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år.
§ 251 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 251 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.52 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. I § 251, 1. pkt.,
ændres »fængsel indtil 1 år« til: »bøde eller fængsel indtil 1 år«, og 2. pkt. ophæves. Hidtidig formulering for
2. pkt.: Straffen kan nedsættes eller bortfalde,
hvis barnet lever uden at have taget skade.
§ 252. Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings
skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder nærliggende fare
for nogens liv eller førlighed.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der på
hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig
sygdom.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter
forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse, hvilke sygdomme der er omfattet af stk. 2.
§ 252, stk. 2 er ændret og stk. 3 er indsat pr. d. 01.07.2001, jfr. §
1 i lov nr. 468 af
07.06.2001
§ 252 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
I § 252, stk. 1, er straframmen ændret fra 4 år til 8 år ved § 1 i
lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 252, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 1832 af 08.12.2020 fra d. 15.12.2020. I § 252, stk. 1, ændres »måde« til: »vis«.
§ 252, stk. 1 er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 290 af 27.02.2021 fra d. 01.03.2021. I § 252, stk. 1, ændres »volder« til: »forvolder«.
§ 253. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som,
uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre,
undlader
1) efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller
2) at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af
nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer, der er
ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.
Stk. 2. Med fængsel
indtil 2 år straffes den, der overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld,
hvorved nogen er tilføjet betydelig personskade.
§ 253 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte ændret til
fængsel)
§ 253 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.53 i
lov nr. 218 af 31.03.2004 (»3 måneder« ændret til: »2 år«.)
§ 253, stk. 2 er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 498 af 17.06.2008 fra d. 18.06.2008.
§ 253, stk. 2 er ændret ved § 1.6 i lov
nr. 290 af 27.02.2021 fra d. 01.03.2021. I § 253, stk. 2, ændres »som« til: »der«.
§ 254. Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes
den, som forsætligt eller uagtsomt overlader barn under 15 år, sindssyg, mentalt
retarderet eller beruset person farligt våben eller sprængstof.
§ 254 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte ændret til
fængsel)
§ 255. (Ophævet).
§ 255, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 255, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte ændret til
fængsel)
§
255 er ophævet fra d. 01.01.2002, jfr. § 4 i
lov nr. 461 af 07.06.2001.
Hidtidig formulering: § 255. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes
den mand, som modvillig unddrager sig fra at yde en af ham uden for ægteskab besvangret
kvinde den til hendes nedkomst fornødne hjælp, hvis hun derved kommer i nød.
Stk. 2. Undlader nogen, der er vidende om, at en til hans husstand hørende kvindes
nedkomst er nær forestående, at yde hende den i denne anledning fornødne bistand,
straffes han med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.
§ 256. (Ophævet).
§ 257. (Ophævet).
§ 258. (Ophævet).
§ 259. (Ophævet).
26. kapitel: Forbrydelser mod den personlige frihed
§
260. Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den,
som
1) ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse
eller om at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller
at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller
undlade noget,
2) ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte
sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade noget,
for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som
truslen angår.
Stk. 2. Tvinges nogen til at indgå ægteskab
eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller til at indgå i et andet
ægteskabslignende forhold, eller fastholdes nogen ved tvang i et sådant ægteskab eller forhold,
kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.
Stk. 3. Tvinges nogen til at bære
en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan straffen stige til
fængsel indtil 4 år.
§ 260, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 260, stk. 2 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 316 af 30.04.2008 fra d. 01.05.2008.
§ 260, stk. 3 er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 651 af 15.06.2010 fra d. 01.07.2010.
§ 260, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 434 af 01.05.2013 fra d. 03.05.2013. I § 260, stk. 2,
indsættes efter »ægteskab«: »eller til en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed«.
§ 260, stk. 2 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 415 af 13.03.2021 fra d. 15.03.2021. I § 260, stk. 2, indsættes efter »gyldighed«: »eller til at indgå
i et andet ægteskabslignende forhold, eller fastholdes nogen ved tvang i et sådant ægteskab eller forhold«.
§ 260 a. Den, som forestår en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller
indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som lader sit barn indgå i en
religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold, og den, som efter
at være fyldt 18 år frivilligt indgår i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet
ægteskabslignende forhold med en person under 18 år.
§ 260 a er indsat ved § 1.5 i
lov nr. 415 af 13.03.2021
fra d. 15.03.2021.
§
261. Den, som berøver en anden friheden, straffes med bøde eller fængsel
indtil 4 år.
Stk. 2. Sker det for vindings skyld, eller
har frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået i, at nogen uberettiget holdes
i forvaring som sindssyg eller mentalt retarderet eller bringes i fremmed krigstjeneste
eller i fangenskab eller anden afhængighed i fremmed land, er straffen fængsel indtil
12 år
Stk. 3. Den, som ved grov uagtsomhed forvolder
en frihedsberøvelse af den i stk. 2 nævnte art, straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder
§ 261, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 261, stk. 1 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.25 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 261, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.54 i
lov nr. 218 af 31.03.2004 (»fængsel fra 1 til 12 år« ændret til: »fængsel
indtil 12 år«.)
§ 261, stk. 3 er indsat fra d. 01.04.2004 ved § 1.54 i
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 262. (Ophævet).
§ 262 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet med fængsel indtil 4 måneder)
§ 262, stk. 2 er ophævet ved
lov nr. 465 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001.
§ 262 er ophævet fra d. 01.04.2004 ved § 1.55 i
lov nr. 218 af 31.03.2004 Hidtidig formulering:
Den, som ved grov uagtsomhed forvolder en frihedsberøvelse af den i § 261, stk.
2, nævnte art, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
Stk. 2. Påtale kan bortfalde efter den forurettedes begæring.
§ 262
a. For menneskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den, der rekrutterer,
transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person, hvor der
anvendes eller har været anvendt
1) ulovlig tvang efter § 260,
2) frihedsberøvelse efter § 261,
3) trusler efter § 266,
4) retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller
5) anden utilbørlig fremgangsmåde
med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af seksuelt materiale såsom
fotografier eller film, forestilling med seksuel optræden, tvangsarbejde, slaveri
eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af organer.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der med
henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af
seksuelt materiale såsom fotografier eller film, forestilling med seksuel optræden,
tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller
fjernelse af organer
1) rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en
person under 18 år eller
2) yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en
person, som har myndighed over den forurettede, og den, der modtager sådan betaling
eller anden fordel.
§ 262 a er indsat ved § 1 i
lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 262 a, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 275 af 27.03.2012 fra 28.03.2012. I § 262 a, stk. 1, ændres »8 år«
til: »10 år«.
§ 262 a, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 275 af 27.03.2012 fra 28.03.2012. I § 262 a, stk. 1 og 2, indsættes
efter »slaveri eller slaverilignende forhold«: », strafbare handlinger«.
§ 262 a er ændret ved § 1.28 i
lov nr. 633 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. I § 262 a, stk. 1 og 2, ændres
»kønslig usædelighed« til: »prostitution, optagelse af pornografiske fotografier
eller film, forestilling med pornografisk optræden«.
§ 262 a, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 262 a, stk. 1 og 2, ændres »pornografiske«
til: »seksuelt materiale såsom«, og »pornografisk« ændres til: »seksuel«.
§ 262 b.
For menneskeudnyttelse straffes med fængsel indtil 6 år den, der ved
udnyttelse af en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt,
letsind eller et bestående afhængighedsforhold rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager vedkommende til arbejde under åbenlyst urimelige forhold. På samme måde straffes
den, der under de i 1. pkt. nævnte omstændigheder udnytter en person til prostitution, optagelse af
seksuelt materiale såsom fotografier eller film eller forestilling med seksuel optræden.
§ 262 b er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 696 af 24.05.2022 fra d. 01.06.2022.
§ 262 b er ændret ved § 1.14 i lov
nr. 741 af 13.06.2023 fra d. 01.07.2023. I § 262 b, 2. pkt., ændres »pornografiske« til: »seksuelt materiale
såsom«, og »pornografisk« ændres til: »seksuel«.
27. kapitel: Freds- og ærekrænkelser
§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der
uberettiget skaffer sig adgang til en andens datasystem eller data, som er bestemt til at
bruges i et datasystem.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der,
uden at forholdet er omfattet af stk. 1, uberettiget
1) åbner et brev eller en anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med
indholdet eller
2) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum,
telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i et lukket møde, som
den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har
skaffet sig adgang.
Stk. 3. Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2, med forsæt
til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder
eller under andre særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.
På samme måde straffes de forhold, der er nævnt i stk. 1, når der er tale om overtrædelser af
mere systematisk eller organiseret karakter.
§ 263, stk. 1 og 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 263, stk. 2 og 3 er ændret ved § 1.5 og § 1.6 i
lov nr. 352 af 19.05.2004 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget skaffer
sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges
i et anlæg til elektronisk databehandling.
Stk. 3. Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller
gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under
andre særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.
§ 263 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 1719 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 263. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den,
som uberettiget
1) bryder eller unddrager nogen et brev, telegram eller anden lukket meddelelse
eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet,
2) skaffer sig adgang til andres gemmer,
3) ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i
enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket
møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.
Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år
og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger
eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem.
Stk. 3. Begås de i stk. 1 eller 2 nævnte forhold
med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds
erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændigheder, kan straffen
stige til fængsel indtil 6 år. På samme måde straffes de i stk. 2 nævnte forhold,
når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.
§ 263 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den,
der uberettiget
1) erhvervsmæssigt sælger eller i en videre kreds udbreder et adgangsmiddel til et datasystem,
2) videregiver et større antal adgangsmidler til et datasystem eller
3) skaffer sig eller videregiver et adgangsmiddel til et datasystem,
a) der er samfundsvigtigt, jf. § 193,
b) der behandler oplysninger, som er omfattet af
artikel 9, stk. 1, eller
artikel 10 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger, eller
c) hvortil adgangen er forbeholdt betalende brugere.
Stk. 2. Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1, under særligt
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen m.v. sker i særlig stort omfang
eller indebærer særlig risiko for betydelig skade eller omfattende misbrug, eller hvor
både stk. 1, nr. 1 og nr. 3, litra c, er overtrådt.
§ 263 a er indsat fra d. 01.07.2004, jf. § 1.7 i
lov nr. 352 af 19.05.2004
§ 263 a, stk. 3, nr. 2 er ændret ved § 6.1 i
lov nr. 503 af 23.05.2018 fra d. 25.05.2018. I § 263 a, stk. 3, nr. 2, ændres
»§ 7, stk. 1, eller § 8, stk. 1, i lov om behandling af personoplysninger« til:
»artikel 9, stk. 1, eller artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger«.
§ 263 a er ændret ved § 1.5 i lov
nr. 1719 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 263 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6
måneder straffes den, der uretmæssigt erhvervsmæssigt sælger eller i en videre kreds
udbreder en kode eller andet adgangsmiddel til et ikke offentligt tilgængeligt informationssystem,
hvortil adgangen er beskyttet med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der uretmæssigt
videregiver et større antal koder eller andre adgangsmidler som nævnt i stk. 1.
Stk. 3. På samme måde straffes den, der uretmæssigt
skaffer sig eller videregiver en kode eller andet adgangsmiddel som nævnt i stk. 1 til
1) et samfundsvigtigt informationssystem, jf.
§ 193, eller
2) et informationssystem, der behandler følsomme oplysninger, som er omfattet
af artikel 9, stk. 1,
eller artikel 10 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger, om flere personers personlige forhold.
Stk. 4. Sker den i stk. 1-3 nævnte videregivelse
m.v. under særligt skærpende omstændigheder, er straffen fængsel indtil 6 år. Som
særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen m.v.
sker i særlig stort omfang eller indebærer særlig risiko for betydelig skade.
§ 264. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget
1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,
2) skaffer sig adgang til andres gemmer eller
3) undlader at forlade fremmed område efter at være opfordret dertil.
Stk. 2. Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, med
forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds
erhvervshemmeligheder, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder,
kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændighed anses
navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under sådanne omstændigheder, at det påfører
andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.
§ 264 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 264, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.56 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
Begås det i stk. 1, nr. 1, nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller gøre
sig bekendt med oplysninger om en virksomheds erhvervshemmeligheder eller under
andre særlig skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.
§ 264 er ændret ved § 1.6 i lov
nr. 1719 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 264. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget
1) skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,
2) undlader at forlade fremmed grund efter at være opfordret dertil.
Stk. 2. Begås det i stk. 1, nr. 1, nævnte forhold
med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en virksomheds
erhvervshemmeligheder, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder,
kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændighed anses
navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under sådanne omstændigheder, at det
påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.
§ 264 a. Den, der uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på
et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager
sådanne personer.
§ 264 a er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 264 a er ændret ved § 1.7 i lov
nr. 1719 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 264 a, 1. pkt., ændres »som« til: »der«.
§ 264 b. Den, der uberettiget ved hjælp af en gps eller et andet lignende
apparat registrerer en andens færden, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 264 b er indsat ved § 1.8 i
lov nr. 1719 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019.
§ 264 c. De i §§ 263,
264, 264 a og 264 b
indeholdte straffebestemmelser finder
tilsvarende anvendelse på den, der uden at have medvirket til gerningen uberettiget
skaffer sig eller udnytter oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelsen.
§ 264 c er ændret fra d. 01.07.2004, jf. § 1.7 i
lov nr. 352 af 19.05.2004.
§ 264 c er ændret ved § 1.9 i lov
nr. 1719 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 264 c ændres »og 264 a« til: », 264 a og 264 b«,
og »skaffer sig eller uberettiget udnytter« ændres til: »uberettiget skaffer sig eller udnytter«.
§ 264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens
private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder,
der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse,
hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
Stk. 2. Foreligger der under hensyn til oplysningernes
eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.
§ 264 d er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen).
§ 264 d, stk. 2 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 257 af 10.04.2018 fra d. 15.04.2018.
§ 264 d, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i lov
nr. 1719 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. I § 264 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »den, der«
til: »den, som«, og »offentligheden« ændres til: »en bredere offentlighed«.
§ 264 e. For identitetsmisbrug straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder den, der uberettiget
1) anvender oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til
på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person eller
2) videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person,
herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.
§ 264 e er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 292 af 08.03.2022 fra d. 01.04.2022.
§ 265.
(Ophævet).
§ 265 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 265 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.57 i
lov nr. 218 af 31.03.2004 (»6 måneder« ændret til: »2 år«.)
§ 265 er ophævet ved § 22.1 i
lov nr. 112 af 03.02.2012 fra 01.03.2012. Hidtidig formulering:
§ 265. Den, der krænker nogens fred ved trods forud af politiet given advarsel at
trænge ind på ham, forfølge ham med skriftlige henvendelser eller på anden lignende
måde forulempe ham, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. En af politiet
meddelt advarsel har gyldighed for 5 år.
§ 266. Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde
alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage
en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det
betragtes som en skærpende omstændighed, at truslen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer
i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at forhindre den forurettede i at gøre
brug af sin ytringsfrihed i den offentlige debat.
§ 266 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 266, stk. 2 er indsat ved § 1.5 i lov
nr. 2601 af 28.12.2021 fra d. 01.01.2022.
§ 266 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes
den, der, uden at forholdet omfattes af §§
136 og 266, offentligt fremsætter udtalelser, der tilstræber
at fremkalde voldshandlinger eller hærværk.
§ 266 a er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 266 a er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse
i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe
af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale
eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende
gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes
som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.
§ 266 b, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 266 b, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 ved indføjelse af ordet særligt.
§ 266 b, stk. 1 er ændret ved § 4.3 i lov
nr. 2591 af 28.12.2021 fra d. 01.01.2022. I § 266 b, stk. 1, ændres », tro eller« til: »eller tro eller
sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes«, og efter »seksuelle orientering,«
indsættes: »kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika,«.
§ 266 c. (Ophævet).
§ 266 c er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet med fængsel indtil 4 måneder).
§ 266 c er ophævet ved § 1.11 i lov
nr. 1719 af 27.12.2018 fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 266 c. Den, der, efter at en sag har fundet sin
afgørelse, med hensyn til denne på ny fremsætter de underkendte beskyldninger mod
den samme person så hyppigt, at deres fremsættelse udarter til forfølgelse, straffes,
når oplysningerne er egnet til at skade den pågældende i offentlighedens omdømme,
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 267. Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse
eller foretager en handling, der er egnet til at krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med
bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog §§ 268 og 269.
Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke, hvis ærekrænkelsen angår en afdød og er
begået senere end 20 år efter dødsfaldet, medmindre forholdet er omfattet af § 268.
§ 267, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet med fængsel indtil 4 måneder)
§ 267, stk. 2 og 3 er ophævet fra d. 01.04.2004 ved § 1.58 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i § 119, stk. 2, nævnte personer
i anledning af udførelsen af deres tjeneste eller hverv, uden at bestemmelserne
i straffelovens § 121 kommer til anvendelse, bliver dette ved straffens udmåling
at betragte som en skærpende omstændighed, og straffen kan da stige til fængsel
indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved straffens udmåling bliver det at betragte som en skærpende omstændighed,
at fornærmelsen er fremsat i trykt skrift eller på anden måde, hvorved den får en
større udbredelse, eller på sådanne steder eller til sådanne tider, at det i høj
grad forøger det krænkende i ytringen.
§ 267 er ophævet, og ny § 267 er indsat, ved § 1.12 i
lov nr. 1719 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 267. Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige
ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold,
der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 267 a. (Ophævet).
§ 267 a er ophævet fra d. 01.04.2004 ved § 1.58 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
Har nogen på den i § 267, stk. 3, angivne måde fremsat en udtalelse, der indeholder
en usandfærdig sigtelse mod en anden for forhold, der, hvis den var sand, ville
gøre denne uværdig til at beklæde offentlige hverv, skal der, når den, der har fremsat
sigtelsen, påstås idømt straf for ærekrænkelse, hverken ved afgørelsen af skyldspørgsmålet
eller ved straffens fastsættelse kunne tages hensyn til påstand om, at den i samfundet
i almindelighed gældende vurdering af sigtelsens utilbørlighed ikke skal finde anvendelse.
§ 268. Den straf, der er nævnt i § 267, kan stige til
fængsel indtil 2 år, hvis
1) en alvorlig beskyldning er usand eller
2) en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie og beskyldningen
er egnet til væsentligt at skade den forurettede.
§ 268 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte udgået)
§ 268 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.59 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. I § 268, 1. pkt., ændres »med fængsel indtil
2 år« til: », og den i § 267 nævnte straf kan da stige til fængsel i 2 år«.
§ 268, 2. pkt. er ophævet fra d. 01.04.2004 ved § 1.60 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering for 2. pkt.:
Er sigtelsen ikke fremsat eller udbredt offentligt, kan straffen under formildende
omstændigheder gå ned til bøde.
§ 268 er ophævet, og ny § 268 er indsat, ved § 1.12 i
lov nr. 1719 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 268. Er en sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre
vidende, eller har gerningsmanden savnet rimelig grund til at anse den for sand,
straffes gerningsmanden for bagvaskelse, og den i § 267 nævnte
straf kan da stige til fængsel i 2 år.
§ 269. En ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en sammenhæng, hvor
der var rimelig anledning til den.
Stk. 2. Ved vurderingen efter stk. 1 skal der bl.a. tages hensyn til,
om sandheden af en beskyldning bevises, eller om der var et tilstrækkeligt faktuelt grundlag
for ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller udbredelsen heraf skete i god tro og til varetagelse
af en anerkendelsesværdig interesse.
Stk. 3. Der kan ikke føres bevis for en strafbar handling, hvis den,
beskyldningen rettes mod, er frifundet for handlingen ved endelig dom.
§ 269 er ophævet, og ny § 269 er indsat, ved § 1.12 i
lov nr. 1719 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 269. En sigtelse er straffri, når dens sandhed bevises,
såvel som når den, der i god tro fremsætter sigtelsen, har været forpligtet til
at udtale sig eller har handlet til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse
eller af eget eller andres tarv.
Stk. 2. Straf kan bortfalde, når der oplyses
omstændigheder, som gav føje til at anse sigtelsen for sand.
§ 270. Er en beskyldning ubeføjet, optages der efter forurettedes påstand
en bemærkning herom i domsslutningen.
§ 270, stk. 1 er ændret § 1.2 i
lov nr. 366 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005. I § 270, stk. 1, udgår », stk. 1,«.
§ 270 er ophævet, og ny § 270 er indsat, ved § 1.12 i
lov nr. 1719 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 270. Er sigtelsens fremsættelse ved sin form utilbørlig
fornærmende, kan straf efter § 267, anvendes, selv om sandhedsbevis
føres; det samme gælder, såfremt gerningsmanden ikke har haft rimelig anledning
til at fremsætte fornærmelsen.
Stk. 2. Dersom den fornærmede alene nedlægger
påstand om straf efter denne paragraf, tilstedes bevis for sigtelsens sandhed ikke
ført, medmindre almene hensyn afgørende taler derfor.
§ 271. Ved dom for overtrædelse af §§ 264 d,
264 e,
267 eller 267, jf. § 268, kan det
samtidig bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse eller et billede m.v. skal slettes, hvis det er muligt.
Stk. 2. Forpligtelsen efter stk. 1 påhviler den, der dømmes for
overtrædelsen. Har denne ikke rådighed over udtalelsen, meddelelsen eller billedet, kan
forpligtelsen pålægges den, som har en sådan rådighed.
§ 271 er ophævet, og ny § 271 er indsat, ved § 1.12 i
lov nr. 1719 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 271. Bevis tilstedes ikke ført for en strafbar handling,
for hvilken den, som sigtes, ved endelig dom i ind- eller udland er frikendt.
Stk. 2. Sandhedsbevis for en pådømt strafbar
handling fritager ikke for straf, når den fornærmede henset til handlingens karakter,
tidspunktet, da den blev begået, og hans forhold i øvrigt havde rimeligt krav på,
at det pågældende forhold ikke nu blev fremdraget.
§ 271, stk. 1 er ændret ved §§ 1.2-1.3 i lov
nr. 292 af 08.03.2022 fra d. 01.04.2022. I § 271, stk. 1, indsættes efter »§§ 264 d,«: »264 e,«, og
efter »eller et billede« indsættes »m.v.«
§ 272. (Ophævet).
§ 272 er ophævet ved § 1.12 i
lov nr. 1719 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 272. Straf efter § 267 kan bortfalde,
når handlingen er fremkaldt ved utilbørlig adfærd af den forurettede, eller denne
har øvet gengæld mod fornærmeren.
§ 273. (Ophævet).
§ 273 er ophævet ved § 1.12 i
lov nr. 1719 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 273. Er en ærefornærmende sigtelse ubeføjet, bliver
der efter den fornærmedes påstand i domsslutningen at optage en bemærkning herom.
Stk. 2. Den, der dømmes for en ærefornærmende
sigtelse, kan efter den fornærmedes påstand tilpligtes til ham at udrede en af retten
fastsat sum til bestridelse af omkostningerne ved kundgørelse i en eller flere offentlige
tidender enten af domsslutningen alene eller tillige af domsgrundene. Dette gælder,
selv om dommen alene lyder på mortifikation efter bestemmelsen i stk. 1.
§ 274. (Ophævet).
§ 274, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet med fængsel indtil 4 måneder).
§ 274 er ophævet ved § 1.12 i
lov nr. 1719 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 274. Den, som fremsætter eller udbreder ærefornærmende
udtalelser mod en afdød, straffes med bøde eller, hvis bagvaskelse foreligger, med
fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2. Ærefornærmende udtalelser, der fremsættes
mod nogen 20 år efter hans død, kan kun påtales, når den i § 268
nævnte betingelse foreligger.
§ 275. Forbrydelserne i dette kapitel bortset fra
§§ 266-266 b er undergivet privat påtale.
Stk. 2. Efter forurettedes anmodning kan offentlig påtale ske
1) i sager om overtrædelse af §§ 263-264 e og
§ 267, jf. § 268,
2) i sager, hvor en person beskyldes for et forhold, der kunne eller kan medføre fortabelse af
offentlig stilling eller hverv, eller
3) i sager, hvor en alvorlig beskyldning er udbredt anonymt.
§ 275, stk. 2, 1. pkt. er ændret ved § 22.2 i
lov nr. 112 af 03.02.2012 fra 01.03.2012. I § 275, stk. 2, 1. pkt., ændres »§§
263-265« til: »§§ 263-264 d«.
§ 275 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 1719 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 275. Forbrydelserne i dette kapitel er undergivet
privat påtale. Dette gælder dog ikke dem, der er nævnt i §§ 266, 266 a og 266 b.
Stk. 2. I de i §§ 263-264 d nævnte tilfælde kan offentlig påtale ske, når den forurettede
anmoder herom. Det samme gælder, når nogen, der virker eller på den tid, hvorom
talen er, virkede i offentlig tjeneste eller hverv, sigtes for et forhold, der kan
medføre eller kunne have medført stillingens eller hvervets fortabelse, samt når
en sigtelse fremsættes i navnløs eller med urigtigt eller opdigtet navn forsynet
skrivelse.
§ 275, stk. 2, nr. 1 er ændret ved § 1.4 i lov
nr. 292 af 08.03.2022 fra d. 01.04.2022. I § 275, stk. 2, nr. 1, ændres »264 d« til: »264 e«.
§ 275 a. (Ophævet).
§ 275 a er ophævet fra d. 01.04.2004 ved § 1.60 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
Sager, hvorunder der gøres ansvar gældende efter bestemmelserne i §§ 267 og 268,
bør fremmes med størst mulig hurtighed.
28. kapitel: Formueforbrydelser
§ 276. For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager
en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens
tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der
er fremstillet, opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft
eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.
§ 276 a. For indbrudstyveri straffes den, som uberettiget
skaffer sig adgang til fremmed hus og uden besidderens samtykke borttager en fremmed
rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse.
§ 276 a er indsat ved § 1.1 i
lov nr. 1680 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018.
§ 277. For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som
for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding tilegner sig en fremmed
rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller
på lignende tilfældig måde er kommet i gerningsmandens varetægt.
§ 278. For underslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding
1) tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt, uden at forholdet
falder ind under § 277,
2) fragår modtagelsen af pengelån eller andet lån til eje eller af en ydelse, for
hvilken der skal svares vederlag,
3) uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var forpligtet til
at holde disse afsondrede fra sin egen formue.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter
ikke dispositioner over købte genstande, med hensyn til hvilke en sælger har forbeholdt
sig ejendomsret, indtil købesummen er betalt.
§ 279. For bedrageri
straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding,
ved retsstridigt at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en
anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for
hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
§ 279 a. For databedrageri straffes den, som for derigennem
at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer, tilføjer eller
sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt
retsstridigt søger at påvirke resultatet af sådan databehandling.
§ 280. For mandatsvig straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind
under §§ 276-279 a, den, som for derigennem
at skaffe sig eller andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab
1) ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne
eller
2) ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at
handle mod dennes tarv.
§ 281. For afpresning straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind
under § 288,
1) den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, truer
nogen med vold, betydelig skade på gods eller frihedsberøvelse, med at fremsætte
usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet
tilhørende forhold,
2) den, som truer nogen med at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller
med at fremsætte sande ærerørige beskyldninger for derigennem at skaffe sig eller
andre en vinding, der ikke er tilbørligt begrundet ved det forhold, som har givet
anledning til truslens fremsættelse.
§ 282. For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et
bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse,
der står i væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag
for.
§ 283. For skyldnersvig straffes
den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
1) afhænder, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover
tredjemand har erhvervet en rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig,
2) efter at hans bo er taget under konkursbehandling eller rekonstruktionsbehandling
er indledt, foretager handlinger, der går ud på, at boets ejendele og fordringer
ikke kommer fordringshaverne til gode,
3) ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver,
uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse
for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde unddrager sine ejendele
eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til
fyldestgørelse.
Stk. 2. Er handlinger af den under nr. 3 angivne
art foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe,
hvis han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller rekonstruktionsbehandling
var umiddelbart forestående, har bestemt skyldneren til at yde ham sådan begunstigelse.
§ 283, stk. 1, nr. 2 er ændret ved § 11.1 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren,
og finder tilsvarende anvendelse på forhandling om tvangsakkord. I § 283, stk. 1, nr. 2, ændres »,
eller forhandling om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet« til: »eller rekonstruktionsbehandling
er indledt«.
§ 283, stk. 2 er ændret ved § 11.2 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren.
I § 283, stk. 2, ændres »betalingsstandsning«
til: »rekonstruktionsbehandling«.
§ 284. (Ophævet).
§ 284 er ophævet ved
lov nr. 465 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001. Hidtidig formulering:
§ 284. For hæleri straffes den, som modtager eller skaffer sig eller andre del i
en ved tyveri, ulovlig omgang med hittegods, underslæb, bedrageri, databedrageri,
mandatsvig, afpresning, skyldnersvig, røveri eller overtrædelse af § 122, § 144,
§ 289, 2. pkt., eller § 289 a erhvervet vinding, samt den, som ved fordølgelse,
hjælp til afhændelse eller på lignende måde virker til at sikre en anden udbyttet
af en sådan forbrydelse.
§ 285. De i §§ 276,
276 a og 278-283 nævnte forbrydelser
straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I de i § 283,
stk. 2, nævnte tilfælde kan straffen såvel for skyldneren som for den begunstigede
fordringshaver gå ned til bøde.
Stk. 2. Ulovlig omgang med hittegods straffes
med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
§ 285 er ændret ved
lov nr. 465 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001.
§ 285, stk. 1 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1680 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 285, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »§§ 276«: », 276 a«.
§ 286.
Straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, når de i §§ 276,
276 a, 281 og 282
nævnte forbrydelser er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden,
eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af
våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de stjålne genstandes
betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig, eller fordi der
er tale om tyveri begået som led i organiseret indbrudskriminalitet, eller fordi
der er tale om systematisk eller organiseret afpresning, eller når et større antal
forbrydelser er begået.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel indtil
8 år, når de i §§ 278-280 og
283 nævnte forbrydelser er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund
af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller
som følge af omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større
antal forbrydelser er begået
§ 286, stk. 3 er ændret ved
lov nr. 465 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001.
§ 286 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.61 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
Er et tyveri af særlig grov beskaffenhed, såsom på grund af den måde, hvorpå det
er udført, eller fordi det er udført af flere i forening eller under medtagelse
af våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de stjålne
genstandes betydelige værdi eller de forhold, under hvilke de befandt sig, såvel
som når tyverier er begået i større antal, kan straffen stige til fængsel i 4 år.
Stk. 2. Straffen for underslæb, bedrageri, databedrageri, mandatsvig og skyldnersvig
kan, når forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed, eller når et større antal
forbrydelser er begået, stige til fængsel i 8 år.
Stk. 3. Under tilsvarende omstændigheder kan straffen for afpresning og åger stige
til fængsel i 6 år.
I § 286, stk. 1 er ordet »tyverier« ændret til »forbrydelser«, jfr. § 1.12 i
lov nr. 352 af 19.05.2004
§ 286, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 760 af 29.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 286, stk. 1,
indsættes efter »sig,«: »eller fordi der er tale om tyveri begået som led i organiseret
indbrudskriminalitet,«.
§ 286, stk. 1 er ændret ved § 1.16 i
lov nr. 672 af 08.06.2017 fra d. 01.07.2017. I § 286, stk. 1, indsættes
efter »indbrudskriminalitet,«: »eller fordi der er tale om systematisk eller organiseret
afpresning,«.
§ 286, stk. 1 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 1680 af 26.12.2017 fra d. 01.01.2018. I § 286, stk. 1, indsættes
efter »§§ 276,«: »276 a,«.
§ 287. Er nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§ 276-283, af mindre strafværdighed
på grund af de omstændigheder, hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes
eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde, er straffen bøde.
Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.
Stk. 2. Forsøg på forbrydelse, der er omfattet
af stk. 1, er strafbart.
§ 287 er ændret ved
lov nr. 465 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001: I § 287, stk. 1, ændres »§§ 276-284«
til: »§§ 276-283«.
§ 288. For røveri straffes
med fængsel indtil 6 år den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget
vinding ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold
1) fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting,
2) bringer en stjålen ting i sikkerhed eller
3) tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for den
overfaldne eller nogen, for hvem denne handler.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 10 år,
når et røveri er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af dets særlig farlige
karakter, udførelsesmåden eller omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding,
eller fordi gerningsmanden er trængt ind i et privat hjem for at begå røveri, eller
når et større antal forbrydelser er begået.
§ 288, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.62 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis røveriet har haft en særlig farlig
karakter eller der i øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
§ 288, stk. 2 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 760 af 29.06.2011 fra d. 01.07.2011. I § 288, stk. 2,
indsættes efter »vinding,«: »eller fordi gerningsmanden er trængt ind i et privat
hjem for at begå røveri,«.
§ 289. Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem
at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i overtrædelse af
særlig grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller
af § 289 a.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse,
hvis der i den i stk. 1 nævnte lovgivning er henvist til denne bestemmelse
Stk. 3. Ved udmåling af tillægsbøde efter
§ 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelse af stk. 1 skal der lægges vægt
på, om forbrydelsen er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden,
eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller når et større antal
forbrydelser er begået.
§ 289 er ændret ved § 1.3 i
lov nr. 366 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005. Hidtidig formulering:
Med fængsel indtil 4 år straffes den, der gør sig skyldig i skattesvig af særlig
grov karakter, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, eller i momssvig af særlig
grov karakter, jf. momslovens § 81, stk. 3. På samme måde straffes den, der gør
sig skyldig i indsmugling af særlig grov karakter, jf. toldlovens § 73, stk. 2,
smh. med stk. 1, eller den, der gør sig skyldig i en tilsvarende overtrædelse af
toldlovens § 73, stk. 3.
§ 289, stk. 3 er indsat ved § 5.1 i
lov nr. 431 af 16.05.2012 fra 01.07.2012.
§ 289 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder
straffes den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af told
eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller støtte
fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institutioner eller andre
fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger,
herunder undlader at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens afgørelse
med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå
uberettiget udbetaling til sig eller andre.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der uretmæssigt
udnytter en lovligt opnået fordel med hensyn til betalinger som nævnt i stk. 1,
og den, der uretmæssigt anvender udbetalinger som nævnt i stk. 1 til andre formål
end dem, de oprindelig var bevilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges
til privat brug.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder
kun anvendelse, hvor anden lovgivning ikke indeholder en tilsvarende regulering.
Stk. 4. Overtrædelser af stk. 1 eller stk.
2 af særlig grov karakter straffes efter § 289.
§ 289 a er ændret ved § 1.4 i
lov nr. 366 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005. Hidtidig formulering:
Med bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, der til brug for afgørelser om
betaling til eller udbetaling fra De Europæiske Fællesskabers budget eller budgetter,
der forvaltes af eller for De Europæiske Fællesskaber, giver urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse med forsæt
til at unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå uberettiget
udbetaling til sig eller andre. Udbetaling fra De Europæiske Fællesskabers budget
m.v. omfatter også ordninger, der kun delvis er finansieret af EU-midler.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået fordel
med hensyn til betalinger som nævnt i stk. 1, og den, der uretmæssigt anvender udbetalinger
som nævnt i stk. 1 til andre formål end dem, de oprindelig var bevilget til.
§ 290. For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder
den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i udbytte, der er
opnået ved en strafbar lovovertrædelse, medmindre forholdet er omfattet af
§ 290 a, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere,
hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en
anden udbyttet af en strafbar lovovertrædelse.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 6 år,
når hæleriet er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige
eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller
tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.
Stk. 3. Straf efter denne bestemmelse kan ikke
pålægges den, som modtager udbytte til sædvanligt underhold fra familiemedlemmer
eller samlever, eller den, der modtager udbytte som normalt vederlag for sædvanlige
forbrugsvarer, brugsting eller tjenester.
§ 290 er ændret ved
lov nr. 465 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001.
§ 290, stk. 2 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.63 i
lov nr. 218 af 31.03.2004. Hidtidig formulering:
Når hæleriet er af særlig grov beskaffenhed, eller når hæleriet har været erhvervsmæssigt,
er straffen bøde eller fængsel indtil 6 år.
§ 290, stk. 2 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 1549 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011: I § 290, stk. 2, indsættes
efter »erhvervsmæssige«: »eller professionelle«.
§ 290, stk. 1 er ændret ved § 1.1 i
lov nr. 711 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018. I § 290, stk. 1, indsættes
efter »af en strafbar lovovertrædelse«: », medmindre forholdet er omfattet af §
290 a«.
§ 290 a. For hvidvask straffes med bøde eller fængsel
indtil 1 år og 6 måneder den, der konverterer eller overfører penge, som direkte
eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre
den ulovlige oprindelse.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 8
år, når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens
erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller
tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.
§ 290 a er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 711 af 08.06.2018 fra d. 01.07.2018.
§ 290 b. Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, der som medlem af
direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) gør sig skyldig i
overtrædelse af § 373, stk. 6 eller 8, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2. Med fængsel indtil 3 år straffes den, der som medlem af
direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) gør sig skyldig i en
overtrædelse omfattet af § 78, stk. 2, i hvidvaskloven.
§ 290 b er indsat ved § 3.3 i
lov nr. 1563 af 27.12.2019 fra d. 10.01.2020.
§ 290 b, stk. 1 er ændret ved § 2.1 i lov
nr. 409 af 25.04.2023 fra d. 01.07.2023. I § 290 b, stk. 1, ændres »stk. 6 eller 7« til: »stk. 6 eller 8«.
§ 291. Den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører
en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Stk. 2. Øves der hærværk af betydeligt omfang
eller af mere systematisk eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere
fundet skyldig efter nærværende paragraf eller efter
§ 180, § 181,
§ 183, stk. 1 og 2, § 184, stk. 1,
§ 193 eller
§ 194, kan straffen stige til fængsel i 6 år.
Stk. 3. Forvoldes skaden under de i stk. 2 nævnte
omstændigheder af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 4. Ved fastsættelse af straffen efter stk.
1 og 2 skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens
eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af
ro og orden på offentligt sted, eller at hærværk er begået mod ting, der tjener
til at forebygge eller bekæmpe kriminalitet. Det skal ved fastsættelse af straffen
efter stk. 1 og 2 endvidere indgå som skærpende omstændighed, at forholdet er begået mod
ting, der tilhører en af de i § 119 nævnte personer,
når gerningen har baggrund i den forurettedes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.
§ 291, stk. 3 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 291, stk. 1 og 2 er ændret ved § 1.13 i
lov nr. 352 af 19.05.2004 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering:
§ 291. Den, som ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden,
straffes med bøde, hæfte eller med fængsel indtil 1 år.
Stk. 2. Øves der hærværk af betydeligt omfang, eller er gerningsmanden tidligere
fundet skyldig efter nærværende paragraf eller efter §§ 180, 181, 183, stk. 1 og
2, 184, stk. 1, 193 eller 194, kan straffen stige til fængsel i 4 år.
§ 291, stk. 4 er indsat ved § 1.2 i
lov nr. 1107 af 01.12.2009 fra d. 03.12.2009.
§ 291, stk. 4 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 141 af 28.02.2018 fra d. 02.03.2018. I § 291, stk. 4, indsættes
efter »offentligt sted«: », eller at hærværk er begået mod ting, der tjener til
at forebygge eller bekæmpe kriminalitet«.
§ 291, stk. 4, 2. pkt. er indsat ved § 1.3 i lov
nr. 82 af 30.01.2019 fra d. 01.02.2019.
§ 292. Den, der ved at ødelægge, beskadige eller bortskaffe
sine ejendele unddrager dem fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt
af disse til fyldestgørelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år.
§ 292, stk. 2 er ophævet fra d. 01.07.2001, jfr.
lov nr. 465 af 07.06.2001. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Bestemmelserne i § 290, stk. 1, finder her tilsvarende anvendelse.
§ 293.
Den, som uberettiget bruger en ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år, medmindre forholdet er omfattet af § 293 a.
Under skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke bringes tilbage efter brugen,
kan straffen stige til fængsel i 2 år.
Stk. 2. Den, der uberettiget hindrer en anden
i helt eller delvis at råde over ting, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år. Straffen kan stige til fængsel i 2 år, hvor der er tale om overtrædelser af
mere systematisk eller organiseret karakter, eller der i øvrigt foreligger særligt
skærpende omstændigheder.
§ 293, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 293, stk. 1, 1. pkt. er ændret ved § 1 i
lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 293, stk. 2 er ændret ved § 1.14 i
lov nr. 352 af 19.05.2004 fra d. 01.07.2004. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Den, som lægger hindringer i vejen for, at nogen udøver sin ret til at råde
over eller tilbageholde en ting, straffes med bøde eller hæfte eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 6 måneder.
§ 293 a. For brugstyveri af motorkøretøj straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der uberettiget bruger et motorkøretøj,
der tilhører en anden. Under særligt skærpende omstændigheder, herunder navnlig
i gentagelsestilfælde, kan straffen stige til fængsel i 4 år.
§ 293 a er indsat ved § 1 i
lov nr. 380 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
§ 293 a er ændret fra d. 01.04.2004 ved
lov nr. 218 af 31.03.2004 ved indføjelse af ordet særligt.
§ 294. Den, som ulovligt tager sig selv til rette, straffes
med bøde.
§ 295. Den, som i ferske vande eller på søterritoriet
i strid med privates eller det offentliges ret foretager inddæmning eller anbringer
faste indretninger, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.
§ 295 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte ændret til
fængsel)
§ 296. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder
straffes den, som
1) udspreder urigtige eller vildledende oplysninger, hvorved prisen på finansielle
instrumenter eller tilsvarende aktiver kan påvirkes væsentligt,
2) giver urigtige eller vildledende oplysninger om juridiske personers forhold
a) i offentlige meddelelser om økonomiske forhold,
b) i lovpligtige regnskaber,
c) i beretninger, regnskaber eller erklæringer til generalforsamling eller lignende
organ eller den juridiske persons ledelse,
d) ved anmeldelse til en registreringsmyndighed eller
e) i udbudsmateriale vedrørende den juridiske persons stiftelse eller kapitaludvidelse
samt vedrørende salg af andele eller udstedelse eller salg af konvertible obligationer,
3) groft overtræder den for en juridisk person gældende lovgivning vedrørende
a) kapitaltilførsel eller
b) anvendelse af den juridiske persons midler,
4) groft undlader at opfylde krav i den for en juridisk person gældende lovgivning
om
a) førelse af forhandlingsprotokoller,
b) førelse af fortegnelser og oplysningspligter vedrørende ejerandele eller
c) handlepligter ved konstateret kapitaltab.
Stk. 2. Under særligt
skærpende omstændigheder kan straffen for overtrædelse af stk. 1, nr. 1, stige til
fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde,
hvor forbrydelsen er begået af flere i forening, hvor der er opnået eller tilsigtet
betydelig vinding, eller hvor et større antal forbrydelser er begået.
Stk. 3. Begås en handling eller undladelse som
nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller under skærpende omstændigheder
fængsel indtil 4 måneder.
§ 296 er ændret ved § 1.5 i
lov nr. 366 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005. Hidtidig formulering:
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, som, uden at betingelserne for
at anvende § 279 foreligger,
1) udspreder løgnagtige meddelelser, hvorved prisen på varer, værdipapirer eller
lignende genstande kan påvirkes,
2) gør urigtige eller vildledende angivelser angående aktieselskabers, andelsselskabers
eller lignende foretagenders forhold gennem offentlige meddelelser, i beretninger,
regnskabsopgørelser eller erklæringer til generalforsamlingen eller nogen selskabsmyndighed,
ved anmeldelse til handelsregistret eller aktieselskabsregistret eller i indbydelse
til dannelse af sådanne selskaber eller udbud af andele i dem,
3) overtræder de for aktieselskaber eller andre selskaber med begrænset ansvar gældende
bestemmelser med hensyn til udfærdigelse af aktiebreve, andelsbeviser eller interimsbeviser,
anvendelse af overskud, udbetaling af udbytte og tantieme eller tilbagebetaling
af indskud.
Stk. 2. Begås de under nr. 2 og 3 nævnte handlinger af grov uagtsomhed, er straffen
bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.
§ 296, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 296, stk.2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 296, stk. 2 er indsat ved § 1.7 i
lov nr. 634 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013. Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
§ 296, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 19.2 i
lov nr. 665 af 08.06.2017 fra d. 03.01.2018. I § 296, stk. 1, nr. 1, ændres
»værdipapirer« til: »finansielle instrumenter«.
§ 297. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder
straffes den, som udspreder urigtige eller vildledende oplysninger, hvorved prisen
på varer, fast ejendom eller tilsvarende aktiver kan påvirkes væsentligt.
Stk. 2. Begås en handling som nævnt i stk. 1
af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel
indtil 4 måneder.«
§ 297 er ændret ved § 1.6 i
lov nr. 366 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005. Hidtidig formulering:
Med bøde straffes den, som uden for de i § 296 nævnte tilfælde i dokumenter, forretningsbreve,
cirkulærer eller bekendtgørelser mod bedre vidende gør urigtige angivelser om det
af ham bestyrede eller repræsenterede selskabs økonomiske stilling.
§ 298.
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne
for at anvende § 279 foreligger,
1) ved urigtige foregivender angående betalingsevnen skaffer sig eller andre lån
eller kredit med den følge, at formuetab dermed påføres,
2) ved forbrug af forudbetalt vederlag sætter sig ud af stand til at levere modydelsen,
3) bortfjerner sig uden at betale logi, fortæring, befordring eller anden ydelse,
ved hvilken det har været en kendelig forudsætning, at betaling erlægges forinden
bortfjernelsen,
4) uden erlæggelse af den fastsatte betaling tilsniger sig adgang til forestilling,
udstilling eller forsamling eller til befordring med offentligt samfærdselsmiddel
eller til benyttelse af anden almentilgængelig indretning.
§ 298, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 299.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne
for at anvende § 280 foreligger, i et formueanliggende, som
det påhviler den pågældende at varetage for en anden, ved tilsidesættelse af sin
pligt påfører denne et betydeligt formuetab, som ikke erstattes inden dom i første
instans.
Stk. 2. Med bøde eller
fængsel indtil 4 år straffes den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender
for sig selv eller andre på pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig
tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder en
sådan gave eller anden fordel.
§ 299 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 299 er ændret ved § 1.8 i
lov nr. 634 af 12.06.2013
fra d. 01.07.2013. Hidtidig formulering:
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne
for at anvende § 280 foreligger,
1) i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for en anden, ved tilsidesættelse
af sin pligt påfører denne et betydeligt formuetab, som ikke erstattes inden dom
i første instans,
2) ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på pligtstridig
måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som
den, der yder, lover eller tilbyder en sådan gave eller anden fordel.
§ 299 a. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der
under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af
§ 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1-3,
i lov om forretningshemmeligheder. Som særligt skærpende omstændigheder
anses navnlig tilfælde, hvor handlingen har medført betydelig skade eller der er
fremkaldt nærliggende fare herfor.
§ 299 a er indsat fra d. 01.07.2004 ved § 1.15 i
lov nr. 352 af 19.05.2004
§ 299 a er ændret ved § 31.1 i
lov nr. 1389 af 21.12.2005 fra d. 01.07.2006. I
§ 299 a ændres »markedsføringslovens § 10« til: »markedsføringslovens
§ 19«.
§ 299 a er ændret ved § 43.1 i
lov nr. 426 af 03.05.2017 fra d. 01.07.2017. I § 299 a ændres »markedsføringslovens
§ 19« til: »markedsføringslovens § 23«.
§ 299 a er ændret ved § 21.1 i
lov nr. 309 af 25.04.2018 fra d. 09.06.2018. I § 299 a, 1. pkt., ændres
»markedsføringslovens § 23« til: »§ 4, jf. § 18, stk.1, nr. 1-3, i lov om forretningshemmeligheder«.
§ 299 b. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der
for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i øvrigt
under særlig skærpende omstændigheder gør sig skyldig i
1) ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter,
jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller
ulovlig import af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens
§ 77, stk. 2,
2) varemærkekrænkelser af særlig grov karakter,
jf. varemærkelovens § 42, stk. 2,
3) designindgreb af særlig grov karakter, jf. designlovens
§ 36, stk. 2,
4) patentindgreb af særlig grov karakter, jf. patentlovens § 57, stk. 2,
5) brugsmodelindgreb af særlig grov karakter, jf.
brugsmodellovens § 54, stk. 2, eller
6)
overtrædelse af særlig grov karakter af § 91, jf. § 94, stk. 2, i lov om radio-
og fjernsynsvirksomhed.
§ 299 b er indsat fra d. 01.07.2004 ved § 1.15 i
lov nr. 352 af 19.05.2004.
§ 299 b er ændret ved § 7.1 i
lov nr. 1404 af 27.12.2008 fra d. 01.01.2009. Hidtidig formulering:
§ 299 b. Den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller
som i øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i ophavsretskrænkelser
af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller ulovlig import
af særlig grov karakter, jf. ophavsretslovens § 77, stk. 2, straffes med fængsel
indtil 6 år.
§ 299 c. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under særlig skærpende
omstændigheder medvirker til, at en virksomhed eller en virksomhedssammenslutning indgår en
kartelaftale omfattet af konkurrencelovens § 23, stk. 4,
2. pkt. Som særlig skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen har haft
et betydeligt omfang eller har været egnet til at medføre betydelig skade.
Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse på fysiske personer.
§ 299 c er indsat ved § 2.1 i
lov nr. 1385 af 23.12.2012 fra d. 01.03.2013.
§ 299 c er ændret ved § 2.1 i lov
nr. 207 af 15.02.2021 fra d. 04.03.2021. Hidtidig formulering:
§ 299 c. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under særlig skærpende omstændigheder indgår en
kartelaftale omfattet af konkurrencelovens § 23, stk. 3. Som særlig skærpende omstændighed anses navnlig
tilfælde, hvor overtrædelsen har haft et betydeligt omfang eller har været egnet til at medføre
betydelig skade.
§ 299 d. Med fængsel
indtil 6 år straffes den, der under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig
i
1) overtrædelse af artikel 14, litra a og b, eller
artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april
2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug),
2) overtrædelse af artikel 3, stk. 1, litra a eller
c, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af
25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne eller
3) overtrædelse af artikel 38, stk. 1, artikel 39,
litra b, artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, eller artikel 39, litra b, eller artikel
41 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige
og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre
aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner
i Fællesskabet.
Stk. 2. Som særligt
skærpende omstændigheder, jf. stk. 1, anses navnlig tilfælde, hvor forbrydelsen
er begået af flere i forening, hvor der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding,
eller hvor et større antal forbrydelser er begået.
§ 299 d er indsat ved § 1.9 i
lov nr. 634 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013.
§ 299 d er ændret ved § 3.1 i
lov nr. 642 af 12.06.2013 fra d. 01.07.2013.
Hidtidig formulering: Med fængsel indtil 6 år
straffes den, der under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse
af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, eller § 39, stk. 1. Som særligt skærpende
omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor forbrydelsen er begået af flere i forening,
hvor der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller hvor et større antal
forbrydelser er begået.
§ 299 d, stk. 1, nr. 1 er ændret ved §
3.1 i
lov nr. 403 af 28.04.2014 fra d. 15.05.2014. I § 299 d, stk. 1,
nr. 1, udgår »eller«. Hidtidig formulering:
overtrædelse af værdipapirhandelslovens § 35, stk. 1, eller § 39, stk. 1, eller
§ 299 d, stk. 1, nr. 2 er ændret ved §
3.2 i
lov nr. 403 af 28.04.2014 fra d. 15.05.2014. I § 299 d, stk. 1,
nr. 2, ændres »engrosenergimarkederne.« til: »engrosenergimarkederne
eller«.
§ 299 d, stk. 1, nr. 3 er indat ved § 3.3
i
lov nr. 403 af 28.04.2014 fra d. 15.05.2014.
§ 299 d, stk. 1, nr. 1 er ændret ved § 4.1 i
lov nr. 632 af 08.06.2016 fra d. 03.07.2016.
I § 299 d, stk. 1, nr. 1, ændres »værdipapirhandelslovens
§ 35, stk. 1, eller § 39, stk. 1,« til: »artikel 14, litra a og b, eller artikel
15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014
om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug),«.
§ 300. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes
1) den, som på en tid, da han indser eller burde indse, at han er ude af stand til
at fyldestgøre sine fordringshavere, betydeligt forværrer sin formuestilling ved
stiftelse af ny gæld eller betaler eller stiller sikkerhed for betydelige forfaldne
gældsposter,
2) den, som påfører sine fordringshavere betydeligt tab ved ødsel levemåde, ved
spil, ved vovelige foretagender, der ikke står i forhold til hans formue, ved i
høj grad uordentlig forretningsførelse eller anden letsindig adfærd,
3) den skyldner og tillidsmand, som ved afgivelse af de under rekonstruktionsbehandling
fornødne erklæringer giver urigtige oplysninger eller gør sig skyldig i grov skødesløshed.
§ 300, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 300, stk. 2 er ophævet fra d. 01.07.2001, jfr.
lov nr. 465 af 07.06.2001. Hidtidig formulering:
Stk. 2. Påtale finder kun sted under de i § 290, stk. 1, angivne betingelser.
§ 300 er ændret fra d. 01.04.2004 ved § 1.64 i
lov nr. 218 af 31.03.2004.
§ 300, nr. 3 er ændret ved § 11.3 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren,
og finder tilsvarende anvendelse på forhandling om tvangsakkord.
I § 300, nr. 3, ændres »til åbning af forhandling om tvangsakkord uden
for konkurs« til: »under rekonstruktionsbehandling«.
§ 300 a. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, som, uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger,
på retsstridig måde forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der
befinder sig i en vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse,
og derved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver
afgørende, et betydeligt formuetab.
§ 300 a er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 300 b. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, som, uden at betingelserne for at anvende § 282 foreligger,
ved indgåelse af en aftale på utilbørlig måde benytter sig af modpartens økonomiske
vanskeligheder eller i øvrigt af dennes underlegne stilling.
§ 300 b er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000
(Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 300 c. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes
den, som overdrager et krav, der hidrører fra en andens handling af den i
§ 282, § 300 a eller § 300 b
nævnte beskaffenhed, eller som gør et sådant krav gældende, såfremt han ved erhvervelsen
af kravet udviste grov uagtsomhed med hensyn til dets beskaffenhed. På samme måde
straffes den, som i øvrigt groft uagtsomt drager utilbørlig fordel af en andens
handling af den i § 282, § 300 a eller
§ 300 b nævnte beskaffenhed.
§ 300 c er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 300 c er ændret ved
lov nr. 465 af 07.06.2001 fra d. 01.07.2001: I § 300 c, 1. pkt., udgår »kendte
eller«, og i § 300 c, 2. pkt., udgår »forsætligt eller«.
§ 301. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder
straffes den, der med forsæt til uberettiget anvendelse fremstiller, skaffer sig,
besidder eller videregiver
1) oplysninger, som identificerer et betalingsmiddel, der er tildelt andre, eller
2) genererede betalingskortnumre.
Stk. 2. Sker den i stk. 1 nævnte videregivelse
m.v. i en videre kreds eller under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, er
straffen fængsel indtil 6 år.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse
på ægte betalingskort.
§ 301 er indsat fra d. 01.07.2004 ved § 1.16 i
lov nr. 352 af 19.05.2004
§ 301 a. (Ophævet).
§ 301 a er indsat fra d. 01.07.2004 ved § 1.17 i
lov nr. 352 af 19.05.2004
§ 301 a er ophævet ved § 1.14 i
lov nr. 1719 af 27.12.2018
fra d. 01.01.2019. Hidtidig formulering:
§ 301 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder
straffes den, der uretmæssigt skaffer sig eller videregiver koder eller andre adgangsmidler
til informationssystemer, hvortil adgangen er forbeholdt betalende brugere, og som
er beskyttet med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning.
Stk. 2. Sker den i stk. 1 nævnte videregivelse
m.v. under særligt skærpende omstændigheder, er straffen fængsel indtil 6 år. Som
særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor videregivelse m.v.
sker erhvervsmæssigt, i en videre kreds eller under omstændigheder, hvor der er
særlig risiko for omfattende misbrug.
§ 302.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes, for så vidt forholdet
ikke falder ind under § 296, den, som særlig groft overtræder
lovgivningens krav til
1) bogføring, herunder registrering af transaktioner og udfærdigelse af regnskabsmateriale,
2) opbevaring af regnskabsmateriale, herunder beskrivelser af bogføring og systemer
til opbevaring og fremfindelse af materiale, herunder adgangskoder m.v. og krypteringsnøgler,
3) offentlige myndigheders adgang til regnskabsmateriale i henhold til den for disse
myndigheder særligt gældende lovgivning samt
4) aflæggelse af årsregnskaber eller tilsvarende regnskaber.
Stk. 2. Begås en handling eller undladelse som
nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 302 er ændret § 1.7. i
lov nr. 366 af 24.05.2005 fra d. 01.07.2005. Hidtidig formulering:
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, som under omstændigheder, der kendetegner
forholdet som særlig groft:
1) foretager urigtige eller vildledende angivelser i forretningsbøger eller regnskaber,
som det ifølge lov påhviler den pågældende at føre eller udfærdige,
2) undlader at føre forretningsbøger eller udfærdige regnskaber på den måde, som
det ifølge lov påhviler den pågældende at gøre det,
3) undlader at opfylde den ifølge lov foreskrevne pligt til at opbevare forretningsbøger,
bilag eller andet regnskabsmateriale eller ødelægger sådant.
Stk. 2. Begås en handling eller undladelse som nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed,
er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 302, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (afskaffelse af hæftestraffen)
§ 302, stk. 2 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§
303. Den, som udviser grov uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller
på anden lignende måde modtage ting, der er erhvervet ved en berigelsesforbrydelse,
straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 303 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Afskaffelse af hæftestraffen)
§ 303 er ændret ved § 1.2 i
lov nr. 1549 af 21.12.2010 fra d. 01.01.2011. I § 303 ændres »6 måneder«
til: »1 år«.
§ 304. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes
den, som i tilfælde, hvor afgørelse om et formueanliggende træffes ved afstemning,
skaffer sig eller andre adgang til uberettiget at deltage i denne eller til at afgive
flere stemmer, end der tilkommer ham, eller bevirker, at afstemningen forvanskes.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som ved afstemninger
i et konkurs- eller gældsfragåelsesbo eller under rekonstruktionsbehandling ved
usande foregivender påvirker stemmegivningen eller yder, lover eller tilbyder, modtager,
fordrer eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme i en bestemt retning
eller for at undlade at stemme.
§ 304, stk. 1 er ændret fra d. 01.07.2001 ved
lov nr. 433 af 31.05.2000 (Hæfte erstattet
med fængsel indtil 4 måneder)
§ 304, stk. 2 er ændret ved § 11.4 i
lov nr. 718 af 25.06.2010 fra et tidspunkt, der fastsættes af justitsministeren,
og finder tilsvarende anvendelse på forhandling om tvangsakkord.
I § 304, stk. 2, ændres »forhandling om tvangsakkord uden for konkurs«
til: »rekonstruktionsbehandling«.
§ 304 a. Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder
nogen, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, en gave eller
anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget under udøvelsen
af dette hverv, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der her
i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelsen af
dette hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller
anden fordel.
§ 304 a er indsat fra d. 01.07.2005 ved § 43.1 i
lov nr. 553 af 24.06.2005.
§ 304 a, stk. 1 er ændret ved § 1.10 i
lov nr. 634 af 12.06.2013
fra d. 01.07.2013. I § 304 a, stk. 1, ændres
»1 år og 6 måneder« til: »4 år«.
§ 305. De i § 291, stk. 1 og 3,
§ 293, stk. 2, § 298 og
§ 299 omhandlede lovovertrædelser påtales kun efter den forurettedes begæring,
medmindre almene hensyn kræver påtale.
Stk. 2. De i § 294 omhandlede
lovovertrædelser er undergivet privat påtale.
§ 305, stk. 1 og 2 er ændret fra d. 01.07.2004 ved § 1.18 og § 1.19 i
lov nr. 352 af 19.05.2004
29. kapitel: Særlige bestemmelser om juridiske personer
Kapitel 30 er fra d. 01.07.2001 ændret til kapitel 29, jf.
lov nr. 465 af 07.06.2001.
§ 306. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i 5. kapitel for
overtrædelse af denne lov.
§ 306 er ændret ved § 1 i
lov nr. 280 af 25.04.2001 fra d. 01.05.2001, og ved § 1 i
lov nr. 378 af 06.06.2002 fra d. 07.06.2002.
Justitsministeriet, den 25. april 2024
Peter Hummelgaard
/ Morten Holland Heide
Advokat Jørgen U. Grønborg